Udstillerinformation
Deltag som udstiller i branchens største møde
Forberedelserne er i gang til branchens største netværksmulighed - Dansk Fjernvarmes Landsmøde.
Dansk Fjernvarmes landsmøde er stedet, hvor du som leverandør til forsynings- og fjernvarmebranchen kan netværke, pleje kundeforbindelser, skabe nye og få masser af ny faglig viden. Som medlem af Fjernvarmens Informationsfond har leverandører til branchen mulighed for at deltage som udstillere.
i 2026 vender landsmødet tilbage til Aalborg og de velkendte rammer i Aalborg Kongres & Kultur Center. Vi har i år fået et nyt og større udstillingsområde - Kildeparken, så flere har mulighed for at være en del af den store og populære træfpunktudstilling.
Landsmøde 2026
Dansk Fjernvarmes landsmøde foregår den 29. - 30. oktober 2026 i Aalborg Kongres & Kultur Center. I 2025 var der deltagerrekord med næsten 2.600 deltagere ,og vi forventer at lige så mange deltagere finder vej til Aalborg.
I år udbydes følgende enheder:
- 62 træfpunkter
- 87 stande
- 17 mini-træfpunkter
Læs mere om stande, træfpunkter, priser og meget mere
Træfpunktudstilling 2026
Der er følgende muligheder til Landsmøde 2025:
- Billetpris for begge dage: 3.050 kr. ekskl. moms
- Billetpris for torsdag: 2.100 kr. ekskl. moms
- Billetpris for fredag: 1.450 kr. ekskl. moms
Du kan bestille hotel og tilmelde alle deltagere til landsmødet via Dansk Fjernvarmes hjemmeside.
BEMÆRK: Du er ikke automatisk tilmeldt, selv du har booket udstillingssted.
Dansk Fjernvarme fratrækker udstillerrabatten inden faktura for deltagelse udsendes.
Dansk Fjernvarme åbner for tilmelding til Landsmøde 2026 og booking af hotel den 11. juni 2026 kl. 9.00
Vi bruger et elektronisk bestillingsmodul for udstillere til landsmødet som vi har brugt de seneste år. Med bestillingsmodulet skal I vælge jeres stand/træfpunkt på samme måde, som man booker plads i en biografsal.
I vil på forhånd få tilsendt et link og en kode, hvormed I skal logge ind i bestillingsmodulet og trykke på den/de ønskede pladser. I bestiller standpladser via modulet, og I kan se standstørrelse og andre specifikationer samt pris. Når I har bestilt pladsen, bliver den straks markeret som solgt. Systemet er sat op, så I kan se, hvem der eventuelt allerede har booket standene/træfpunkterne omkring jeres ønskede plads, således at I kan vælge (eller fravælge) placeringer tæt på samarbejdspartnere/konkurrenter. Det er ligeledes muligt at booke dobbelt stand eller flere træfpunkter i systemet, såfremt I ønsker mere plads.
Linket til bookingsystemet vil blive sendt til kontaktpersonerne hos Fjernvarmens Informationsfonds medlemmer i uge 19. Hvis I ikke ved, hvem vi har stående som jeres kontaktperson, så kontakt Connie Sørensen på 6163 0373.
Der vil blive mulighed for at bestille træfpunkt for B- og C-medlemmer den 19. maj 2026 fra kl. 10.00 og for A- og D-medlemmer den 26. maj 2026 kl. 10.00.
Priser på stand/træfpunkt/minitræfpunkt (Priserne er excl. moms).
Område Kildeparken
Træfpunkter: 27.900 kr.
Stande 3x3 30.500 kr.
Stande 3x4 40.650 kr.
Minitræfpunkter 14.900 kr.
Område Foyer
Træfpunkter 22.100 kr.
Stande 3x3 33.150 kr.
Stande 3x2 22.100 kr.
Minitræfpunkter 16.000 kr.
Område Fundamentet
Stande 3x3 30.500 kr.
Træfpunkter 27.900 kr.
Minitræfpunkter 14.900 kr.
Et træfpunkt består af:
- Et rundt bord (Ø140 cm) med hvid dug og 4 stole.
- Et displaysystem med spots og plads til tre plancher (A1 højformat B 59,4 x H 84,1 cm).
- Adgang til landsmødet for max. 2 personer pr. virksomhed (yderligere deltagere til arrangementet betaler deltagergebyr til medlemspris). Købes der 2 træfpunkter eller deles træfpunktet med en anden virksomhed, er der stadig max. 2 personer inkluderet i prisen.
- En kort firmaprofil i udstilleroversigten i landsmødeappen
Displaysystemet er til fri brug for plancher med tekst og illustrationer samt naturligvis firmanavn og logo. Plancherne skal opklæbes på 5-10 mm skumplade, og der vil være velcrobånd at finde på stedet til ophængning af plancherne. På displaysystemet vil der være brochureholdere i A4-format.
Det er ikke tilladt at medbringe roll ups og andre genstande, der ikke kan være på eller under bordet.
Et minitræfpunkt består af:
- Et højt cafébord Ø60 cm. Der er mulighed for udlevering af 2 barstole.
- Profilering af firmanavn på bordstander.
- Adgang til landsmødet for max. 1 person pr. virksomhed (yderligere deltagere til arrangementet betaler deltagergebyr til medlemspris.)
- En kort firmaprofil i udstilleroversigten i landsmødeappen.
Der er ikke mulighed for displaysystemer på minitræfpunkterne. Det er ikke tilladt at medbringe roll ups og andre genstande, der ikke kan være på eller under bordet.
En stand består af:
- Et defineret m2 areal til fri afbenyttelse.
- Adgang til landsmødet for max. 2 personer pr. virksomhed (yderligere deltagere til arrangementet betaler mødegebyr til medlemspris). Købes der 2 stande eller deles standen med en anden virksomhed, er der stadig max. 2 personer inkluderet i prisen.
- En kort firmaprofil i udstilleroversigten i landsmødeappen.
På standene er gulvarealet til frit brug for egne medbragte materialer, udstillingssystemer og produkter. De opsatte skillevægge kan anvendes til at montere plancher på med klæbepuder eller kroge (der må ikke bores hul).
Tilhører I gruppe A eller D og ønsker at ændre kontingentgruppe til B eller C, for at få mulighed for at reservere en uge før, skal dette ske snarest muligt.
Skriv kommentar