Fjernvarme-stop i Gentofte kan skade hele den grønne omstilling

Mandag Morgen:
Fjernvarme-stop i Gentofte kan skade hele den grønne omstilling

Danmarks rigeste kommune, Gentofte, overvejer at stoppe udrulningen af fjernvarme. Det kan skade hele Danmarks grønne omstilling, mener energiprofessor. Det skriver Mandag Morgen.

Baggrunden er at kommunen har fået lavet en rapport der viser, at der ikke er samfundsøkonomi i en videre udrulning af fjernvarmen, hvorfor kommunen ikke må træffe positiv afgørelse.

Spørgsmålet er dog, om rapporten, der er lavet af konsulentfirmaet NIRAS, giver et retvisende indtryk af, hvad der er inden for lovens rammer. Det mener Brian Vad Mathiesen ikke er tilfældet. Og han står ikke alene med sin kritik.

I en omfattende analyse, Varmeplan Danmark, har professor Brian Vad Mathiesen og kolleger vist, hvordan det blandt andet i Gentofte Kommune bør udvides markant med fjernvarmen.

Min pointe er ikke, at fjernvarme altid er bedst. Min pointe er, at hvis en kommune med så gode forudsætninger som Gentofte vælger fjernvarme fra, så skal beslutningsgrundlaget være meget solidt, siger Brian Vad Mathiesen.

*****

EnergiWatch:
Direktør påtager sig ansvar for forsinkelser

Energinets driftsdirektør, Søren Dupont Kristensen, mener ikke, man kan forvente, at Energinet kan løse alle problemer med det danske elnet selv. Det siger han til EnergiWatch.

- Men jeg påtager mig samtidig ansvaret for, at vi i Energinet har haft forsinkede projekter. Det er ikke godt nok, for vi skal holde, hvad vi lover, siger Søren Dupont Kristensen.

I artiklen forklarer han om en konkret sag, hvor en udbygning af elnettet samlet tog ti år, at 7,5 år gik med myndighedsgodkendelser, hvor Energinet skulle søge 43 godkendelser fra 20 forskellige myndigheder. Og at miljøgodkendelser alene tager fra 100 til 700 dage.

Han oplyser også, at Energinet tidligere har været ekstra opmærksomme på ikke at overinvestere. Og at de fremover nok skal have et andet fokus på ikke at underinvestere.

*****

EnergiWatch:
Lars Aagaard mener, der skal større risikovillighed til udbygning af elnettet

I den kommende regeringsperiode vil Lars Aagaard fokusere på investering i udbygning af elnettet. Han siger i et interview med EnergiWatch, at hvor man har haft fokus på at udbygge elnettet til behov, bør vi fremover bygge med et forventet behov. Og derfor kan der også ske fejl undervejs.

- Hvis man skal til at lave den regulering af vores elnet, hvor vi bygger til et behov, vi tror, der kommer, så er der jo en risiko for fejl i investeringen, siger han.

Udover elnettet vil han også have fokus på effekttilstrækkelighed. Så vi har sikkerhed for at have strøm i kontakten døgnet rundt. Også efter 2030.

*****

GridTech:
Myndighederne har overhørt advarsler om elnettet i 16 år

Udfordringerne med elnettet har været kendt længe. Det skriver GridTech, der har talt med Preben Birr-Pedersen, der er specialist i energiteknologier og med mere end 20 års erfaring på feltet med en uddannelse som civilingeniør i international teknologiplanlægning.

- Det er ikke nyt, at elektrificering med elbiler, varmepumper, VE, PtX mv. ville stille helt nye krav til elnettet. Det har været beskrevet i rapporter og strategier i mange år. Derfor kan man godt sige, at vi ikke har udvist tilstrækkelig rettidig omhu, vurderer han.

Han oplyser, at elektrificeringen af samfundet er gået hurtigere end planlægningssystemet, reguleringen og myndighederne kunne følge med til.

Preben Birr-Pedersen mener, det halter med at indføre Smart Grid og styrke et fleksibelt forbrug, så elnettet udnyttes bedre ved at store forbrug til f.eks. madlavning og opladning af elbiler fordeles hen over døgnet. Fx via kWh-priser, der afspejler belastningen på nettet.

*****

Energy Supply:
Cerius-Radius skyder rekordstort milliardbeløb i elnet

Mens efterspørgslen buldrer afsted har Cerius-Radius hævet sine investeringer til rekordniveau. Nu er selskaberne afhængige af deres ejerkoncern, fortæller adm. Direktør Jens Fossar Madsen til EnergySupply.

På et år har selskaberne hævet investeringerne med mere end 1 milliard kroner, skriver de i deres regnskaber.

Men milliardinvesteringerne har samtidig gjort selskaberne dybt afhængige af finansiering fra sin ejerkoncern, fortæller adm. direktør Jens Fossar Madsen.

- Når vi skal investere så meget, som vi gør nu, så er det altafgørende at vi har et meget solidt overskud. Vi er dybt afhængige af den nødvendige finansering, siger han.

Samlet set har Cerius og Radius investeret mere end 3,3 milliarder kroner i 2025. Dermed har selskaberne til sammen mere end fordoblet sine investeringer på tre år.

*****

GridTech:
Lokalsamfundet skal have mere ud af energiprojekter

Der er ofte meget stor lokal modstand til større energiprojekter. Fordi lokalsamfundene får for lidt ud af de lokale projekter. Det bør laves om, lyder det fra både den nye regering og den danske EU-politiker, Niels Fuglsang (S), der sidder helt tæt på forhandlingerne i EU som chefforhandler om en ny energilov.

- Vi har set en masse modstand mod projekter rundt omkring i landet, så for at sikre lokal-opbakning, er det vigtigt, at de lokale også får en del af fordelene eller økonomien i projekterne. Det, tror jeg, er en god ide, siger han til GridTech.

Den lokale opbakning kan ske gennem bonusordninger og selskabsskat fra virksomhederne, der i højere grad skal tilfalde hjemkommunerne. Men Niels Fuglsang har også udarbejdet sit eget forslag, hvor han foreslår, at energiprojekter over 3 MW skal bidrage økonomisk til lokalsamfundet, eller at borgere kan få medejerskab, så lokalsamfundet ejer en del af et energiprojekt.

*****

EnergiWatch:
Lars Aagaard vil kæmpe for ny CCS-strategi

Tidligere klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard vurderer, at Danmark ikke når sine klimamål uden CO2-fangst og -lagring (CCS).

Han oplyser derfor, at han vil gøre alt, hvad han kan for lægge pres på klima-, energi- og forsyningsminister, Samira Nawa, og fremskynde en klar strategi for næste skridt for CCS inden udgangen af 2027.

Han undrer sig i CleantechWatch over kritikken af regeringens grundlag og mener, at det er for tidligt at afskrive ambitionerne, før der ligger en plan for, hvordan målene skal nås.

- Man kan forbyde noget, man kan give tilskud til noget, og man kan gøre det dyrere at gøre noget. Hvordan det mix bliver på de enkelte områder, er noget af det, regeringen skal finde ud af. Retningen og ambitionsniveauet, synes jeg, er rigtigt, siger han.

*****

Børsen:
Geotermi samler amerikanere på tværs af politiske skel

Overraskende nok kan den grønne energiform geotermi samle både republikanere og demokrater i USA lige nu. Det skriver Børsen.

Både Trumps regering og hele Kongressen er enige om, at Jordens indre varme skal udnyttes langt mere end den gør i dag.

Barry Rabe, der er en af USA's mest anerkendte forskere i klimapolitik, professor emeritus ved University of Michigan og senior fellow ved tænketanken Brookings Institution, forklarer til Børsen, at det er ret usædvanligt. Han mener, at det skyldes, at geotermi har træk tilfælles med olie og gas.

- Det gør, at teknologien både appellerer til grupper, der har rødder i den fossile energisektor og i den grønne omstilling, som ønsker ren, vedvarende energi. Det er grupper, som normalt står på hver sin side, men som kan samles lige netop her, siger professoren til Børsen.

Det amerikanske energiministerium har for nylig annonceret en pulje på 171,5 mio. dollar til at fremme den nye generation af geotermiske anlæg.

*****

JydskeVestkysten:
Jels Varme beder om 129 mio. kroner

Vejen Kommune skal nu tage stilling til en ansøgning om kommunegaranti på 129 millioner kroner til Jels Varme. Får de ikke den, falder hele projektet til jorden. Det skriver JydskeVestkysten.

Den nye ansøgning kommer efter et afslag på kommunegaranti fra et enigt byråd tilbage i december. På selskabets generalforsamling i april, blev det oplyst, at tilslutningen til fjernvarme er steget til over 63 procent.

- Vores rådgivere har de seneste uger arbejdet på højtryk sammen med os for at komme i mål med den ønskede dokumentation, skriver Jels Varme på Facebook.

Det er fortsat planen at opføre et varmeværk med en kedel til træbriketter kombineret med en elkedel. Ifølge Jels Varme skal træbriketterne kunne dække varmebehovet på selv de koldeste dage, mens elkedlen skal i brug, når strømpriserne er særligt lave, eller hvis trækedlen er ude af drift.

*****

Bornholm.nu
Formand ser afslutning på millionstrid om fjernvarme

Rønne Varme forventer afgørelse før sommerferien – millioner kan være på vej tilbage til forbrugerne skriver Bornholm.nu

En mere end ti år lang strid om prisen på fjernvarme leveret fra Bornholms Energi & Forsyning (BEOF) ser nu ud til at nærme sig sin afslutning. Ifølge formand Brian M. Mikkelsen i Rønne Varme A/S forventes der at falde en endelig afgørelse i sagen inden sommerferien 2026.

Konflikten har handlet om den pris, som Rønne Varme har betalt for fjernvarme fra BEOF.

– Hvor mange penge vi præcist skal have tilbage fra BEOF, ved vi ikke endnu, men vi kan konstatere, at BEOF har afsat cirka 40 millioner kroner til formålet i regnskaberne for 2024 og 2025, skriver selskabet i sin årsberetning.

*****