Venstre vil ikke ”gennemtvinge” udfasning af gasfyr: Kan ikke se fornuften i det

Altinget:
Venstre vil ikke ”gennemtvinge” udfasning af gasfyr: Kan ikke se fornuften i det

Venstre ønsker at droppe målet om, at alle gasfyr i danske hjem skal være udfaset inden 2035, fremgår det af Altinget. Partiet mener, at en tvungen udfasning ikke længere giver mening, hvis gassen i fremtiden bliver grøn og dermed ikke har samme klimaeffekt som tidligere.

Udmeldingen kommer forud for de politiske forhandlinger om fremtidens gasforsyning. Venstres energi- og forsyningsordfører, Mathilde Hjort Bressum, fremhæver, at partiet fortsat støtter en gradvis udfasning af gasfyr, men ikke en politisk fastsat slutdato. Ifølge Venstre bør boligejerne i stedet kunne skifte varmekilde, når det er økonomisk og praktisk relevant.

- Vi har aldrig været imod at udfase gasfyrene, men vi kan ikke se fornuften i at gennemtvinge en udfasning i et bestemt årstal, når gassen på sigt bliver grøn, og der derfor ikke er en klimaeffekt ved at skifte dem ud, siger energi- og forsyningsordfører Mathilde Hjort Bressum.

Partiet begrunder kursændringen med forventningen om, at gasnettet på sigt vil blive forsynet med grøn gas. Derfor vurderer Venstre, at klimaeffekten ved at tvinge tusindvis af boligejere til at udskifte fungerende gasfyr vil være begrænset.

Målet om udfasning af gasfyr blev vedtaget som led i en bred politisk aftale i 2022, hvor ambitionen var at erstatte gasopvarmning med blandt andet fjernvarme og varmepumper. Venstres nye position lægger op til en debat om, hvorvidt den oprindelige målsætning stadig er relevant under ændrede energipolitiske forudsætninger.

*****

Børsen:
Erhvervsliv efter nye aftaler om havvind: Nu skal elnettet “op i tempo”

Danmark forventer at kunne fordoble sin havvindkapacitet inden for det næste årti, selv om elnettet i dag er så presset, at nye tilslutninger midlertidigt er sat på pause. Det skriver Børsen.

Energinet, energibranchen og klima-, energi- og forsyningsminister Samira Nawa vurderer, at nettet vil være klar til at modtage strømmen fra de kommende havvindparker.

Efter et nyt havvindudbud skal Vattenfall opføre to havvindparker i Kattegat og Nordsøen med en samlet kapacitet på 1,8 gigawatt. Parkerne skal stå klar i 2032. Sammen med de allerede planlagte projekter Thor og Nordsøen Syd vil Danmarks samlede havvindkapacitet vokse fra 2,6 GW til 6,4 GW.

Udbygningen sker samtidig med store udfordringer i elnettet. Energinet har tidligere på året sat nye nettilslutninger på pause, og projekter svarende til 57 GW venter på adgang til nettet. For nogle store projekter kan ventetiden være op mod ti år.

Ifølge Green Power Denmark og Dansk Industri er løsningen en hurtigere udbygning af transmissionsnettet. Regeringens akutplan skal på kort sigt prioritere de vigtigste projekter, men både branche og politikere understreger, at der fortsat er behov for investeringer og hurtigere godkendelsesprocesser, hvis elnettet skal følge med den grønne omstilling.

*****

 EnergiWatch:
Dansk Metal stiller krav til Vattenfall

Dansk Metal ser det som positivt, at der er tale om en vinder af det seneste havvindmølleparkudbud med erfaring fra det danske marked og et stærkt europæisk afsæt, men understreger, at “nu begynder det vigtigste arbejde”.

EnergiWatch skriver, at fagforbundet således forventer, at projektet undgår at udvikle sig til en bagdør for kinesiske komponenter til det europæiske marked.

- Vi forventer, at Vattenfall bliver en aktiv partner i udviklingen af den danske vindindustri. Det gælder både, når der skal uddannes flere lærlinge, skabes nye industriarbejdspladser og investeres i de kompetencer, som den grønne omstilling kræver, siger Emil Drevsfeldt Nielsen, erhvervspolitisk chef i Dansk Metal, i en pressemeddelelse.

Fagforbundet vil følge sammensætningen af leverandørkæderne tæt, især for centrale komponenter som fundamenter og tårne.

Samtidig advarer Dansk Metal om, at europæisk havvind er under pres fra statsstøttede kinesiske producenter, og at danske havvindprojekter ikke må blive en indgang for kinesiske komponenter til det europæiske marked.

*****

EnergiWatch:
Kinesisk vindmølleproducent melder sig klar til danske projekter

EnergiWatch fortæller, at den kinesiske vindmølleproducent Ming Yang ser med interesse på danske vindprojekter, fortæller selskabets adm. direktør for den europæiske forretning til Bloomberg News.

- Vi kan absolut forsyne det danske marked. Vi er afgjort interesserede, siger regionschefen Horatio Evers.

Ming Yang kan ifølge topchefen leve op til både de sikkerhedsmæssige og tekniske krav forbundet med forsyningen af vindmøllerne til to store projekter, der skal opføres ud for den danske kyst i de kommende år.

Det kinesiske selskab har før mødt modstand ved europæiske projekter. Blandt andet har Storbritannien blokeret for de kinesiske møller i forbindelse med et skotsk vindprojekt på grund af nationale sikkerhedshensyn.

*****

EnergiWatch:
Energiministeren om øget dansk olieproduktion: Vi skal have en række ting med i ligningen

Der er en afvejning i gang mellem en række forskellige hensyn, når regeringen overvejer, om man skal sætte gang i øget dansk olie og gas-produktion. Det siger klima og energiminister Samira Nawa ifølge EnergiWatch.

Samira Nawa har sagt i skriftlige kommentarer, at man overvejer situationen før regeringen melder ud. Nu sætter hun flere ord på, hvad der er regeringens overvejelser over for EnergiWatch.

- Det er, som jeg har skrevet, at regeringen har ikke taget stilling endnu, men der er en række ting, vi skal have med i ligningen, når vi tager stilling, siger hun og nævner CO2-udledning, økonomi og forsyningssikkerhed.

Er det en afvejning mellem det grønne på den ene side, og så det om man skal tage noget af gevinsten selv i stedet for at give den til USA og Mellemøsten, som kritikken har været fremført?

- Ja, og så skal man huske på, at dette gælder mange år ude i fremtiden, siger ministeren.

*****

Energy Supply:
Producent byder på Kredsløbs megaprojekt: - Det bliver nye verdensrekorder

Varmepumpeproducenten Fenagy vil byde på de store varmepumpeprojekter, som skal være med til at omstille Aarhus' fjernvarmeforsyning til grøn varme inden 2030. Ifølge administrerende direktør Kim Gardø Christensen kan projektet føre til nye verdensrekorder inden for luft-til-vand-varmepumper.

Energy Supply beretter, at Kredsløb arbejder på en omfattende elektrificering af varmeforsyningen, hvor geotermi og varmepumper skal erstatte varme fra Ørsteds Studstrupværk, der stopper biomasseafbrændingen i 2030. De planlagte varmepumpeanlæg får en samlet kapacitet på 130 MW og forventes at levere 10-15 procent af varmeproduktionen i Aarhus.

Som led i projektet har Kredsløb igangsat otte udbud af nye varmepumpeanlæg. Det første gælder et 40 MW-anlæg i Harlev vest for Aarhus. Virksomheden forventer at modtage de første tilbud ved udgangen af august og tildele kontrakten i begyndelsen af 2027.

Projektet er dog fortsat afhængigt af adgang til elnettet. Energinets nye prioriteringsmodel betyder, at meget store eltilslutninger i nogle tilfælde kan risikere flere års ventetid. Kredsløb vurderer dog fortsat, at de nødvendige tilslutninger kan sikres i tide.

Regeringens akutplan for elnettet placerer varmeforsyning i kategori 2 på prioriteringslisten, hvilket styrker forventningen om, at de nye varmepumper kan være klar til fyringssæsonen 2029/2030.

*****

Viborg Stifts Folkeblad:
Sidste akt i retsopgørene efter geotermisagen føres i Højesteret

Erstatningsforeningen Fjernvarmesagen har fået fri proces til at føre den mangeårige geotermisag fra Viborg videre til Højesteret. Dermed fortsætter det juridiske opgør om den mislykkede boring efter geotermisk varme i Kvols, selv om forbrugernes erstatningskrav blev afvist af Vestre Landsret i 2024.

Foreningens formand, Ole Jespersen, glæder sig i føle Viborg Stifts Folkeblad over afgørelsen og understreger, at foreningen vil kæmpe videre. Medlemmerne skal dog tilmelde sig sagen på ny for at kunne få del i en eventuel erstatning.

Civilstyrelsen afviste oprindeligt at give fri proces med henvisning til, at sagen havde begrænsede udsigter til at blive vundet. Efter indgriben fra Procesbevillingsnævnet blev afgørelsen ændret, fordi sagen vurderes at have både offentlig interesse og principiel betydning.

Sagen er anlagt mod den daværende bestyrelse i Viborg Fjernvarme samt den tidligere direktør.

Det oprindelige erstatningskrav lød på mere end 40 millioner kroner, men beløbet ventes reduceret betydeligt, fordi flere deltagere siden er udtrådt af sagen.

Den mislykkede geotermiboring kostede omkring 165 millioner kroner og har allerede udløst omfattende juridiske omkostninger gennem årene.