Erhvervslivet efterspørger en elektrificeringsplan for Danmark

Klimamonitor:
Erhvervslivet efterspørger en elektrificeringsplan for Danmark

Danmark halter efter det øvrige Europa, når det kommer til elektrificering. Det er således blot 20 procent af vores energiforbrug, der kommer fra elektricitet, og det skal der ændres på, lyder det i et fælles udspil Green Power Denmark og Dansk Erhverv. Det fortæller Klimamonitor.

Vejen frem er ifølge de to organisationer en politisk plan for elektrificering af Danmark. Planen skal gøre os uafhængige af fossile brændsler og erstatte det med egenproduceret strøm.

Konkret har organisationerne fire forslag: Alt der kan elektrificeres, skal elektrificeres. Stop for gas til opvarmning. Transport skal på el. Og så skal der ske en grøn afbureaukratisering, hvor komplekse puljesystemer bliver droppet til fordel for adgang til et grønt omstillingsfradrag for elektrificering.

- Elektricitet og energi skaber arbejdspladser i hele Danmark. Energibranchen er Danmarks næststørste eksportsektor efter life science og betaler store summer til statskassen til vores fælles velfærd. Vi risikerer at bremse den positive udvikling, hvis ikke vi trykker power-knappen helt i bund, udtaler Kristian Jensen, administrerende direktør for Green Power Denmark.

*****

EnergiWatch:
Forsinkelser bekymrer Green Power Denmark

Energinet var i 2024 tvunget til at udskyde rekordmange projekter – i gennemsnit med lidt mere end et år – og det får nu Green Power Denmark til være bekymret for, om Energinet reelt er i stand til at bidrage til elektrificeringen, som det er nødvendigt. Det skriver EnergiWatch.

Konkret peger Green Power Denmark på, at der skal ændres ved en række barrierer, som omverdenen i dag oplever giver forsinkelser i elektrificeringen.

- Højspændingsnettet er samfundets rygrad. Hvis udbygningen ikke kommer op i hastighed, bliver det svært at få omstillet samfundet så hurtigt, som regeringen og Folketinget ønsker det. Energinet har allerede lovet at stramme op, men ’mere fart på’ giver også opgaver til andre – herunder regeringen og Folketinget, udtaler Jørgen S. Christensen, der er teknologidirektør i Green Power Denmark.

Han peger på særligt tre områder, hvor der kan sættes ind. Fritagelse af jordkabler og stationer for screeningspligt. Dertil kommer større transparens om tilslutningstiden, ligesom sagsbehandlingen i kommunerne skal have mere fart på.

Det kan blandt andet ske ved, at Energinet og de lokale netselskaber på forhånd selvangiver, hvordan de vil undgå at skade natur og miljø, fremhæver Green Power Denmark.

*****

Energy Supply:
Ekspert om Odsherred Forsyning: Voldsomme prisstigninger kan være ulovlige

Odsherred Varme har meldt ud om voldsomme prisstigninger – mere end en fordobling – men en juraprofessor stiller nu spørgsmålstegn ved gyldigheden i stigningerne. Det skriver Energy Supply, der har talt med professor Bent Ole Gram Mortensen fra SDU.

Han stiller særligt spørgsmål ved, hvorvidt de udgifter, der ligger til grund for prisstigningerne, juridisk har været nødvendige. Det vil nemlig være afgørende for, om forsyningen må opkræve pengene fra forbrugerne.

Han henviser ifølge Energy Supply til flere nylige afgørelser, hvor Forsyningstilsynet har afgjort, at fjernvarmeselskaber ikke må sende regningen videre til forbrugerne, hvis der er tale om fejlslagne investeringer.

- Det kan sagtens være, at Forsyningstilsynet går ind og vurderer, at dele af tabet i Odsherred ikke kvalificerer som "nødvendige udgifter", siger Bent Ole Gram Mortensen til Energy Supply.

Han nævner også, at der må være et legitimt spørgsmål om retfærdighed, når forbrugerne udsættes for så voldsomme prisstigninger, som det er tilfældet i Odsherred.

*****

CleantechWatch:
Kommuner har bedt om 3 milliarder kroner i refusion af affaldsmoms

Næsten 100 kommuner og kommunale selskaber har indsendt krav til staten om, at de ønsker ulovligt opkrævet moms på dagrenovation tilbagebetalt fra staten. I alt skal der ifølge CleantechWatch være tale om et samlet krav på tre mia. kroner.

Det er første gang, at Skat offentligt sætter beløb på anmodningerne om tilbagebetalingen af affaldsmomsen, der uberettiget blev opkrævet i perioden 2012-2024.

Og kravet kan sagtens ende med at blive endnu større. Skat vurderer overfor Fyns Stiftstidende, at det endnu ikke er alle, der har sat beløb på deres krav om tilbagebetaling. De omkring tre mia. kroner er kun det beløb, der foreløbig er indleveret.

Skat oplyser desuden at tilbagebetalingerne, der også inkluderer rentegodtgørelse til kommunerne, sker i takt med, at anmodningerne bliver færdigbehandlet i løbet af de kommende 18 måneder.

*****

SN.dk:
Store forventninger til overskudsvarme fra Hørkram

Sorø Fjernvarme har på ganske få reduceret sit gasforbrug ganske væsentlig med bl.a. overskudsvarme fra virksomheden Hørkram. I 2020 var gasforbruget på 100 procent – i dag er det helt nede på 18 procent. Og ifølge SN.dk er der håb om, at det falder yderligere.

I dag dækker overskudsvarmen fra Hørkram blot omkring seks procent af den samlede varmeproduktion, mens den resterende del af varmeproduktionen kommer fra en række forskellige kilder.

Det er en massiv ændring af energiproduktionen, der ligger bag omvæltningen. I 2024 kom 41 procent af varmeproduktionen fra skovflis hentet primært 30-40 kilometer fra Sorø Bioenergi.

Ved en fuld udbygning af Sorø Bioenergi vil værket kun kunne dække cirka 75 procent af varmeforbruget, mens overskudsvarmen fra Hørkram kan dække 10 procent.

- De sidste 15 procent kan lige nu kun hentes på gas, men vi arbejder på at bygge yderligere produktionskapacitet. En fire megawatt luft-til-vand-varmepumpe placeret på Sorø Bioenergi vil kunne dække behovet. Herudover kigger vi på muligheden for at investere i en elkedel, oplyser Sorø Fjernvarme.

*****

Klimamonitor:
Middelfarts borgmester: Når der mangler solceller på kommunens tage, smuldrer opbakningen til omstillingen

Det skaber i stigende grad frustration hos borgerne, når der skal etableres store VE-anlæg. Den frustration kan blandt andet imødekommes ved, at kommunerne går foran og eksempelvis anlægger solceller på tage på kommunale bygninger. Det mener borgmester i Middelfart Kommune, Johannes Lundsfryd Jensen.

Ifølge Klimamonitor er der bare et stort problem: Kommunerne er tvunget til at fremvise en positiv forretningsmodel for et udskilt selskab, og det kan være svært, mener Johannes Lundsfryd Jensen, der ellers meget gerne ser, at kommunerne går forrest i forhold til deres borgere.

- Når borgerne bliver generede af store energianlæg, bliver de frustrerede, og det forstår jeg godt. Det første de mennesker, der har en gene, siger til os er jo, om vi kunne have lagt eksempelvis en solcellepark bedre et andet sted. Og så kommer spørgsmålet: Kunne I ikke starte med at feje for egen dør først? Hvad med jeres rådhus, jeres skoler, jeres idrætsanlæg, siger han til Klimamonitor.

Staten mener, at kommuner ikke må blive elproducenter og dermed konkurrere med det private marked. Derfor skal kommuner, hvis de vil udnytte solceller på tage af kommunale bygninger, gøre det i en udskilt virksomhed, som det har været gældende siden 2013.

Det forstår Johannes Lundsfryd Jensen, men han argumenterer alligevel for, at mindre solanlæg på tage af bygninger kan være en fordel for klimaet, selv om man måske vil få mere ud af anlæg, der opføres på marker.

- For det første skal vi huske, at selv om det er en bedre samfundsøkonomisk case på marken, så betyder det jo ikke, at økonomien er dårlig på tagene. Det giver stadig mening. Og for det andet har grøn trepart gjort det klart, at vi har begrænset plads – at der er kamp om arealerne. Det vil selv små solcelleanlæg på tage have betydning for, siger han til Klimamonitor.