Forsinket elnet bremser erhvervsudvikling og grøn omstilling i kommuner

NB Forsyning & Klima:
Forsinket elnet bremser erhvervsudvikling og grøn omstilling i kommuner

Aabenraa Kommune mærker forsinkelsen af elnettets udbygning, fremgår det af NB Forsyning & Klima. Reelt bliver det en stopklods for erhvervsudviklingen og den grønne omstilling, lyder det en direktør i kommunen.

- Det bremser hele vores erhvervsudvikling - både for nye virksomheder, men sådan set også for vores eksisterende virksomheder. Det er grundlæggende et stort problem, siger Ditte Lundgaard Jakobsen, der er direktør i Plan, Teknik og Miljø i Aabenraa Kommune.

I Aabenraa Kommune har man blandt andet verdens største Power-to-X-anlæg, Nordeuropas største solcelleanlæg og et stort biogasanlæg stående.

Det giver gode muligheder for virksomheder til at placere sig i kommunen - og det smitter af på Aabenraa. Problemet er, at tempoet er taget ud af udviklingen på grund af den langsomme nettilslutning.

- Vi står klar til at planlægge det, som vi skal på vores banehalvdel for virksomhederne, men det er primært nettilslutning, der gør, at det bliver bremset. Det er rigtig ærligt, når det er politisk prioriteret, siger Ditte Lundgaard Jakobsen.

*****

Energy Supply:
CIP Fonden i markant forslag: Det skal være dyrere at belaste elnettet

Det er umuligt for Energinet at indhente de årelange forsinkelser på elnetudbygningen, som ellers skulle give ny kapacitet i elnettet. Nu foreslår CIP Fonden ifølge Energy Supply en ny tilgang ved at indføre nye tariffer, der gør det dyrere at bruge strøm, mens elnettet er mest belastet. 

Samtidig skal det ifølge fonden være billigere for de virksomheder og husholdninger, der har fleksibelt elforbrug og derved hjælper kapaciteten i elnettet på vej.

- Hvis vi kan mobilisere husholdningerne og de små virksomheder, kan vi hjælpe elnettet betydeligt. Det er både et svar på udfordringerne på kort og lang sigt, siger ledende partner i CIP Fonden, Charlotte Jepsen.

Hun peger på, at et mere fleksibelt elforbrug blandt de mindste forbrugere kan reducere behovet for investeringer i elnettet markant. Ifølge CIP Fondens rapport kan et mere fleksibelt elforbrug spare investeringer i elnettet på op mod 15-20 mia. kr. over det næste årti.

*****

Altinget.dk:
Embedsværk forberedte Mette Frederiksen på at diskutere omstridte elkabler med Norge

Statsminister Mette Frederiksen er to gange af sit embedsværk blevet briefet forud for en eventuel drøftelse med den norske regering om deres politiske linje vedr. fornyelse af elkablerne til Norge. Det skriver Altinget.dk.

Den norske regering har som bekendt meldt ud, at de ikke ønsker at forny eller levetidsforlænge kablerne til Danmark. Det kan give store udfordringer i Danmark, men også i Europa.

Forud for et regeringstopmøde i Hamburg i januar i år stod der således i et såkaldt indstillingsnotat til Statsministeren:

”Ydermere vil der også være lejlighed til at indgå i dialog med bl.a. Norge om Skagerrak-kablerne, som man fra dansk side har interesse i at få fornyet,” lyder det i en mailudveksling mellem Udenrigsministeriet og Klimaministeriet.”

Statsministeriet ønsker i dag ikke kommentere på eventuelle drøftelser med øvrige regeringsledere.

*****

GridTech:
Hvert fjerde fjernvarmeselskab er ramt af manglende el-kapacitet

Fjernvarmesektoren satser stort på elektrificering, men forsinkelserne i elnettet står i vejen, viser en ny undersøgelse fra Dansk Fjernvarme. I alt oplever hvert fjerde fjernvarmeselskab forsinkelser eller begrænsninger, fremgår det af GridTech.

Udfordringerne rammer etablering af varmepumper eller elkedler. Det er på trods af, at fjernvarmesektoren samlet set ønsker at investere omkring 1,8 GW i elbaseret varmeproduktionskapacitet over de næste fem år, viser undersøgelsen også. 

Det svarer til, at fjernvarmesektoren forventer at øge elektrificeringen i fjernvarmen med 72 procent fra nuværende niveau, hvor den elbaseret produktionskapacitet i dag ligger på 2,5 GW.

*****

Dagbladet Ringkøbing-Skjern:
Ringkøbing-Skjern er tæt på et stort grønt mål

Ringkøbing-Skjern Kommune er kommet et stort skridt tættere på fossilfri fjernvarme i 2030.
88,9 procent af fjernvarmen i kommunen kom i 2025 fra vedvarende energi. Året før var andelen 81,8 procent, fremgår det af Dagbladet Ringkøbing-Skjern.

Dermed er kommunen rykket markant tættere på den målsætning, som byrådet har sat, og udviklingen ventes at fortsætte i 2026, hvor flere nye anlæg er i drift hele året. VE-andelen vurderes at kunne stige til 92-95 procent.

Det er især to værker, der forklarer det store spring i 2025. Det ene er Ringkøbing Fjernvarme, som satte et nyt flisværk i drift i oktober 2025. Det andet er Videbæk Varme, som i højere grad har anvendt elkedel i stedet for kraftvarmemotor.

Ringkøbing Fjernvarmes VE-andel steg fra knap 59 procent i 2024 til knap 80 procent i 2025, mens Videbæk Varme gik fra knap 63 procent til omkring 81 procent.

*****

Klimamonitor:
»Det er kilde til stor frustration«: Domprovst ærgrer sig over langsom omstilling

Dom provsten i Haderslev Provsti vil gerne bidrage til den grønne omstilling ved at omlægge landbrugsjord. Men menighedsråd kan ikke få arealtilskud, hvis de tager jorden ud for blive til natur. Det gør økonomisk svært for provstierne at hjælpe med den grønne omstilling, skriver Klimamonitor.

- Det er virkelig en gåde for menighedsrådene, hvorfor det er skruet sådan sammen, og det er kilde til stor frustration, for så kan økonomien ikke hænge sammen. Derudover er reglerne ekstremt komplicerede og sagsbehandlingstiderne alt for lange. Og så oplever vi ofte, at forskellige hensyn støder sammen. Et af vores menighedsråd har søgt om at lave et lille vådområde, men har fået nej fra kommunen, fordi man frygter, at det vil være visuelt grimt,« siger domprovst Torben Hjul Andersen til Kristeligt Dagblad.

Indtægten fra forpagtningen af jord udgør omtrent 2,2 millioner kroner om året ud af provstiets samlede budget på omkring 70 millioner kroner. Skulle de penge spares væk til gavn for klima og natur, vil det ifølge domprovsten betyde nedlæggelse af seks graverstillinger eller færre organister til plejehjemsgudstjenster.

Samlet ejer forvalter Folkekirken 11.000 hektar jord, der gør Folkekirken til landets tredjestørste jordejer. Jorden består primært af landbrugsarealer, som ofte er bortforpagtet til konventionelt landbrug. Det gør sig eksempelvis gældende for omkring 8.500 hektar.

*****

Ingeniøren.dk:
Svensk regering vil gøre staten til største ejer i ny kernekraft

Den svenske stat vil overtage den kontrollerende ejerandel i det nye atomkraftselskab Videberg Kraft, som skal opføre mindre reaktorer ved Ringhals. Regeringen foreslår, at den svenske stat får 60 procent af ejerskabet, fremgår det af Ingeniøren.dk.

I dag ejes selskabet af Vattenfall med 80 procent og det private konsortium Industrikraft med 20 procent, men planen er, at regeringen i år og næste år skyder penge ind i selskabet og køber aktier fra Vattenfall.

Når ændringen er gennemført, vil den svenske stat eje 60 procent, mens Vattenfall og Industrikraft hver sidder på 20 procent. Samlet set vil den svenske stat kontrollere 80 procent af selskabet.

Formålet er, at den svenske stat overtager en del af risikoen, så den første aktør på området ikke står alene med hele regningen.