Gå til hovedindhold

Regeringen vil sætte turbo på VE-klageproces

LÆS I DAG: Green Power Denmark om lovforslag: "Det er helt rimeligt at stille krav". Solcelle-udbygningen kollapsede i Danmark i 2023. Sagen om kasseret flis-kedel er afsluttet. Kongen ser på biogas, PtX og offshore vind i Polen. Estland vil bruge SMR-akraft til at stoppe al fossil elproduktion i 2030.

24. jan. 2024
Tekst af Mikkel Lysgaard, mil@danskfjernvarme.dk

Indhold

    EnergiWatch:
    Regeringen vil sætte turbo på VE-klageproces

    Klagenævnene skal have mulighed for hurtigere sagsbehandling for at undgå forsinkelser på VE-projekter med enten solceller eller vindmøller. Derfor fremsætter regeringen et nyt lovforslag til foråret, fremgår det af EnergiWatch

    I følg EnergiWatch kommer forslaget efter en anbefaling fra den nationale energikrisestab NEKST, der er tæt på at offentliggøre sine anbefalinger på forsyningsområdet.

    - Det er afgørende for regeringen, at der opstilles flere solceller og vindmøller i Danmark, så vi kan gøre os hurtigere fri af russisk gas og komme i mål med den grønne omstilling. Derfor ser vi hele tiden på, hvor man kan ændre nogle bureaukratiske processer, så de ikke forsinker udrulning af vedvarende energi, udtaler erhvervsminister Morten Bødskov og fortsætter:

    - Med lovforslaget vil vi sikre, at klageprocessen for solcelle- og vindmølleprojekter foregår så smidigt som muligt, så opstillerne hurtigere kan komme videre med deres projekter og få udrullet og accelereret den grønne omstilling i Danmark.

    *****

    EnergiWatch:
    Green Power Denmark om lovforslag: "Det er helt rimeligt at stille krav"

    Brancheorganisationen Green Power Denmark mener, at det er tiltrængt med en mere smidig sagsbehandling ved ankeinstanser, når det handler om solceller og vindmøller. Derfor hilser de udspil fra regeringen velkommen. Det skriver EnergiWatch.

    - Som borger skal man selvfølgelig kunne klage, hvis man mener, at der er problemer med en kommende solcelle- eller vindmøllepark. Men det er helt rimeligt at stille krav til, hvornår klagen skal være afleveret, så klagenævnet kan komme i gang med at vurdere klagen, udtaler Camilla Holbech, afdelingschef for vedvarende energi og internationalt samarbejde i Green Power Denmark.

    Hvis lovforslaget bliver en realitet kan klagenævnene sætte en rimelig frist for, hvornår en fyldestgørende klage skal være modtaget. Dermed trækker klageprocessen ikke ud.

    Desuden vil en kommende lov betyde, at nævnene skal forholde sig udelukkende til de ting, der konkret er blevet klaget over. Det kan være med til at sætte en stopper for den tørke af nyopsatte vindmøller, som har præget den danske udbygning, siger Camilla Holbech.

    - I øjeblikket bliver der stort set ikke stillet vindmøller op på land, selvom vi har desperat brug for den grønne energi. En af årsagerne er, at det tager uendeligt lang tid at behandle klager. Det her lovforslag er et lille – men vigtigt – skridt fremad. Det er rigtig godt, at regeringen så hurtigt vil gøre forslag fra den nationale energikrisestab til lov, udtaler Camilla Holbech.

    *****

    Ingeniøren.dk:
    Solcelle-udbygningen kollapsede i Danmark i 2023

    Mens der i nabolandene er en tendens i retning af flere jordbaserede solcelle-anlæg, så er udviklingen helt anderledes i Danmark. I 2023 faldt udbygningen fra et historisk højt niveau til noget nær ingenting, fremgår det af Ingeniøren.dk.

    Udbygningen af store solcelleanlæg styrtdykkede således med 90 procent fra 2022 til 2023. Niveauet faldt fra det meget høje niveau 1219 MW til blot 128 MW for anlæg over 1 MW. Det viser et dataudtræk fra Energistyrelsens stamdata-registre.

    Det vækker ifølge Ingeniøren.dk bekymring hos Green Power Denmark, der mener, omkostningerne nu er for store for VE-udviklere.

    - Vi har selv publiceret en analyse, der viser, hvor meget omkostningerne er steget for VE-udviklerne. Og der bliver vi nødt til at have en byrdestopper og sige, at nok er nok. Det duer ikke, at man bliver ved og ved med at lægge yderligere omkostninger oveni, siger direktør for kommunikation og public affairs, Thomas Aarestrup Jepsen.

    Brian Vad Mathiesen, der er energiprofessor ved Aalborg Universitet, forstår godt, hvorfor udviklerne ikke bryder sig om at få pålagt at betale en afgift på net-tilslutning. Ikke desto mindre finder han det ”ekstremt fornuftigt”, at myndighederne gør det, da det koster samfundet noget at transportere strømmen.

    - Det er ikke ligegyldigt for samfundet, hvor produktionen er. Derfor skal der være en markedsmekanisme, der gør, at produktionen er tættere på, hvor forbrugerne er. Det er den tendens, man ser afspejlet i det store fald i udbygningen af de store markanlæg på tegnebrættet, der nu viser sig at have fået tildelt nogle ugunstige placeringer, siger han til Ingeniøren.dk.

    *****

    Energy Supply:
    Sagen om kasseret flis-kedel er afsluttet

    Voldgiftsnævnet for Bygge- og Anlægsvirksomhed (Voldgift) har afsagt kendelse i sagen om DIN Forsynings kasserede fliskedel. Og afgørelsen falder på samtlige punkter ud til fordel for DIN Forsyning, fremgår det af Energy Supply.

    - Jeg er godt tilfreds med, at Voldgift så utvetydigt har givet os medhold. Som jeg forstår det, er det forholdsvis sjældent med erstatning for følgeskader, medmindre der er tale om grov misligholdelse. Så voldgiften har været enige med os i, hvor problematisk situationen har været, siger bestyrelsesformand, Kurt Bjerrum.

    KPA Unicons direktør Jukka-Pekka Kovanen var i forbindelse med opsigelsen af samarbejdet i maj 2022 ærgerlig over hele situationen.

    - Vi er uenige i begrundelsen for opsigelse af kontrakten, og vi har præsenteret kunden for flere muligheder for færdiggørelse af projektet, Det er dog uheldigt, at kunden ikke har været villig til eller i stand til at løse problemet på en venskabelig måde, skrev Jukka-Pekka Kovanen dengang i en mail til Energy Supply.

    Kontrakten mellem KPA Unicon og Din Forsyning beløb sig til cirka 160 millioner kroner.

    *****

    Energy Supply:
    Kongen ser på biogas, PtX og offshore vind i Polen

    H.M. Kong Frederik skal på sit første officielle erhvervsfremstød efter tronskiftet. Og det bliver Polen, der er destinationen, hvor majestæten får fokus på energieffektivisering samt klimavenlig landbrugsproduktion og biogas. Det fortæller Energy Supply.

    Den danske erhvervsdelegation består udover Frederik X af udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen, klima- energi og forsyningsminister Lars Aagaard og minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen.

    I alt deltager 38 danske virksomheder i det officielle erhvervsfremstød, der skal understøtte det bilaterale og kommercielle samarbejde mellem Danmark og Polen. Det gør sig især gældende inden energi og landbrug (klimavenlig landbrugsomstilling/biogas), hvor danske virksomheder er førende på verdensplan, og hvor der er et betydeligt uudnyttet markedspotentiale for danske virksomheder.

    I forlængelse af fremstødet vil kong Frederik X og 25 danske virksomheder - med et besøg arrangeret af den danske ambassade i Polen - se på offshore vind, PtX og havneudvikling i den polske havneby Szczecin.

    *****

    Ingeniøren.dk:
    Estland vil bruge SMR-akraft til at stoppe al fossil elproduktion i 2030

    Parlamentet i Estland skal indenfor det kommende halve år stemme om at implementere SMR’er for at slippe for fossile brændstoffer i elproduktionen. Målsætningen er ifølge Ingeniøren.dk, at man skal kunne producere CO2-neutral elektricitet i 2030.

    - Atomprogrammet understøtter vores ambitioner om at nå målet om klimaneutralitet i 2050. Desuden hjælper det os med at opnå elektricitetssikkerhed i Estland, så vi kan dække vores eget elektricitetsbehov med el produceret i Estland, siger Antti Tooming, vicestatssekretær i det estiske klimaministerium, til Energy Intelligence.

    Næste skridt i processen for implementeringen af SMR-anlæg er, at regeringen skal diskutere, hvordan et lovforslag vil se ud. Ifølge Kaja Kallas, den estiske premierminister, vil de drøftelser finde sted enten i denne uge eller i næste uge. Det fortalte hun til Estlands parlament, Riigikogu, den 15. januar, skriver mediet Euractiv.

    Dermed er der endnu ikke en officiel dato for afstemningen om et eventuelt lovforslag, men ifølge Euractiv ”vil parlamentet være klar til at træffe en beslutning om den potentielle implementering af atomkraft i Estland i form af SMR i første halvdel af 2024”.

    Samtidig oplyser Antti Tooming også, at der i øjeblikket hverken er en atomlov eller -myndighed i Estland, hvilket er påkrævet, hvis det baltiske land skal kaste sig ud i et SMR-eventyr.

    *****

    Skriv kommentar

    Andre klikkede på...