Synergi: Prisloft på restvarme gør Danmark utroværdig

EnergiWatch:
Synergi: Prisloft på restvarme gør Danmark utroværdig

Prisloftet på overskudsvarme er ikke bare dårligt for klimaet og økonomien, lyder det fra branchedirektør Katrine Bjerre Eriksen fra Synergi. Det gør også Danmark utroværdigt som grønt foregangsland. Og det kan koste eksport, beretter EnergiWatch

- Prisloftet på restvarme står i vejen for, at Danmark for alvor bliver et foregangsland for genanvendelse af overskudsvarme og på den måde baner vejen for eksport af danske teknologier til effektivisering, siger hun til EnergiWatch, efter regeringen har forlænget en støtteordning for eksport af grønne teknologier.

Hendes konkret anker er, at skal virksomhederne virkelig med troværdighed kunne lancere de danske produkter - og dermed Danmark - som grønt foregangsland, skal vi have gennemført vigtige ting herhjemme, som hun siger.

- Mens vi skal eksportere danske løsninger, sender vi store mængder af restvarme ud i den fri luft herhjemme, uden det genanvendes. Det sker, fordi der er et loft over, hvor meget man må tage for varmen, og derfor kan det ikke betale sig, siger direktøren.

- Det er ærgerligt, fordi genanvendelse af overskudsvarme kan blive det næste helt store eksporteventyr.

*****

Ingeniøren:
Farvel til kulkraftværkerne

Kul har spillet en vigtig rolle Danmarks økonomiske velstand og andre landes industrielle revolution. Samtidig har det også skadet klimaet mere end noget andet brændsel. Sådan skriver Ingeniøren i en nekrolog over kulkraftværkerne i Danmark.

Anledningen er, at Ørsted den 31. august lukkede for sit sidste kulfyrede kraftværk, Esbjergværket, mens den sidste kulkraftblok på Studstrupværket samme dag takkede farvel.

I 2028 vil det sidste kulkraftværk – Nordjyllandsværket - i Danmark lukke. Dermed er det farvel til kul, som ellers har været en del af industri og forsyning i 150 år.

*****

EnergiWatch:
Hofor melder første del af milliardinvestering klar

Den første af samlet ti varmepumper står nu og klar og udnytter overskudsvarmen fra fjernkøling til gavn for fjernvarmekunderne i København. Det er meldingen fra Hofor, fremgår det af bl.a. EnergiWatch.

Varmepumpen udnytter overskudsvarmen fra de godt 120 fjernkølingskunder og sender koldt vand retur til fjernkølenettet og varmt vand ud til kundernes radiatorer. Varmen kommer ud til knapt 3.000 boliger i København.

- Vi udnytter overskudsvarmen fra vores fjernkølingsanlæg. Ligesom et almindeligt køleskab, der bliver varmt bagpå, så laver vores fjernkølingsanlæg også overskudsvarme, og vi har derfor etableret denne varmepumpe til at udnytte den varme, der ellers blot ville gå til spilde, udtaler Gorm Elikofer, der er direktør for Energi i Hofor, i en meddelelse.

Varmepumpen er en del af Hofors planer om at investere 3-5 mia. kr. over de næste år for at lave el-baseret varme til københavnerne.

*****

TV2 Øst:
Bjarne har ventet i månedsvis på fjernvarme: - Jeg føler mig røvrendt

Fjernvarmerørene er lagt i jorden og er blevet gravet ned i Bjarne Andersens have, så de nu stikker op ved husmuren i Fårevejle Stationsby. Men fjernvarmen nåede aldrig hele vejen ind i huset, før Odsherred Forsyning i april stoppede al anlægsarbejdet på grund af en stor budgetoverskridelse. Det fortæller TV 2 Øst.

- Vi sidder simpelthen i en forbandet saks, og nu har vi ventet og ventet på en afgørelse fra dem, men det virker som om, de har mest travlt med at vaske hænder, fastslår Bjarne Andersen, der er en af mange utilfredse kunder hos Odsherred Forsyning.

Ifølge det lokale medie afventer omkring 2500 husstande i Odsherred en afklaring på, hvorvidt de kan få den lovede fjernvarme.

Ifølge Odsherred Kommune er det forhandlingerne med den største kreditor, der trækker en afklaring i langdrag.

- Vi har en interesse i at få en afklaring, og vi nærmer os med hastige skridt, men noget af det, man skal tage højde for, det er, at vi efterfølgende skal kunne dokumentere, at vi har vendt alle de sten, der kan vendes i forhold til at finde lige præcis den løsning, som stiller skatteborgerne bedst, fastslår kommunaldirektør Claus Steen Madsen.

*****

SN.dk:
Startskud til stort anlægsprojekt til 270 millioner

Efter længere tids forberedelser har det ambitiøse fjernvarmeprojekt i Bjæverskov nu nået en afgørende milepæl, hvor projektet flytter fra planlægningsfasen og begynder at tage form i praksis. Det fortæller SN.dk.

I sidste uge begyndte man at grave på grunden, hvor det nye fjernvarmeværk skal ligge, så nu begynder man altså at kunne se det tage form.

- Det er helt fantastisk, at vi nu er nået så langt, at vi kan begynde at se det blive ført ud i livet, siger Jens Jørgen Hansen, der sammen med resten af initiativtagerne har arbejdet i flere år for at skabe grundlaget og samle tilmeldinger nok til at kunne etablere et lokalt fjernvarmenetværk.

Bjæverskov Fjernvarme arbejder med et samlet budget på omkring 270 millioner kroner, og beboere i Bjæverskov kan i øvrigt stadig nå at tilslutte sig projektet. Tilmeldingsfristen er således blevet forlænget et par gange, så de sidste kan nå at komme med, og aktuelt er tilmeldingsfristen sat til 30. september for at komme med på introduktionsvilkårene.

- Nu er entreprenøren i gang med detailplanlægningen, så 30. september er sidste frist. Ved senere tilmeldinger bliver det til en højere pris, fordi man i givet fald selv skal betale for tilslutningen, hvilket vi også har gjort meget ud af at kommunikere ud til folk, forklarer Jens Jørgen Hansen.

*****
SN.dk:
Fjernvarmen kommer til Karrebæksminde

AffaldPlus tilbyder fjernvarme til Karrebæk og Karrebæksminde, hvis 65 procent af husstandene tilslutter sig. Tilmeldingen til byens fremtidige kollektive varmeforsyning er netop åbnet, skriver SN.dk, der også fortæller, at varmen skal produceres med en varmepumpe, en el-kedel og solceller.

Det er Lokalrådet i Karrebæksminde, der har efterspurgt varmen og fået AffaldPlus med på missionen. Målet henover efterår og vinter bliver at få så mange med som muligt.

- Vi har allerede været til generalforsamling i Mikkelhøj og snart gælder det Kildelunden i Karrebæk. Det er vigtigt at møde husejere i øjenhøjde, fortæller formand for Lokalråd Karrebæksminde, Søren Knudsen.

Han håber på markant opbakning bag fjernvarmen. Men det kræver, at husejerne tænder det lange lys og tænker miljøet og gassens fremtidige udfasning ind i ligningen, da økonomien vil være en væsentlig faktor for de fleste.

- Lige nu ser det svært ud. Det ser vi også i Næstved. Men vi synes vi har et super produkt og samarbejdet med AffaldPlus har været upåklageligt, tilføjer lokalrådsformanden.

*****

EnergiWatch:
Gasledning til Lolland er nu klar til drift

Lolland-Falster er nu blevet forbundet med det danske gassystem via en gasledning, der har været tre år undervejs, men nu altså bliver meldt til drift af Energinet. Det skriver EnergiWatch.

- Det er en stor dag, når man når i mål med et projekt af denne størrelse. Vi har været med til at koble Lolland-Falster på det danske gasnet og dermed banet vejen for yderligere udvikling i området, udtaler Jeppe Danø, der er vicedirektør for Forretning og Marked i Energinet.

Ledningen skal til at starte med levere gas til Nordic Sugars to fabrikker i Nykøbing Falster og Nakskov. Her skifter virksomheden fra kul og olie til gas og reducerer dermed sin CO2-udledning.

Energinet oplyser videre, at det senere bliver muligt for lokale biogasanlæg at koble sig på ledningen, hvorfor CO2-udledningen kan falde yderligere.

*****

EnergiWatch:
Tyra-forsinkelse sender dansk olie- og gasproduktion ned i 2024

En forsinket opstart af Tyra-feltet har medført, at produktionen i Danmark af olie og gas falder gevaldigt i 2024 i forhold til forventningen fra 2023. Olieproduktionen i 2024 forventes nu at være på 4,2 millioner m3. Det svarer til ca. 73.000 tønder olie pr. dag, fremgår det af bl.a. EnergiWatch.

Der er dog – ifølge Energistyrelsen – tale om en nedskrivning på 20 procent af produktionen i forhold til forventningerne i 2023. Den samme historier gør sig gældende for produktionen af salgsgas, hvor Energistyrelsen nu forventer en produktion på 1,2 milliard Nm3, svarende til ca. 23.000 tønder olieækvivalenter pr. dag.

Det er en nedskrivning på 55 pct. i forhold til sidste års prognose og kan ligeledes tilskrives den forsinkede opstart af Tyra.

Samtidig melder Energistyrelsen, at skønnet for gasproduktionen i perioden 2024-2028 i gennemsnit er opskrevet med 3 pct. i forhold til sidste års 5-års prognose.

- Den langsigtede prognose består af både et forventet forløb, der indeholder kendte ressourcer, samt et muligt forløb, der desuden inkluderer et skøn for mulig produktion som følge af teknologisk udvikling og nye fund. Det forventede forløb består udelukkende af mulig produktion inden for eksisterende tilladelser, skriver Energistyrelsen.

*****