Dansk Fjernvarme: Kærkommen udmelding om prisloft

EnergiWatch:
Dansk Fjernvarme: Kærkommen udmelding om prisloft

Både Dansk Industri og Dansk Fjernvarme håber nu, at prisloftet snart hører fortiden til efter Venstres forslag om at droppe prisloftet. Et forslag som også Socialdemokratiet næsten tilslutter sig, fremgår det af EnergiWatch.

- Det er en virkelig stærk og kærkommen udmelding som både Venstre og Socialdemokratiet kommer med om at ville fjerne prisloftet på overskudsvarme, lyder det fra Jens Chr. Nielsen, der er chefkonsulent i brancheorganisationen Dansk Fjernvarme, i en skriftlig kommentar til EnergiWatch.

Det sker i kølvandet på, at Venstre har meldt ud, at de ønsker at fjerne prisloftet på udnyttelsen af overskudsvarme.

- Det har landets fjernvarmeselskaber og industrien sukket efter, så vi kan få udnyttet det store potentiale, der ligger i at udnytte varmen fra industrien, datacentre, supermarkeder og hvor der ellers ledes varme ud til fuglene i dag, siger Jens Chr. Nielsen.

Hos Socialdemokratiet er klimaordfører Lea Wermelin positivt indstillet over for idéen. Hun fortæller dog videre til Ritzau, at en løsning er at fjerne prisloftet, men at der også er andre muligheder i spil, som skal undersøges.

*****

Altinget.dk:
Med ét slag har Danmark nået sit klimamål for 2025: "Næste gang kan det gå den anden vej"

En ny opgørelse over antallet af lavbundsjorder får med ét slag Danmark til at leve op til sit klimamål for 2025. Det er skrivebordsøvelser i stedet for rigtige klimaløsninger, lyder det fra kritikere, skriver Altinget.dk.

Klimaminister Lars Aagaard (M) kunne onsdag aften til et doorstep afsløre, at ny viden om antallet af klimaskadelige lavbundsjorder rundt i landet får Danmark til at leve op til ambitionerne om at udlede 50-54 procent mindre CO2 i 2025 end i 1990.

Med de nye beregninger har Danmark taget et hop og når cirka 52 procent næste år.

- Det er godt, at vi har fået stærkere viden, og det er godt for klimaet, at udledningerne fra lavbundsjorder er lavere end vi troede, siger klimaminister Lars Aagaard i en pressemeddelelse.

 På Christiansborg er der dog ikke meget ros til regeringens klimapolitik, selvom den nu siger at være i mål med 2025-ambitionerne. De vil stadig kræve mere klimahandling fra regeringen, lyder det.

- Det er mildest talt en doven måde at føre klimapolitik på. Det er skrivebordsøvelser i stedet for rigtige klimaløsninger, siger Signe Munk, der er klimaordfører for SF.

Radikale peger på, at der snart kan komme nye beregninger, som igen kan ændre billedet.

- Det er ikke regeringens handling, der bringer os i mål. Og jeg frygter det her bliver en sovepude i stedet for at træffe de politiske beslutninger, som rent faktisk reducerer udledningen, siger klimaordfører Samira Nawa (R).

*****

Ingeniøren.dk:
Ministers ‘gode nyhed for klimaet’ bliver lunkent modtaget af klimaeksperter

Klimaminister Lars Aagaards glade budskab om mindre CO2-udledninger fra lavbundsjorder en hidtil antaget bliver ikke modtaget med begejstring hos alle. Ingeniøren.dk har talt med forskere, der er mere skeptiske over budskabet.

En af dem er formand for Klimarådet, Peter Møllgaard.

- Hvis jeg skal være lidt nøgtern, kan jeg ikke sige, om de nye tal er godt eller skidt, siger han til Ingeniøren.

- Isoleret set er det godt, hvis jorderne udleder mindre. Men hvis det skyldes, at de allerede har udledt klimagasserne tidligere i historien, er det ikke en god nyhed.

En tilsvarende pointe går igen hos Jette Bredahl Jacobsen, professor i miljø- og ressourceøkonomi på KU og tidligere medlem af Klimarådet.

Hun sammenligner situationen med, at man har et hul i en kæmpe spand, som oversvømmer et gulv. Det vil man gerne undgå. Man lapper ikke hullet, men det bliver langsomt større så spanden tømmes. Hvis man så måler på vandtilførslen, vil man have bremset den, når spanden er tom. Men oversvømmelsen er der jo stadig.

- Vi kan godt nøjes med at kigge på udledningerne i 2025 eller 2030, men der er tale om punktmål. Des hurtigere vi får standset udledningerne, des bedre, så vi får færre år med høj udledning, siger Jette Bredahl Jacobsen.

*****

Klimamonitor:
Klimaministeriet laver damage control på sociale medier

Torsdag formiddag har Klimaministeriet haft travlt med at skrive ud til kritikere af onsdagens melding om, at 2025-målet indfries, fordi de kulstofholdige lavbundjorder er afgasset hurtigere end forventet. Det sker, fordi der fra flere sider er kastet malurt i bægeret, fremgår det af Klimamonitor.

På det sociale medie X (tidligere Twitter, red.) har flere – heriblandt en ansat hos Danmarks Naturfredningsforening, Klimabevægelsen og Alternativets politiske ordfører Torsten Gejl – påpeget, at 2025-målet indfries på en trist baggrund.

Det sker nemlig, fordi afgasningen er sket hurtigere end hidtil antaget, så Danmark har altså ifølge kritikerne samtidig udledt større mængder CO2.

I løbet af torsdag formiddag er Klimaministeriet imidlertid begyndt at gå i rette med de mange kritikere på sociale medier.

»Der er altså ikke blevet udledt mere CO2, end man tidligere har talt med,« skriver ministeriet blandt andet. På flere af de kritiske opslag har Klimaministeriet svaret direkte i et forsøg på at korrigere kritikken.

*****

Energy Supply:
Alternativt brændsel: Varmeværker giver den en skalle

Cashewnøddeskaller, der sejles fra Elfenbenskysten til Hundested, er efterspurgt af flere nordsjællandske varmeværker, der er på udkig efter alternativer til deres nuværende brændsler. Det fortæller Energy Supply.

– Vi afprøver løbende alternative brændsler i forhold til afbrænding af biomasse. Det er en konsekvens af energikrisen. Det kan blive et problem at lægge alle æg i én kurv, i stedet ønsker vi at sprede biomassen ud på flere forskellige typer, siger Hans Peter Balle, energichef i Forsyning Helsingør til Sjællandske Nyheder.

Skallerne er testet på konventionelle biomasseanlæg hos blandt andre Forsyning Helsingør og Hillerød Forsyning, og Hans Peter Balle fortæller til Energy Supply, at cashewnøddeskallerne har et stort energiindhold og samtidig er konkurrencedygtige i forhold til prisen.

Forsyning Helsingør har siden starten af 2023 testet cashewnøddeskallerne, som bliver blandet med den almindelige biomasse og udgør 10-15 procent af det indførte brændsel.