Energiekspert er »forundret og bekymret« over udbygningsstop i Gentofte

Ingeniøren.dk:
Energiekspert er »forundret og bekymret« over udbygningsstop i Gentofte

Gentofte er en af landets mest tætbefolkede kommuner i hovedstadsområdet, men de har netop besluttet at stoppe for udbygningen af fjernvarmen. Det vækker stor forundring hos energiekspert Brian Vad Mathiesen, fremgår det af Ingeniøren.dk.

Årsagen til stoppet er ifølge kommunen, at udbygningen vil koste 277 millioner kroner mere, end hvis man i stedet valgte at opsætte individuelle varmepumper. Derudover vil der også mangle omkring 35 MW varmekapacitet for at kunne udføre de oprindelige planer.

Men de grunde giver Brian Vad Mathiesen, der er professor i energiplanlægning på Aalborg Universitet, dog ikke meget for. Han er »meget forundret« over, at kommunen pludselig dropper planerne, når seks områder allerede har eller er ved at blive koble til fjernvarmen.

- Jeg har meget vanskeligt ved at forstå, at forudsætningerne skulle være ændret så meget, at der pludselig er så mange boliger i Gentofte, der ikke skal have fjernvarme alligevel. Jeg har svært ved at se, at den beslutning er fagligt velbegrundet, og det er forunderligt, at det virkelig kan være behæftet med så store merudgifter, at man sætter en stopper for det, siger han til Ingeniøren.dk.

*****

Energy Supply:
Tidsplaner skrider på ny i Energinet

Det er ikke muligt at indhente tidligere forsinkelser, erkender Energinet, mens tidsplanerne skrider på ny. Det viser en ny opgørelse fra den statsejede koncern, fremgår det af bl.a. Energy Supply.

Opgørelsen viser, at 70 pct. af energinets 184 nuværende elnet-projekter var forsinkede i fjerde kvartal af 2025. I kvartalet forinden var det 69 pct. Tallene viser ligeledes, at forsinkelserne er forlænget med to måneder i gennemsnit, så Energinets elnet-projekter nu i gennemsnit er forsinkede med knap 32 måneder.

Ifølge opgørelsen skyldes en fjerdedel af forsinkelserne interne forhold i Energinet, mens langt størstedelen af forsinkelserne tilskrives ventetider på miljøgodkendelser og netkunder, der udskyder deres projekter.

- De mange ændringer betyder, at Energinet løbende må omprioritere ressourcer, lave om i planlægning og udbud, ændre i planlægning af udetider på andre elforbindelser, der er nødvendigt for at lave nye el-anlæg, lyder det i en pressemeddelelse fra Energinet.

*****

NB Forsyning & Klima:
Ældre gasfyr bliver erstattet med nye i danske boliger

Gjensidige og NRGi er dykket ned i tal fra Sikkerhedsstyrelsen, og de viser, at der i 2025 blev installeret 5.358 nye gasfyr til boligopvarmning. Tallene er nærmest uændret i forhold til 2024, fremgår det af NB Forsyning & Klima.

Gjensidige og NRGi opfordrer danskerne til at overveje, hvorvidt et nyt gasfyr er den rette løsning for boligopvarmningen.

- Hvis man gerne vil have en klimavenlig løsning og samtidig spare penge på varmeregningen, er fjernvarme eller en varmepumpe i mange boliger ofte det oplagte valg. Og så skal man ikke glemme, at de løsninger også er med til at gøre os mindre afhængige af naturgas, siger Bo Halm Andersen, der er energikonsulent i NRGi.

Det fremgår ligeledes af pressemeddelelsen, at gas ikke er den mest eftertragtede opvarmningskilde, når det kommer til boligkøberes ønsker. En undersøgelse fra YouGov viser ifølge Gjensidige og NRGi, at blot én procent foretrækker gasfyr, mens halvdelen af boligkøbere ønsker fjernvarme og 23 procent varmepumper.

*****

Altinget.dk:
Ny energikrise får europæiske ledere til at kræve grønne forringelser

Europas ledere er netop nu til topmøde i Bruxelles og her er det tydeligt, at de er dybt uenige om, hvordan man sikrer lavere energipriser. Det ser ud til, at det særligt er klimareguleringen, der er i farezonen, skriver Altinget.dk.

10 lande, anført af Polen og Italien, kræver lempelser i EU's klima- og energipolitik – særligt kvotehandelssystemet. På den anden side forsvarer de nordiske lande samt Holland, Portugal og Spanien systemet, der sikrer, at de største virksomheder betaler for deres klimaudledninger.

På midten står Tyskland og Frankrig. Frankrigs Emmanuel Macron sagde på vej ind til EU-topmødet i Bruxelles, at kvotemarkedet er en "god mekanisme", som skal bevares. Men at der samtidig ”er brug for en fleksibilitet, der giver os mulighed for at reagere på den internationale krise, vi oplever”.

Tyske Friedrich Merz sætter som sin franske kollega ikke spørgsmålstegn ved selve systemet, men holder en dør på klem for "skræddersyede" justeringer.

*****

Klimamonitor:
Europas ledere forsøger at begrænse eskalerende energikrise

EU-topmødet kommer til at forholde sig til den tiltagende energikrise som følger af konflikten i Mellemøsten. Lige nu stiger energipriserne voldsomt i Europa, hvilket her og nu bl.a. rammer priserne på brændstof, fremgår det af Klimamonitor.

For Belgiens premierminister, Bart De Wever, er der ingen tvivl om, at energipriserne bør være topprioritet for EU-topmødet.

- Energipriserne var allerede før krigen i Mellemøsten den absolutte topprioritet for Belgiens og - tror jeg også - Europas dagsorden. Og det er kun blevet endnu mere påtrængende efter de begivenheder, vi har set i Mellemøsten, siger Bart De Wever.

Udmeldingerne kommer, mens prisen på en tønde olie torsdag er nået op på over 114 dollar. Det er et niveau, der ikke er set siden Ruslands invasion af Ukraine. Samtidig er de europæiske gaspriser ifølge Reuters steget med over 60 procent siden krigens udbrud den 28. februar.

*****

Energy Supply:
EWII-direktør ”ville elske” at være formand for Energinet

Lars Bonderup Bjørn, direktør i milliardkoncernen Ewii, melder nu ud i Energy Supply, at han "ville elske" at overtage posten som ny formand for Energinet. Det passer med, at flere aktører presser på for at få en profil som hans på posten.

- Det ville være en megaspændende opgave. Og jeg vil da ikke lægge skjul på at jeg ville elske det, siger han, men erkender samtidig, at der er et meget altoverskyggende problem i form af habilitet.

Rent teknisk er Ewii nemlig kunde hos Energinet, og han mener selv, at det kan diskvalificere ham som ny formand for den statslige energikoncern.

- Derfor tror jeg ikke, det er en mulighed, siger Lars Bonderup Bjørn.

*****

Finans.dk:
Golfstat forventer historisk høj oliepris ved langvarig Iran-krig

Prisen på en tønde råolie kan ifølge Finans.dk stige til over 180 dollar - godt 1160 kroner - hvis forstyrrelserne af olieeksporten fra Mellemøsten fortsætter frem til slutningen af april.

Meldingen kommer ifølge mediet fra embedsmænd i Saudi-Arabien, og den vurderingfår opbakning fra energikonsulenthuset Wood Mackenzie, der vurderer, at prisen kan komme op på 200 dollar per tønde i 2026.

Selv om Saudi-Arabien i høj grad er afhængig af sine olieindtægter, vækker det dyb bekymring i landet, skriver The Wall Street Journal.

Priser på det niveau kan tvinge forbrugerne til at ændre vaner og skære drastisk i deres olieforbrug - potentielt permanent. Der er desuden risiko for recession, der kan ramme efterspørgslen på olie.

*****

Ingeniøren.dk:
Kæmpe ekstraregning til Vestforbrændings kunder

Vestforbrænding har haft problemer med fjernvarmeproduktionen, og det har gjort det nødvendigt at anvende dyrere varmekilder og begrænset indtægten fra elproduktion, forklarer selskabet. Det skriver Ingeniøren.dk.

Det har nu konkretiseret sig i en uventet hilsen til kunderne med en ekstraordinær regning på 360 kroner per MWh, som beregnes på baggrund af kundernes forbrug i 2025.

Vestforbrænding forklarer, at produktionen nu er normaliseret, men under havarierne var det nødvendigt at anvende alternative og dyrere varmekilder. Desuden var det ikke muligt for selskabet at producere og sælge el som forventet, hvilket gik ud over indtægterne.

*****

Klimamonitor:
Radikale Venstre vil genforhandle klimamål efter valget

Når valget til Folketinget er overstået, skal det være en del af regeringsforhandlingerne, at der skal en genforhandling af klimaloven og klimamålet for 2035. Det mener Radikale Venstres formand i et interview med Klimamonitor.

- Står det til os skal vi have et nyt mål, og loven er ikke vedtaget endnu, så det er kun rimeligt at finde et nyt flertal bag loven, siger Martin Lidegaard, der allerede har meldt ud om støtte til et rød-grønt ønske om et 2035-mål på 90 procent.

Det er noget over det mål, som Regeringen fastsatte på 82 procent, men Martin Lidegaard slår samtidig fast, at et klimamål på 90 procent ikke er en ”deal-breaker” for De Radikale.

- Det har jeg svært ved at se for mig. Det er logisk, at et nyt flertal sætter sig ned og laver et nyt mål, siger han og afviser samtidig, at han ønsker at være med i en regering for at sikre sig en post som klimaminister.

- Der står ingen mærkater på ministerier endnu. Uanset hvor jeg skulle sidde, ville det være svært at deltage i en regering med et lavere niveau. Det kan ikke blive meget lavere, siger han til Klimamonitor.