Andel advarer om dyr vinter, mens professor afviser energikrise

DR.dk:
Andel advarer om dyr vinter, mens professor afviser energikrise

De stigende elpriser har sat gang i debatten om udsigterne for danskernes energiregninger til vinter. Mens energiselskabet Andel Energi advarer om en kommende “krisevinter”, mener en energiprofessor, at der er tale om en overdrevet bekymring, skriver DR.dk.

Baggrunden er, at elprisen mandag når det højeste niveau i næsten to år med over syv kroner pr. kilowatt-time i de dyreste timer. Andel Energis direktør, Marlene Holmgaard Friis, peger på stigende gaspriser, lavere europæiske gaslagre og et presset elmarked som tegn på, at priserne kan fortsætte opad hen over vinteren.

Selskabet opfordrer derfor kunderne til at overveje fastprisaftaler for at skabe større budgetsikkerhed.

Men professor Brian Vad Mathiesen fra Aalborg Universitet deler ikke bekymringen. Han kalder debatten en ”mediestorm” og vurderer, at sandsynligheden for vedvarende høje elpriser er begrænset. Samtidig advarer han om, at fastprisaftaler kan ende med at blive dyrere for forbrugerne, hvis prisstigningerne udebliver.

*****

Politiken:
September på vej til at blive den dyreste el-måned siden 2022

September ser ud til at blive den dyreste måned for danske elkunder i flere år. Det oplyser energiselskabet Norlys, som peger på, at den gennemsnitlige elpris foreløbig ligger over én krone pr. kilowatt-time i både Øst- og Vestdanmark. Det er første gang siden december 2022, fremgår det af Politiken.

Ifølge Norlys skyldes prisstigningerne især højere gaspriser kombineret med en periode med begrænset produktion fra vindmøller og solceller. Når de vedvarende energikilder ikke leverer nok strøm, må gasfyrede kraftværker oftere dække behovet, hvilket presser elpriserne op.

Udviklingen blev tydelig mandag aften, hvor elprisen steg til det højeste niveau i næsten to år og passerede syv kroner pr. kilowatt-time.

Branchefolk forventer samtidig, at de høje priser kan fortsætte gennem vinteren. Konflikten omkring Hormuzstrædet begrænser leverancer af flydende naturgas til verdensmarkedet, hvilket understøtter de stigende gaspriser og dermed også de høje elpriser i Danmark.

*****

Finans.dk:
Dyr strøm varsler hård vinter for danskerne

Danske elkunder står over for en vinter med markant højere elregninger. Mandag aften nåede elprisen op omkring syv kroner pr. kWh for forbrugerne, og usædvanligt nok er der ingen virkelig billige timer i løbet af døgnet. Det fremgår af Finans.dk.

Udviklingen skyldes især stigende gaspriser, som nu er på det højeste niveau siden slutningen af 2022. Samtidig er vandstanden i de norske vandmagasiner lavere end normalt, hvilket begrænser adgangen til billig nordisk strøm. Oveni kommer vinterens traditionelle stigning i elforbruget.

Markedsforventningerne peger på, at de høje priser fortsætter gennem vinteren. De nyeste elkontrakter indikerer væsentligt dyrere strøm end på samme tidspunkt sidste år.

Som ekstra belastning indfører de fleste netselskaber vintertariffer fra 1. oktober. Det betyder markant højere betaling for transport af strøm, særligt i aftentimerne.

Den midlertidigt lave elafgift dæmper regningen, men forventes ikke at opveje de stigende udgifter. Derfor opfordres forbrugerne til at flytte deres strømforbrug til de billigste timer, hvor det er muligt.

*****

EnergiWatch:
Minister kalder batterier afgørende for den grønne omstilling

Klima-, energi- og forsyningsminister Samira Nawa (R) fremhæver batterier som en central brik i fremtidens energisystem, selv om de i den politiske akutplan for elnettet ikke står øverst på prioriteringslisten. Det beretter EnergiWatch.

I et opslag på LinkedIn beskriver ministeren batterier som nøglen til et samfund drevet af sol- og vindenergi. Batterier kan lagre overskydende grøn strøm, når produktionen er høj, og levere elektricitet tilbage til nettet, når efterspørgslen stiger.

Samtidig understreger Samira Nawa, at den massive interesse for batterianlæg skaber udfordringer. Over 23 gigawatt batterikapacitet står i kø til elnettet, hvilket er langt mere end Danmarks samlede nuværende elforbrug.

Ministeren støtter derfor Energinets ønske om at undersøge, hvordan batterier og andre fleksible løsninger bedst kan indpasses. Ifølge hende kan de bidrage til en bedre udnyttelse af elnettet, mens arbejdet med at udbygge infrastrukturen fortsætter. Hun vil samtidig arbejde for hurtigere netudbygning.

*****

WasteTech:
Affaldsstatistik vækker debat: For meget fokus på husholdningerne

Mens danske husholdninger producerer mindre affald end tidligere, vokser den samlede affaldsmængde i Danmark fortsat. Det viser den nyeste affaldsstatistik for 2024, som har fået specialkonsulent Nana Winkler fra Cirkulær til at efterlyse et skifte i den politiske opmærksomhed.

WasteTech skriver, at mængden af husholdningsaffald er faldet fra 3,57 millioner ton i 2020 til 3,19 millioner ton i 2024. Samtidig er den samlede affaldsmængde nået op på rekordhøje 12,96 millioner ton, hvor erhvervslivet står for størstedelen.

- Den samlede affaldsmængde stiger stadig. De sidste to år er det steget ret meget. Det er ikke den vej, vi skal gå. Og som tallene viser, er det jo ikke borgernes affald, som er problemet, siger Nana Winkler.

Hun peger særligt på bygge- og anlægsbranchen, der står for omkring 40 procent af affaldet. Samtidig glæder hun sig over stigende genanvendelse af blandt andet madaffald, papir og plast samt Energistyrelsens nye interaktive Power BI-løsning, der gør affaldsdata lettere tilgængelige for både borgere og fagfolk.

*****

Børsen:
Energiselskaber opruster mod voksende trusler mod kritisk infrastruktur

Danmarks største energi- og fiberselskaber investerer massivt i at beskytte sig mod et stigende antal cyberangreb og risikoen for fysisk sabotage, skriver Børsen. Hos både Norlys og Andel, der driver kritisk infrastruktur som elnet, fibernet og telenet, er trusselsbilledet blevet markant skærpet de seneste år.

Ifølge Andels distributions- og reguleringsdirektør, Kristoffer Böttzauw, møder selskabet digitale angreb hver eneste dag. Samtidig vækker sabotage mod elinfrastruktur i Tyskland bekymring for, at lignende hændelser kan ramme Danmark. Norlys deler vurderingen og peger på, at både fysiske og hybride angreb fylder stadig mere.

Som reaktion har selskaberne investeret trecifrede millionbeløb i øget sikkerhed. Indsatserne omfatter blandt andet overvågning, adgangskontrol, hegn omkring kritiske anlæg og flere sikkerhedsgodkendelser.

Hos Norlys registreres dagligt tusindvis af cyberangreb. Kunstig intelligens gør samtidig angriberne mere effektive, hvilket får selskabet til også at investere i AI-baserede forsvarsløsninger. Vidensdeling med myndigheder og branchen fremhæves som afgørende for at imødegå fremtidens trusler.

*****

Altinget:
EU vil sætte vand øverst på dagsordenen efter sommerens tørke

Efter endnu en sommer præget af tørke, hedebølger og lave vandstande ventes EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, at sætte Europas voksende vandproblemer centralt i sin tale om Unionens tilstand onsdag. Det skriver Altinget.

Ifølge EU's miljøkommissær, svenske Jessika Roswall, er konsekvenserne af vandmangel allerede tydelige på tværs af kontinentet. Lave vandstande har presset energiproduktionen, forstyrret transporten på Europas floder og skabt udfordringer for landbruget.

Roswall understreger, at udfordringen ikke kun rammer Sydeuropa.

- Vi har jo virkelig taget vand for givet. Vi tror, at det altid bare vil komme, og at det heller ikke koster så meget. Men den tid er forbi, selv for os i Norden, siger hun.

EU-Kommissionen ventes samtidig at præsentere nye initiativer på vandområdet. Ifølge mediet Euractiv arbejder Kommissionen på en samlet europæisk vandlov, en såkaldt Water Act, der skal styrke indsatsen mod vandmangel og forurening.

Kommissæren peger desuden på, at vand fremover bør spille en større rolle i planlægningen af datacentre og AI-anlæg, som kræver store mængder vand til køling.