Vores forsyningssikkerhed kommer ikke af sig selv

I 2030 skal vi have et 100 procent grønt energisystem. Det betyder, at en langt større andel af vores energi skal produceres fra vindmøller solenergi, geotermi, overskudsvarme - fordi det er det rigtige for klimaet og er vejen til billigere energi. I fremtidens grønne energisystem vil produktionen af energi være mere vejrafhængigt end tilfældet var med fortidens energikilder. Og heldigvis for det – for det betyder, at fremtidens energisystem er grønt!

Klimarådets seneste analyser viser dog, at vi frem mod 2040 står overfor en række udfordringer i vores elforsyningssikkerhed. Uden nye initiativer vil vi opleve en markant stigning i afbrudsminutter, og det vil have store konsekvenser. Det kræver politisk klarhed og planer for fastholdelse af den regulerbare elkapacitet.

For vores høje niveau af elforsyningssikkerhed er afgørende for Danmark og udviklingen af vores velfærdssamfund. Særligt for de virksomheder, hvor produktionen ikke tåler at blive afbrudt, risikerer en forringet elforsyningssikkerhed at koste mange millioner kroner i tabt produktion. Det vil være skidt for vores konkurrenceevne i Danmark.

På samme måde er det afgørende for elektrificeringen af vores samfund, at strømmen leveres stabilt, når fossile brændsler skiftes ud med grøn strøm. Ellers kan den grønne omstilling blive vanskeligere at gennemføre. Derfor er det en bunden opgave, at vi allerede nu iværksætter de nødvendige tiltag som skal sikre vores elforsyning.

Termiske, regulerbare værker kan give den nødvendige stabilitet

I dag bidrager vores regulerbare kraftværker med at sikre en væsentlig del af vores elforsyningssikkerhed. De kan med kort varsel træde til og supplere eller erstatte energiproduktionen fra vores vejrafhængige energikilder. Og det kan værkerne også gøre i fremtiden. Derfor er vi glade for, at Klimarådet også anerkender, at de eksisterende kraftværker, som anvender bæredygtigt biomasse, fremadrettet kan spille en vigtig rolle som back-up i de perioder, hvor solen ikke skinner og vinden ikke blæser, og importen af strøm fra vores nabolande heller ikke kan dække vores forbrug.

I 2040 forventer vi, at forbruget af biomasse vil være reduceret med 70 pct. Men vi skal tænke os grundigt om, når vi omstiller vores energisystem. For en forceret afvikling af de termiske, regulerbare kraftværker vil have konsekvenser for elforsyningssikkerheden.

Og det tyder desværre på at være tilfældet. En ny undersøgelse fra Dansk Fjernvarme viser nemlig, at elkapaciteten frem mod 2030 og 2040 falder hurtigere, end tidligere analyser viser. Det skyldes blandt andet, at der ikke er økonomiske incitamenter i at holde elproduktionsanlæggene på værkerne ved lige. Udfordringen er, at denne udvikling vil accelerere på kort sigt, hvor elkapaciteten på de decentrale værker allerede i 2030 reduceres med 400 MW. I tillæg til dette viser en analyse fra 2022 fra Dansk Fjernvarme, at der forventes en reduktion på yderligere 1600 MW blandt øvrige regulerbare anlæg. Altså en samlet reduktion på op mod 2000 MW frem mod 2030. Det er dårlige udsigter i lyset af Klimarådets analyser.

Derfor kalder vi i fællesskab på klarhed om og en plan fra politisk side, der skal sikre, at vi fastholder en tilstrækkelig termisk kapacitet. For de biomassefyrede kraftværker vil være schweizerknive i fremtidens energisystem, som vil løse mange opgaver. Der er brug for politisk stillingtagen til behovet for regulerbar elkapacitet og fremlæggelse af konkrete initiativer og løsninger, der kan sikre back-up i vores elforsyning, når strømmen ikke kan produceres fra sol og vind eller importeres fra vores nabolande. Det kan eksempelvis også være lagring, fleksible løsninger og Power-to-X.