Regeringens slingrevals efterlader over 200.000 gasfyrsejere i usikkerhed. Kom op i gear igen
Det går alt for langsomt med at få udfaset gas fra rumopvarmning hos danskerne. Det skyldes politisk nøl, og Dansk Fjernvarme har fem meget konkrete bud på, hvordan momentum kan komme tilbage, så den grønne omstilling ikke bliver tabt på gulvet. Det skriver seniorkonsulent i Dansk Fjernvarme, Søren Magnussen.
Hvad energikrisen i 2022 lærte os var, at når vi står sammen og sætter os for noget, kan vi hurtigt se resultater. Det så vi med udfasningen af naturgas, hvor der for alvor blev sat tempo på konverteringer til fjernvarme. Det var blandt andet på grund af de tydelige politiske ambitioner, som opfordrede danskerne, kommunerne og fjernvarmeselskaberne til at udfase naturgas og udrulle fjernvarme hurtigst muligt.
Desværre, nu tre år senere, er virkeligheden en anden.
Det går alt for langsomt med at udfase den sorte gas i den private rumopvarmning, og der er sået tvivl om de politiske ambitioner. Det er en ærgerlig udvikling, som risikerer, at vi står med over dobbelt så mange gasfyr i 2030, end hvad politikere og klimafremskrivning lægger op til.
Samlet set er der cirka 95.000 gasforbrugere i godkendte fjernvarmeområder, og der ligger 110.000 private gasforbrugere i områder, hvor der potentiale for fjernvarme. Desuden er der gasfyr i tusinder af offentligt ejede bygninger. Konverteringen af disse forbrugere skal understøttes for at sikre en fortsat udfasning af naturgas i Danmark.
Man kan spørge sig selv, hvad har ændret sig? Og hvorfor er det ændret nu?
Helt overordnet var temaet for 2022, at vi skulle stå sammen om at sige nej til russisk naturgas og samtidig sikre klimaet med en hurtig udfasning af naturgas i rumopvarmningen. Men flere politiske udmeldinger fra blandt andet Venstre og klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) sår tvivl om det tidligere stærke politiske ønske om at skrotte gasfyr.
Den nuværende slingrekurs fra regeringen med uklare signaler om gassens fremtid i den danske rumopvarmning bidrager dermed til at sende anlægsinvesteringer i milliardklassen på kritisk infrastruktur i ringhjørnet og sender en milliarddyr regning til skatteborgerne og de eksisterende fjernvarmekunder.
Kommunale varmeplaner og fjernvarmens projektforslag
Siden 2022, hvor en bred politisk aftale (Klimaaftalen for 2022) besluttede, at kommunerne skulle udarbejde varmeplaner, og fjernvarmeselskaberne skulle udrulle fjernvarme, er der blevet lavet 70 kommunale varmeplaner og udarbejdet cirka 500 projektforslag for konvertering af naturgasområder til fjernvarme. Samlet har Danmark siden 2022 rundt regnet brugt op mod 1 mia. kr. til varmeplanlægning og projektudvikling, udbud, licitation, kontrakt, markedsdialog, forhandlinger, borgermøder og så videre.
Fjernvarmeselskaberne har da også i samarbejde med kommunerne konverteret en rigtig stor sum gasfyr. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer, at over 80.000 gasfyr er blevet skrottet siden 2022, hvoraf langt størstedelen er blevet konverteret til fjernvarme.
Men dertil kommer, at der er en række store gaskommuner, som står overfor store konverteringsprojekter de kommende år. De er afhængige af, at der er opbakning til det arbejde, som kommunerne og de lokale fjernvarmeselskaber har lagt i at sikre, at der kan komme fjernvarme ud og erstatte den sorte naturgas.
Kommuner som Ballerup, Herlev, Gladsaxe, Lyngby-Taarbæk, Frederikssund og Furesø har projekter for i alt 39.000 husstande til investering på flere mia. kr. over de næste 6-8 år. Manglende politisk opbakning til de områder vil sænke tilslutningen, og projekterne risikerer at blive aflyst. Dertil ser vi kommuner som Næstved, Skælskør, Dragør, Holbæk og Roskilde, der har konverteringsprojekter med et samlet potentiale på 20.000 antal gaskonverteringer, der helt konkret ikke kan blive realiseret uden de rette politiske udmeldinger, rammevilkår og understøttende politiske beslutninger.
Biogas kan ikke erstatte naturgassen for alle
Tvivlen opstår, når ministeren og Venstre begynder at så tvivl om udfasning af gasfyr i Danmark, fordi fremskrivninger viser, at biogas vil overstige naturgas i gasnettet i 2032. Derfor er argumentet, at gasfyrsejere ikke har travlt med at vælge fjernvarme, da gasforsyningen bliver grøn på sigt.
Men udfordringen her ligger i, at fremskrivningen for biogassen er afhængig af antallet af gasforbrugere for at kunne realiseres. Når der politisk sås tvivl om udfasningen af naturgas, slår tvivlen rødder hos gasforbrugerne, som står overfor et forestående valg mellem at blive på gassen eller konvertere til fjernvarme.
Valget er ellers enkelt nok. Når man får tilbudt muligheden for at skifte til fjernvarme, skal man takke ja. Det er det samfundsøkonomiske rigtige og klimabevidste valg at tage. For bag tilbuddet om fjernvarme ligger samfundsøkonomiske udregninger, en kommunal varmeplan og et stærkt fjernvarmenet til at levere fjernvarmen.
Ved at fortsætte med gasfyret risikeres, at det danske gasforbrug forbliver højt i Danmark, og vi ikke vil have grøn biogas i ledningsnettet fra 2032.
Forbruget af ledningsgas steg i 2024 på trods af, at 20.000 husstande kom af med gassen. Det skyldes ifølge en opgørelse fra Evida, at der i 2024 skete en stigning af erhvervskunder, der bruger gas til industri- og produktionsformål. Hvis denne tendens fortsætter, vil kurverne på ovenstående figur være endnu længere fra hinanden i 2030.
Hvis man antager, at biogasproduktionen ender et sted mellem Klimafremskrivningen fra 2025 og Biogas Danmarks lave prognose, vil det være muligt, at der er biogas nok til at dække omkring 100.000 private gasfyr. Hvis man vil arbejde efter et privatforbrug baseret på biogas, bør man alene åbne for muligheden, når produktionen overstiger forbruget, og biogassen skal ikke sendes ind i fjernvarmeområder, fordi man dermed vil fastholde dobbeltforsyningen.
Fem initiativer kan ændre kursen
For at bringe Danmark tilbage på sporet har Dansk Fjernvarme i et udspil til regeringen og de øvrige politiske partier, der deltager i forhandlinger om varmesystemets fremtid samlet fem anbefalinger til at sikre, at Danmark når i mål med naturgasudfasningen og overholder ambitionerne fremsat i klimaaftalen for 2022.
1. Varsel om lukning af gasnettet i godkendte fjernvarmeområder
Husstande, der ligger indenfor godkendte fjernvarmeområder, skal modtage besked om, at det er muligt at nedlukke dele af gasnettet efter 2035. Borgerne, der fremover får tilbudt fjernvarme, kan vælge mellem den kollektive forsyning eller at se frem til at investere i en varmepumpe.
2. Samfundsøkonomiske kommunale varmeplaner
De nuværende kommunale varmeplaner skal opkvalificeres til at være med samfundsøkonomiske beregninger for alle områder med potentiale for fjernvarme i henhold til Cirkulæreskrivelse om kommunal varmeplanlægning og projektgodkendelse fra 2023. Dette vil i 2028 give klar besked til de 110.000 husstande, der for nuværende ligger i de kommunale varmeplaner under 'potentiale for fjernvarme'. Antal husstande med fjernvarmepotentiale vil falde, og den tilbageværende andel vil få klar besked om, at områderne reserveres til fjernvarme indtil 2035. Områder med godkendte projekter, der ikke er realiserede, kan overføres til den kommunale varmeplan.
3. Varsel om lukning af gasnettet i områder med potentiale for fjernvarme
Husstande, der ligger indenfor områder med potentiale for fjernvarme i den kommunale varmeplan, modtager i 2028 besked om, at det er muligt at nedlukke dele af det lokale gasnet efter 2038. Borgerne, der får tilbudt fjernvarme, kan derefter klart vælge mellem den kollektive forsyning eller at se frem til at investere i en varmepumpe.
4. Krav om samfundsøkonomi i projektforslag ophæves
Den samfundsøkonomiske varmeplan danner efter 2028 grundlag for fjernvarmeprojekter, der uden kommunal godkendelse af samfundsøkonomi kan igangsætte projekter, som indfrier den samlede varmeplan. Udrulning af fjernvarme kan herefter planlægges alene med hensyn til de selskabs- og brugerøkonomiske hensyn. Fjernvarmeselskaberne kan igangsætte og agere hurtigere ved tilstrækkelig efterspørgsel efter fjernvarme helt ned i mindre områder, veje og kvarterer. Fjernvarmeprojekterne kan fokusere på selskabs- og brugerøkonomi, der reelt set afgør, om potentialet kan indfries.
5. Nedlukning af lokale gasnet ved kommunal varmeplan
I 2030 igangsættes kommunal varmeplanlægning for nedlukning af gasnet i områder med så få aftagere, at det ikke er samfundsøkonomisk rentabelt at opretholde gasnettet. Et udhulet gasnet i områder med fjernvarme er ikke samfundsøkonomisk rentabelt. Gasforsyningen til virksomheder med procesvarme skal opretholdes og en kommunal planlægning skal tage hensyn til disse. Evida udmønter den kommunale varmeplan med nedlukning af lokale gasnet fra 2035.
Skriv kommentar