CCS er det rigtige værktøj i klimakampen

I midten af september blev et bredt folketing og regeringen enige om en CCS-aftale, der skal sikre rammerne og udviklingen af CO2-fangst og lagring i Danmark. Det er et vigtigt skridt mod en klimaneutral fremtid.

CCS er et værktøj, som har været under udvikling længe. De seneste fem år er udviklingen eskaleret, og bare i år har vi set den første CO2 blive sejlet ud i Nordsøen til lagring, og Ørsted blev vinder af Danmarks først CCS-udbud og skal dermed indsamle CO2 på to anlæg fra udgangen af 2025.

Det er ikke længere en uprøvet teknologi, som er umoden og usikker at investere i. Det er en teknologi, der igen skal give Danmark den grønne førertrøje i klimahandling.

Bør udbredes til hele verden

Men teknologien er også nødvendig på den længere bane ikke bare for Danmark, men hele verden, hvor blandt andre IPCC peger på, at der globalt skal lagres 730 milliarder tons CO2 frem mod år 2100, hvis vi skal indfri Parisaftalens mål.

Derfor skal udviklingen ske uanset hvad – og Danmark har gode forudsætninger for at gå forrest med en ideel undergrund til CO2-lagring.

Hvis vi udskyder CCS-udviklingen til senere, svarer det blot til at forlænge skaftet på hockeystaven, hvilket ingen må formodes at være interesseret i.

Opråb til politikerne

Vores medlemmer i Dansk Fjernvarme, der udgør mere end halvdelen af det danske potentiale for CO2-fangst, og som er blandt de selskaber, der skal have hånden på kogepladen, når der investeres i CCS, vurderer, at det tager fire til fem år at etablere et CCS-projekt.

Derfor er det heller ikke et sekund for tidligt, at der nu skabes større klarhed over rammerne for udviklingen i Danmark.

Inden det næste store CCS-udbud på 10,5 milliarder kroner igangsættes til juni næste år, skal der ske en række afgørende ting på CCS-området:

• Der skal tildeles CO2-lagringslicenser på land og kystnære områder
• Der skal vedtages ny hovedlov om CO2-rørinfrastruktur
• Der kommer EU-strategi om CCUS under titlen Industrial Carbon Management Strategy
• NECCS-udbuddet bliver afgjort
• Politikerne skal beslutte sig for de langsigtede rammevilkår for CCUS i forsyningssektoren, som bliver afgørende for, at CO2-fangst kan etableres på anlæg i fjernvarmesektoren, herunder også på de affaldsenergianlæg, der også i mange år frem skal energiudnytte det affald, som ikke genanvendes eller genbruges.

Som Klimarådet så rigtigt udtalte i sin 'Statusrapport for 2023': Der er behov for ‘massivt fokus på implementering inden for blandt andet CCS, så de politiske ambitioner rent faktisk fører til reelle reduktioner’.

Det er netop denne implementering, som den nye politiske aftale er en del af, og som vi forventer at se meget mere af i løbet af det næste års tid.

Danmark skal ikke hente mere olie- og naturgas

Det er ude af trit med klimakrisen, når kritikere, blandt andet Rådet for Grøn Omstilling, begynder at tegne skræmmebilleder af CCS som et effektivt værktøj for at nå klimamålene.

For eksempel vil CCS ikke betyde øget olie- og gasproduktion i Danmark. Der er bred politisk opbakning til, at CCS naturligvis ikke skal bruges til at øge olie- eller gasproduktionen i Danmark - tværtimod. Lagring af CO2 i Danmark skal således alene ske i udtjente olie- og gasfelter eller eksempelvis i saline akviferer.

Samtidig er der heller ikke nogen danske aktører i energisektoren, som planlægger at fortsætte med at bruge fossile brændsler, blot fordi de kan undgå udledningen af CO2 gennem CCS. Der er bred enighed om, at vi skal reducere udledningerne så meget som muligt og kun fange den CO2, vi ikke kan undgå.

Energiforbrug er ikke en hindring

CO2-fangst er ikke gratis – heller ikke på energiforbruget. Driften af et aminanlæg til fangst af CO2 kræver en betydelig mængde damp og el.

Derfor vil elproduktionen fra et kraftvarmeanlæg eller affaldsenergianlæg, der etablerer CO2-fangst, også typisk reduceres i størrelsesordenen cirka 30 procent, da en del af dampen vil blive anvendt til drift af aminanlægget frem for drift af dampturbinen.

Den anvendte energi til CO2-fangst kan imidlertid genbruges i fjernvarmesystemet, hvor den kan fortrænge fossile brændsler og bidrage til udfasning af den russiske naturgas i boligopvarmningen.

Og i modsætning til Power-to-X, hvor placeringen af de store elforbrugende elektrolyseanlæg ikke nødvendigvis altid vil være i nærheden af fjernvarmen, så er det heldigvis sådan, at kraftvarmeværkerne netop ligger ved fjernvarmesystemerne, og CO2-fangst vil være direkte tilkoblet fjernvarmeproduktionen.

Den reducerede elproduktion som følge af CO2-fangst betyder selvfølgelig også, at den samme mængde el skal produceres på andre anlæg i Danmark eller udlandet.

Energistyrelsens forventning er imidlertid, at elproduktionen fra omkring 2030 stort set udelukkende vil være baseret på vedvarende energi, hvorfor den afledte klimapåvirkning af reduceret elproduktion på affaldsenergi- og biomassekraftvarmeanlæg må forventes at være meget begrænset.

Støtte fra staten er betinget af CO2-reduktioner

De danske politikere har valgt en model i CCS-aftalen, hvor aktørerne selv skal have ‘hånden på kogepladen’ for at få tildelt støtte i de danske CCS-udbud.

I det afsluttede CCUS-udbud og det igangværende NECCS-udbud vil der således ikke blive udbetalt nogen penge fra staten, medmindre den vindende aktør realiserer de lovede CO2-reduktioner.

På den måde risikerer staten ikke de knap 27 milliarder kroner, der fortsat skal udmøntes, og aktørerne bliver holdt til ilden af deres forpligtelser for den grønne omstilling.

Den grønne omstilling er nemlig ikke et spørgsmål om enten-eller, men i stedet både-og.

Derfor er der behov for at satse på CCS hurtigst muligt, samtidig med at vi sætter fart på udviklingen af mere VE, øget genanvendelse, CO2-reduktioner i landbruget, udfasning af naturgassen og meget mere.

Vi skal skrue på alle knapper for at komme i mål.