Mens fjernvarmeregningen atter stiger: Private skovejere har aldrig haft større overskud

Gridtech:
Mens fjernvarmeregningen atter stiger: Private skovejere har aldrig haft større overskud

Fjernvarmepriserne er generelt steget over de senere år – og det falder sammen med, at skovejerne i Danmark kan melde om stigende overskud – bl.a. som resultat af, at de kan tjene mere på resttræ til biomasse. Det beretter Gridtech.

Ifølge ny statistik fra Dansk Skovforening har de private skovejere med et overskud på godt 2.400 kroner pr. hektar i 2023 nemlig ikke haft et større overskud i mere end ti år. Tilmed er rekordoverskuddet en stigning på 20 procent i forhold til året før, som ellers også satte rekord.

Det sker på trods af, at hugsten af træer fra de danske skove er faldende, og derfor er forklaringen ret enkelt, at prisen på det træ, der kommer ud af skovene er steget – bl.a. træ til den grønne omstilling, som har været på vej op siden 2018.

- Den positive udvikling viser, at der er høj efterspørgsel på træ til den grønne omstilling. Og når vi skal omstille til et bioøkonomisk samfund, vil der kun blive større rift om de biogene ressourcer, skovene leverer, siger skovforeningens direktør, Anders Frandsen.

*****

Finans.dk:
Unødigt dansk regelrytteri bremser billig grøn strøm

Der er en ganske enkel forklaring på, at omkring 80 procent af elnetprojekterne hos Energinet bliver forsinkede: I Danmark overimplementerer vi miljøregler fra EU. Og derfor skal politikerne nu ind i sagen, skriver Finans.dk.

- 80 pct. af de projekter, der lige nu ligger i kø til miljøgodkendelse, vil forsvinde (fra køen, red.), hvis man ruller overimplementeringen tilbage. Det, synes vi, er en god idé, siger Søren Dupont Kristensen, der er driftsdirektør i Energinet.

Det bliver i Finans.dk eksemplificeret med to typer kabler, hvor det ene kan graves ned uden krav om miljøgodkendelser, mens der gælder helt andre regler, når Energinet skal trække kabler, som er ca. fire centimeter tykkere.

I andre europæiske lande er kabelprojekterne fritaget fra kravet om miljøundersøgelser, forklarer Søren Dupont Kristensen. Han håber, at Danmark vil gøre det samme. Og fra Energinet håber man nu på, at der kommer politisk opmærksomhed om problemstillingen.

De mange godkendelser lægger nemlig et massivt pres på miljømyndighederne, som skal håndtere de mange miljøscreeninger. Energinets tal viser således, at myndighedernes sagsbehandlingstid på miljøscreeninger i gennemsnit er steget fra 119 dage i 2020 til 722 dage i 2024.

*****

EnergiWatch:
Crossbridge skal finde besparelser for trecifret millionbeløb i år

Det amerikansk-ejede raffinaderi Crossbridge Energy er tvunget ud i en spareøvelse af de større. Efter et 2024, der bød på et underskud på over en kvart milliard kroner, er opgaven at finde besparelser for et trecifret millionbeløb ud af en omkostningsbase på godt 1 mia. kroner, fremgår det EnergiWatch.

Crossbridge Energy, der bl.a. leverer overskudsvarme til Trekantområdet, angiver, at det er hård konkurrence og CO2-afgifter, der tærer på økonomien, så de nu gennemgår sine omkostninger med en tættekam.

- Vi skal finde et trecifret millionbeløb, og det er vi rigtig godt på vej imod. Vi er i fuld gang med en turn-around, siger adm. direktør, Finn Schousboe uden at konkretisere det trecifrede millionbeløb nærmere.

Crossbridge Energy raffinerer råolie til flydende brændstoffer såsom benzin, diesel og brændstof til fly og tankskibe. Raffinaderiet producerer omkring 10.000 ton produkter om dagen og dækker cirka 40 procent af Danmarks samlede forbrug af flydende brændstof.

*****

EnergiWatch:
Lars Aagaard: Vi mangler redskaber i klimaværktøjskassen

Den danske klimaværktøjskasse er mangelfuld, hvis det står til klimaminister Lars Aagaard. Så selv om hovedstrategien fra regeringen fortsat vil være at satse på mere vind og sol, så vil han ikke udelukke, at der også skal arbejdes med atomkraft. Det skriver EnergiWatch.

- Man kan ikke have elsystem kun drevet af vind og sol - der skal være noget andet, fortæller Lars Aagaard til et interviewarrangement hos Finans og forklarer, at ”noget andet” meget vel kan atomkraft.

Han forklarer det med, at regeringen har observeret ny atomkraftteknologi i bevægelse, hvor de nye atomkraftværker er mindre og lettere at indpasse i energisystemer, og hvor sikkerhedsforholdene er bedre end på gamle kraftværker.

Siden 1980’erne har atomkraft været udelukket som en energikilde i Danmark. Men i den seneste tid har regeringspartierne oplyst, at de gerne vil undersøge atomkraft som en potentiel energikilde i Danmark.

*****

Klimamonitor:
Aabenraa Kommune skal huse den anden og tredje statsudpegede energipark

Mens der lyder stærk kritik af, at regeringen satser for blindt og ensidigt på energiproduktion fra havet til ugunst for VE på land, så udpeger staten nu to nye energiparker på  land, der skal levere helt op til 800 MW. Det skriver Klimamonitor.

De skal placeres i Aabenraa Kommune, og der er tale om nummer to hhv. nummer tre ud af flere kommende energiparker. Den første blev udpeget tilbage i marts og kommer til at ligge i Holstebro Kommune.

De to energiparker skal indeholde både solceller og vindmøller, og det er en del pointen med energiparkerne, at processen for godkendelse og etablering skal være lettere og frem for alt hurtigere.

I alt 25 områder i Danmark er blevet indstillet af kommuner til energiparker.