Lokalpolitikere advarer om "skræmmekampagne" mod fjernvarme på sociale medier

NB Forsyning & Klima:
Lokalpolitikere advarer om "skræmmekampagne" mod fjernvarme på sociale medier

Fejlagtige oplysninger om fjernvarme på sociale medier risikerer ifølge lokalpolitikere i Gladsaxe at påvirke borgernes valg af varmekilde. Et politisk forslag vil nu sikre en mere korrekt og lokal kommunikation, fremgår det af NB Forsyning & Klima.

Mads Bondo Dydensborg fra Radikale Venstre står bag forslaget.

- Vi oplever, at folk af årsager, som jeg ikke kender og kun kan gisne om, ser det som meget magtpåliggende at skrive, hvor dårlig en idé det er at få fjernvarme. Nogle af de informationer, som kommer ud, er meget fejlagtige, siger han til NB-Forsyning & Klima.

Som eksempel på det, han mener er fejlagtige oplysninger, nævner Mads Bondo Dydensborg, at det i Facebook-opslag og kommentarer er blevet fremstillet sådan, at den enkelte husejer skal hæfte personligt for en del af de store anlægslån, som optages i forbindelse med udrulningen af fjernvarmen.

- Det skræmmer jo nogle borgere, som sidder tilbage med en oplevelse af, at de både skal betale for tilslutning og abonnement, mens de samtidig også skal dække et kæmpestort lån, siger Mads Bondo Dydensborg.

Ifølge Mads Bondo Dydensborg skal kommunen blandt andet være med til at forklare fjernvarmens betydning for økonomi, klima og forsyningssikkerhed samt, hvad private kunder konkret binder sig til, når de vælger fjernvarme.

*****

NB Forsyning & Klima:
Google afviser kritik af datacentre: "Jeg oplever ikke den lokale modstand"

Google afviser forskeres påstand om, at manglende gennemsigtighed om datacentres ressourceforbrug bidrager til voksende lokal modstand. Ifølge Niels Martin Andersen, politisk chef for Googles datacentre i Norden, oplever virksomheden ikke den modstand, som et nyt forskningsbrief fra DTU beskriver.

Forskningsbriefet peger ifølge NB Forsyning & Klima på, at begrænset indsigt i datacentrenes forbrug af strøm og vand kan skabe skepsis i lokalsamfund. Men Google mener, at virksomheden allerede er blandt de mest åbne aktører på området.

Det kan ifølge Niels Martin Andersen sagtens være, at der er nogle projekter, som vækker modstand. Det er dog ifølge den politiske chef vigtigt at skelne mellem, hvad der er projekter i den tidlige anlægsfase, og hvad der er etablerede projekter.

- Når et datacenter er oppe at køre, er det en relativt stille og rolig nabo. Jeg kan heller ikke genkende kritikken om manglende åbenhed om el- og vandforbrug, siger han.

Ifølge Googles miljørapport brugte datacentret i Fredericia omkring 272 millioner liter drikkevand i 2025 til køling. Andersen fremhæver, at virksomheden offentliggør detaljerede miljødata og arbejder for at erstatte drikkevand med teknisk vand, eksempelvis renset spildevand eller havvand.

*****

Finans.dk:
Kinesiske vindmøller vurderes at kunne koste tusindvis af danske arbejdspladser

Danmark kan gå glip af tusindvis af arbejdspladser, hvis Vattenfall benytter kinesiske vindmøller til to nye kæmpe havvindmølleparker. Det viser en ny analyse fra Dansk Erhverv, fremgår det af Finans.dk.

Konkret estimerer Dansk Erhverv, at den samlede beskæftigelse vil falde med knap 35.000 årsværk, mens den direkte beskæftigelse vil falde med næsten 17.000 årsværk. Omkring halvdelen af denne beskæftigelse vil være i Danmark.

- De nye danske havvindparker kan skabe tusindvis af danske arbejdspladser, der er spredt over hele landet. Men det gælder selvfølgelig kun, hvis man vælger danske og europæiske leverandører, siger Ulrich Bang, vicedirektør i Dansk Erhverv.

Ét af de selskaber, der ville gå glip af at skabe arbejdspladserne, kunne meget vel være Vestas, der sammen med spansk-tyske Siemens Gamesa stort set er de eneste spillere på havvindmarkedet.

- Vi mener, at vindturbiner er kritisk infrastruktur. Vores holdning er, at kritisk infrastruktur skal kontrolleres, installeres og produceres af europæiske virksomheder, så vi kan kontrollere vores egen energiforsyning,« siger finansdirektør i Vestas, Jakob Wegge-Larsen til Finans.dk.

*****

NB Forsyning & Klima:
Lolland får største VE-tilskud: Udvalgsformand efterlyser grøn udligning

40 kommuner kan se frem til at få et tilskud i starten af 2027 for deres bidrag til udbygningen af vedvarende energi som solceller og vindmøller. Det gavner særligt Lolland Kommune, der nu taler for en permanent grøn udligning, skriver NB Forsyning & Klima.

Lolland Kommune kan således se frem til det største tilskud fra By-, Land- og Transportministeriets pulje på omkring 200 millioner kroner. Kommunen modtager 27,55 mio. kroner på baggrund af nytilsluttet og eksisterende kapacitet.

For Lolland Kommunes vedkommende er tilskuddet formentlig et engangsbeløb, vurderer udvalgsformand Henrik Jacobsen. Udvalgsformanden forventer ikke, at samme størrelse tilskud vil lande hos kommunen næste år.

Han mener derfor, at der bør indføres en permanent løsning, så en større del af den økonomiske gevinst ved VE-anlæggene tilfalder kommunen.

- Vi så gerne, at der kom en form for grøn udligning, så vi fik nogle penge for netop de VE-anlæg, der er stillet op, og som vil blive stillet op. Ligesom vi gerne så, at der tilfalder nogle skattekroner til den kommune, hvor VE-anlæggene er placeret, og ikke kun der, hvor opstiller ellers betaler skat, siger Henrik Jacobsen.

*****

GridTech:
Nordjysk energipark kan levere masser af grøn strøm – men truer beskyttede fugle

Planerne om en af Danmarks største energiparker ved Rydal i Frederikshavn Kommune møder kritik fra sin egen miljørapport. Rapporten konkluderer, at det 234 hektar store projektområde kan skade beskyttede fugle og dyrearter samt vanskeliggøre fremtidige lavbundsprojekter på kulstofrige jorde.

Ifølge GridTech kan energiparken få en kapacitet på op til 240 MW og er netop sendt i offentlig høring som led i den statslige udpegning. Ifølge miljørapporten fra Rambøll risikerer flere bilag IV-arter, herunder odder, flagermus, markfirben, stor vandsalamander og løgfrø, at få forringet deres leve- og rasteområder.

Særligt bekymrende er påvirkningen af fuglearter som gul vipstjert, sanglærke og gulspurv. Rapporten vurderer, at energiparken vil ødelægge eksisterende yngleområder, og at anlægsarbejde i yngletiden kan medføre ødelagte reder og direkte drab på fugle. Samtidig vurderes risikoen for kollisioner mellem rovfugle og vindmøller som moderat til høj.

Omkring 20 hektar af området består desuden af kulstofrige lavbundsjorde, som er udpeget til potentiel naturgenopretning. Dermed kan projektet komme i konflikt med nationale mål om vådlægning og reduktion af CO₂-udledning.

Ifølge projektudvikleren Engira er energiparkens endelige udformning endnu ikke fastlagt, og yderligere undersøgelser skal afklare de nødvendige naturhensyn.