Varme ryger ud i den blå luft - politisk prisloft spænder ben

TV 2 Øst:
Varme ryger ud i den blå luft - politisk prisloft spænder ben

En omformerstation nær Høng vil kunne forsyne omkring 100 husstande med fjernvarme. Men politiske krav om et såkaldt prisloft spænder ben, så der i stedet bliver fyret for fuglene. Det skriver TV 2 Øst.

Kalundborg Forsyning vil gerne udnytte overskudsvarmen, men et politisk bestemt prisloft sætter en stopper for projektet.

- Det er prisloftet, der gør, at vi ikke tør gå ud og lave de investeringer, der skal til for at udnytte varmen, fastslår Lars Lundgaard, der er afdelingsleder i Kalundborg Forsyning.

Prisloftet fastsættes ud fra et gennemsnit af prisen på varme fra en varmepumpe og varme fra en fliskedel.

Hvis udgifter til køb af overskudsvarme, investeringer, drift, vedligeholdelse, transmission, distribution og administration overstiger prisloftet, bliver det for risikabelt for fjernvarmevirksomhederne at udnytte overskudsvarmen.

Også selv om der i flere tilfælde er tale om projekter der både vil være gode for klimaet og økonomien.

Derfor bør prisloftet afskaffes, lyder det fra interesseorganisationen Dansk Fjernvarme:

- Varmen koster noget forskelligt i hele landet, og det er rigtigt svært at lave et ensartet prisloft, der gælder for hele Danmark, derfor er det en hel forkert tænkning at tro, at man kan lave et nationalt prisloft, siger Kim Mortensen, direktør i Dansk Fjernvarme.

*****

TV 2 Østjylland:
Gær kunne hjælpe dig med at holde varmen

I Grenaa vil den lokale gærfabrik gerne sende overskudsvarme ind i byens fjernvarmerør, men gærfabrikken og fjernvarmeselskabet mener, at bureaukrati spænder ben for planen, så overskudsvarmen ikke kan udnyttes. Det fortæller TV 2 Østjylland.

- Vi kan spare en halv million kroner om året og samtidig levere overskudsvarme, som i dag bliver sendt op i luften, siger fabrikschef Gert Fogh fra De Danske Gærfabrikker.

Det er det politiske vedtagne prisloft, der spænder ben for projektet. Prisloftet skal sikre, at varmen ikke bliver dyrere end andre vedvarende energikilder – fx solceller eller vindmøller. Men loven er skudt helt ved siden af, mener de i Grenaa.

- Overskudsvarmen fra gærfabrikken vil i sidste ende gøre fjernvarmen billigere for forbrugerne, og derfor virker prisloftet stik imod intentionen, siger varmeværkets direktør Søren Gertsen.

Det synspunkt bliver bakket op af en professor i energiplanlægning fra Aalborg Universitet.

- Vi har et stort uudnyttet potentiale i overskudsvarme i Danmark nu, og det bliver kun større i fremtiden med fx flere datacentre, som også producerer overskudsvarme, som kunne bruges som fjernvarme, siger professor Henrik Lund.

Han vurderer, at godt halvdelen af Danmarks fjernvarme reelt kunne komme fra overskudsvarme. I dag er det kun 3,5 procent, viser tal, som brancheforeningen Dansk Fjernvarme bruger.

*****

EnergiWatch:
Energisektoren står over for tiltagende cybertrussel

Cybertruslen bliver mere tilstedeværende i energisektoren, og de mindre selskaber er mest udsatte, mener teknologidirektør Jørgen S. Christensen, Green Power Denmark. Samtidig skal branchen gøre sig klar en optrapning i angrebene, siger han til EnergiWatch.

- Vi ser en løbende eskalering i forbindelse med Ukraine-krigen. Samtidig må vi desværre konstatere, at de kriminelle over de senere år har fået et blik på kritisk infrastruktur. Det er et voksende marked, siger Jørgen S. Christensen.

Ifølge Jørgen S. Christensen har de større selskaber i branchen skruet gevaldigt op for investeringerne, der i nogen tilfælde udgør 10 pct. af visse selskabers samlede investeringsbudget. Udfordringen ligger hos de mindre selskaber, der ikke har de samme økonomiske muskler til at beskytte sig mod uvelkomne gæster.

- Selskaberne har i høj grad forstået alvoren af det her, men det er en udfordring at have det nødvendige kompetenceniveau, hvis man er et mindre selskab, siger Jørgen S. Christensen og henviser til, at de 22 selskaber, der blev angrebet i maj, var af mindre størrelse.

- Det er åbenlyst, at nogle af dem kunne have været bedre stillet, hvis de havde patchet nogle ting op tidligere. Men det har de simpelthen ikke haft ressourcer til at nå. Det er svært at etablere et 24/7-beredskab, men vi bliver nødt til at hjælpe de mindre selskaber med at få løftet bunden yderligere der, siger han til EnergiWatch.

*****

Energy Supply:
Tidligere Hofor-boss sætter sig i formandsstolen hos sjællandske elnet-selskaber

Den tidligere chef for Hofor, Lars Therkildsen, har fra den 1. januar indtaget formandsposterne i elnetselskaberne NKE-Elnet A/S og Zeanet A/S. Samtidig har han begge steder fået følgeskab af Lynge Skovgaard som næstformand. Det skriver Energy Supply.

Lars Therkildsen, tidligere administrerende direktør i Hofor, bestrider i dag adskillige bestyrelsesposter - blandt andet i flere andre forsyningsselskaber. Lynge Skovgaard, tidligere partner i revisionsvirksomheden Deloitte, har i den kapacitet indgående kendskab til forsyningsvirksomheder, herunder elnetvirksomheder.

Samtidig er bestyrelserne i begge elnetselskaber blevet omstruktureret, så de øvrige medlemmer fremover vil bestå af de bestyrelsesmedlemmer, der allerede varetager bestyrelsesopgaverne i Envafors A/S.

Envafors A/S er det serviceselskab, der er stiftet af og betjener de to kommunalt ejede forsyningskoncerner NK-Forsyning A/S og SK Forsyning A/S i henholdsvis Næstved Kommune og Slagelse Kommune.

*****

Vejle Amts Folkeblad:
Nyt værk til 300 millioner kroner skal forsyne Billund med varme

Billund Varmeværk lægger nu op til at etablere et helt nyt og moderne produktionsværk, der i fremtiden skal forsyne Billund med varme. Etableringen koster 300 millioner kroner og lægger ifølge Vejle Amts Folkeblad op til en grønnere fjernvarmeproduktion.

Anlægget skal øge produktionskapaciteten og øge lagringskapaciteten – det sidstnævnte med en akkumuleringstank, der bliver 20 meter bred og 35 meter høj.

- I sommerhalvåret kan vi gemme det varme vand i flere døgn, og i vinterhalvåret et par døgn. Det giver en øget fleksibilitet, siger direktør Jens Enevoldsen.

Han uddyber, at værket nyder godt af den miljøbevidsthed, der er hos de store virksomheder i området.

- De er tydelige omkring det, og det gør det nemt for os at vide, hvad vi skal, siger Jens Enevoldsen.

Den nye produktionskapacitet forventes at stå færdig til fyringssæsonen 2025/26, mens det forventes at det nuværende halmværk kører i ti år mere, inden det udfases.

*****

SN.dk:
Fjernvarmen søger frivillige ambassadører

Næstved Fjernvarme går nu på jagt efter folk, der bakker op om fjernvarme. Samtidig er Næstved Kommune undervejs med et brev til potentielle varmekunder, fremgår det af SN.dk, der fortæller, at baggrunden for de nye tiltag er, at det været svært at overbevis gaskunder om fjernvarmens velsignelser.

- De skal ikke ud og sælge fjernvarme. Den klarer vi. Men de må meget gerne deltage i debatter i lokale grundejerforeninger eller på Facebook, hvor der stadig huserer en del myter og misforståelser om fjernvarmen, siger direktør i Næstved Fjernvarme, Jens Andersen.

Charmeoffensiven blev præsenteret på et møde onsdag i Ny Ridehus, hvor Næstved Fjernvarme gik på jagt efter lokale tilhængere af den kollektive varmeløsning. Ambassadør-arbejdet er ulønnet, men honoreres med en god middag og en snak om byens kollektive varmeløsning, der lige nu forsyner knap 7.000 husstande i byen.

Næstved Kommune har også meldt síg på banen i forsøget på at udbrede fjernvarmen til stadig større områder.

- Vi må ikke anprise den ene varmekilde frem for den anden. Men vi synes at borgerne fortjener at blive informeret - også dem, der ikke var til stede ved mødet, siger direktør for Teknik og Miljø i Næstved Kommune, Jens Bach.

Indholdet i brevet fra Næstved Kommune blev vedtaget efter et møde i Klimaudvalget tidligere på ugen.

*****

Viborg Stifts Folkeblad:
Frist for fjernvarmetilslutning er forlænget til 1. marts

Stoholm Fjernvarmeværk og arbejdsgruppen for udrulningen af fjernvarme fra Stoholm Fjernvarmeværk mod Mønsted og Sparkær har forlænget fristen at kunne melde sig til udrulningen til 1. marts. Det skriver Viborg Stifts Folkeblad.

Den oprindelige frist udløb ved årsskiftet, men målet på 70 procents tilslutning var ikke helt nået. Tallet lød lige efter nytår på henholdsvis 66 og 65 procent svarende til, at der manglede op mod 30 varmekunder. Og nu har man altså sat 1. marts som en ny svarfrist, fortæller formanden for Stoholm Fjernvarmeværks bestyrelse, Henry Jensen.

- Vi har udsigt til at få svar på, om vi får del i fjernvarmepuljen den 1. februar, og så ved vi, om vi får tilskuddet på 20.000 kroner per nytilmeldt varmekunde, og det er jo vigtigt. Så derfor giver det god mening, at vi ser på tilslutningen igen den 1. marts, siger Henry Jensen.

Han anslår, at man stadig mangler omkring 25 varmekunder for at nå den fastsatte grænse - den 10. januar hedder de opdaterede procenttal for tilslutningen efter en foreløbig fintælling 68 procent i Mønsted og 64 procent i Sparkær.

- Vi har fået lidt flere efter nytår, men tallet er behæftet med lidt usikkerhed, og det kan være der mangler 20, og det kan være 30. Der er også nogle, der har sagt ja til os, men som ikke har bekræftet det ja via e-boks inden for en given tidsfrist, og det kan jo være, fordi man har glemt det, så det kigger vi også på, siger Henry Jensen.