Høringssvar til Rådsforordning om prisloft for naturgas i EU

Dansk Fjernvarme repræsenterer 380 fjernvarmeselskaber, herunder kraftvarmeselskaber. Naturgas indgår som brændsel både ved kraftvarme og ved kedler som en del af fjernvarmeforsyningen i Danmark. Det er på den baggrund vi afgiver høringsbidrag.

Det principielle

Ruslands invasion af Ukraine har først udløst en priskrise på energi og efterfølgende en forsyningskrise. I Danmark indgår naturgas og opgraderet biogas som en vigtig del af energiforsyningen, også til fjernvarmeformål. Gassen anvendes fortrinsvis til kraftvarme-formål med samproduktion af el og fjernvarme. Dertil kommer at gas udgør et væsentligt brændsel for kedler til spids- og reservelast. 

Priskrisen på naturgas, med bekymrende høje stigninger, har afstedkommet at kraftvarme med gas som brændsel har været mindre konkurrencedygtigt, særligt i elmarkedet. Naturgas er alene ud fra prisen blevet fravalgt og substitueret med andre brændsler, hvor det har været muligt. De høje priser har fået fjernvarmeselskaber med andre energimulig-heder til at skifte brændsel og derved reducere købet af gas. Særligt anlæg med biomasse (træflis, halm, træpiller og affaldstræ) som brændsel har hjulpet med til at holde varmepriserne nede i de pågældende fjernvarmeområder. Men også solvarme fra 142 termiske solvarmeanlæg, overskudsvarme fra industrier og oliekedler har bidraget til at værne varmeprisen mod så store stigninger, som er set i byer med høj afhængighed af naturgas. Store varmepumper har været udfordret af de høje elpriser og er derfor ikke så konkurrencedygtige, som ellers planlagt.

Fjernvarmesektoren ejer og driver langt hovedparten af både de decentrale og de centrale kraftvarmeværker og denne termiske elproduktion er særdeles vigtig for forsyningssikkerheden på el. Vind og sol skal have backup – den kommer fra kraftvarmeværker. Derfor er det afgørende at særligt de mange gasfyrede enheder har adgang til naturgas.

Forsyningssikkerheden for naturgas har været udfordret bl.a. som følge af at Tyra-platformen i Nordsøen er under renovering, hvorfor alt naturgas er blevet importeret fra Tyskland, hvor gassen igen kommer fra Rusland i stor andel.

Dansk Fjernvarme glæder os over at det er lykkedes at få de to danske gaslagre fyldt op. Vi glæder os over at andelen af gas i nettet fra opgraderet biogas har rundet 30% og vi er tilfreds med at EU har opfordret til at medlemslandene reducerer deres gasforbrug med 15%.

Fra dansk side har vi på meget kort tid formået at reducere naturgasforbruget med ca. 30% jf. seneste opgørelser, men har til gengæld øget forbruget af gasolie til kedler med 25%. Fjernvarmesektoren er en del af den statistik, eftersom gasolie i perioder har været billigere end naturgas, og da fjernvarmen altid anvender billigste alternativ.

Det konkrete

Meget høje naturgaspriser på den europæiske TTF børs har sendt en priskrise gennem Europa. Land efter land har været forpligtet til at vedtage hjælpepakker for at værne husstande, små virksomheder og store industrier mod følgerne af de hurtige og voldsomme prisstigninger. Den højeste pris på naturgas blev noteret den 26. august 2022 og var på over 311 €/MWh eller svarende til over 28 kr./Nm3 naturgas. Dette skal sammenlignes med at prisen på samme tid i august 2021 var faktor 10 lavere.

Gasprisen har siden august haft udsving på børsen. I perioder under 100 €/MWh, svarende til ca. 9 kr./Nm3 og senest omkring 120 €/MWh, svarende til ca. 11 kr./Nm3. Det er fortsat et meget højt niveau sammenlignet med priserne i efteråret 2021 og tidligere.

Priskrisen er lagt fra overstået. Meget afhænger af temperaturforholdene gennem vinteren 2022-23. Den største udfordring kan vise sig at blive vinteren 2023-24 og genopfyldning af de europæiske gaslagre.

Dansk Fjernvarme anser det som særdeles vigtigt, at der i regi af EU samarbejdes om at forberede vinteren 2023-24 allerede nu. Samarbejde om indkøb af naturgas til genopfyldning af gaslagrene og forhandlinger om langtidskontrakter for gaslevering fra bl.a. Norge og Algeriet er præcist her EU skal spille en rolle og stabilisere prisudviklingen samt forsyningssikkerheden.

De høje gaspriser har stimuleret til nye handlinger. Der spares på energien. Der sker substitution f.eks. fra naturgas til gasolie. Der investeres i mere vedvarende energi. Der investeres i mere biogasproduktion. Der investeres i mere efterforskning efter kulbrinter i medlemslandene. Der investeres massivt i nye terminaler for modtagelse af flydende naturgas (LNG) fra oversøiske områder. Der investeres i den europæiske gasinfrastruktur, så der gennem ENTSO-G samarbejdet kan ske allokering af gas til nødlidende områder.

Alle disse foranstaltninger og investeringer vil hjælpe både på prisdannelsen på naturgas og på forsyningssikkerheden.

Dansk Fjernvarme glæder os over at andelen af biogas og opgraderet biogas (bio-metan) er støt stigende og at prognoserne fra Biogas Danmark og EVIDA er positive. Dansk Fjernvarmes medlemmer forventer at bruge bio-metan som fleksibelt lagerbart brændsel til spids- og reservelastkedler i mange år frem.

De konkrete udspil fra EU kommissionen angående indførelse af prisloft m.v. på naturgas kommer efter meget stort pres fra mange medlemslande. Borgere og virksomheder er særdeles udfordret af de høje gaspriser og de afledte priser på elektricitet. Foranstaltninger, der besluttes for at få en kortsigtet effekt i relation til den daglige prisdannelse på naturgassen må ikke medføre langsigtet skade på markedsbetjeningen.

Markedet for naturgas er ikke kun den daglige prisnotering på TTF børsen. Markedet er også et forward-marked, hvor gaskontrakter handles mange år ud i fremtiden, helt til efter 2030. Intervention i gasmarkedet for at få kortsigtet dæmpning af høje priser gennem

f.eks. et prisloft kan få langsigtede uheldige virkninger. Store summer kan vindes eller tabes i forwardmarkedet på de aftaler, der allerede er indgået mellem kommercielle parter.

Der er således en risiko for at et kortsigtet prisloft, der måske kun skal gælde de næste måneder, kan igangsætte dominoeffekter i form af finansielle udfordringer i forwardmarkedet. Det skal der være opmærksomhed på.

Der er fremkommet flere forslag til, hvor et prisloft skal vælges. Uanset om prisloftet vælges højt eller lavt, så vil det være et politisk valg. Der findes ikke et ”rigtigt” niveau for prisloftet. Det fremgår da også allerede, at flere medlemslande har særlige politiske ønsker til prisloftet. Uanset hvor loftet måtte blive vedtaget, så kan det medføre en uheldig afledt effekt i form at loftet så bliver en de facto pris, og at prisen fastholdes på prisloftet længere end markedet under normale omstændigheder vil tilsige. Det samlede resultat kan derfor ende med at blive, at naturgasprisen fastlåses omkring prisloftet længere end nødvendigt og dermed med større udgift for kunderne, sammenlagt over perioden. Der bliver måske ikke længere dage med lave priser.

Dansk Fjernvarme henleder de danske myndigheder og Regeringen på, at medvirke til at få vedtaget en fælles EU politik, der både tager hensyn til at få dæmpet priskrisen og opretholde forsyningssikkerheden for naturgas, både på kort og langt sigte og at have for øje, at der hurtigst muligt genindtræde en normaltilstand hvor der fortsat er et velfungerende marked for handel med naturgas, både med daglig notering og med forward positioner.

Samlet høringsbidrag

Europa oplever en priskrise og forsyningskrise på energi, herunder naturgas. Der er behov for at tage beslutninger om hurtige handlinger. Løsninger på den korte bane må dog ikke blive hindringer for langsigtede løsninger og tilbagevenden til normaltilstanden. Tæt EU samarbejde om lagerbeholdninger, indkøb, grøn omstilling og fælles energiløsninger er klart at foretrække inden for energi i almindelighed og naturgas i særdeleshed.