Høringssvar om Fremtidssikret elforsyning

Det er positivt, at klima-, energi-, og forsyningsministeren med lovforslaget får bemyndigelse til at fastsætte regler om kapacitetsmekanismer og hilser også initiativer, der fremmer kapacitetsmekanismer velkommen.  

Dansk Fjernvarme deler den bekymring om elforsyningssikkerheden, der er konklusionen i de analyser og prognoser for elforsyningssikkerheden, der ligger til grund for lovforslaget.

Dansk Fjernvarme vil samtidig gerne kvittere for en god dialog med Energistyrelsen om elforsyningssikkerhed og kapacitetsmekanismer, og vi ser frem til fortsatte gode drøftelser om detaljerne i udviklingen af en kapacitetsmekanisme i Danmark.

I de følgende gennemgås Dansk Fjernvarmes generelle bemærkninger til forslag om ændring af lov om elforsyning (afsnit 1), specifikke bemærkninger til forslag om ændring af lov om elforsyning (afsnit 2), generelle bemærkninger til forslag om ændring af lov om Energinet (afsnit 3), samt Dansk Fjernvarmes baggrund for bemærkningerne (afsnit 4).

1. Generelle bemærkninger til forslag om ændring af lov om elforsyning

Lovforslaget giver klima-, energi- og forsyningsministeren bemyndigelse til at fastsætte regler om en kapacitetsmekanisme, men indeholder ikke samtidig en konkret politisk beslutning om at indføre en sådan mekanisme i Danmark.

Som det fremgår af afsnit 4 nedenfor, så er der brug for hurtig handling, såfremt eksisterende fleksibel elproduktion på danske kraftvarmeanlæg ikke skal være i fare for at blive afviklet. Dansk Fjernvarme understreger, at mange af de decentrale kraftvarmeanlæg står overfor nødvendige reinvesteringer i fleksibel elproduktion med henblik på levetidsforlængelse. Disse investeringer er afgørende for elforsyningssikkerheden, men under de nuværende rammevilkår er det vanskeligt at foretage dem uden negative økonomiske konsekvenser, der gør anlæggene urentable set i forhold til varmeproduktion alene. Dermed vil mange anlæg i praksis være tvunget til at lukke ned, da varme kan produceres billigere på anden vis.

Dette lovforslag vil kunne afhjælpe en stor del af den strukturelle udfordring, der er i elmarkedet omkring betaling for kapacitet, og som bl.a. Energinet kalder missing money problem, jf. afsnit 4.

Dansk Fjernvarme skal samtidig gøre opmærksom på, at der er risiko for at implementering af en kapacitetsmekanisme først kan ske længe efter det er nødvendigt for fjernvarmeselskaber at træffe beslutning om levetidsforlængelse af de eksisterende anlæg.

Det er uklart hvilke processer, der er nødvendige for, at man kan træffe en beslutning om rent faktisk at indføre en kapacitetsmekanisme i Danmark.

Dansk Fjernvarme opfordrer til, at Energistyrelsen fremlægger og så vidt muligt fremskynder de nødvendige processer, der leder op til beslutning om rent faktisk at indføre en kapacitetsmekanisme i Danmark. 

Hvis tidshorisonten omkring implementering af en kapacitetsmekanisme bliver for lang, så anbefaler Dansk Fjernvarme, at der tages andre initiativer, der kan virke på kort sigt. Det kan f.eks. være modernisering af afgiftsregler, så de tager højde for stigende andel af biogas i ledningsnettet og etablering af en statslig pulje til støtte af investeringer i levetidsforlængelse af eksisterende decentrale kraftvarmeanlæg. En sådan støtte vil bidrage til at forhindre, at kritisk kapacitet lukkes ned, inden en egentlig kapacitetsmekanisme kan etableres. Det er væsentligt at en sådan pulje kan etableres uden at det er nødvendigt at igangsætte en proces omkring statsstøttegodkendelse. Det skal derfor undersøges i flere detaljer hvordan enten gruppefritagelsesordningen eller de minimis-reglerne kan tages i brug. Dansk Fjernvarme uddyber gerne disse kortsigtede initiativer, som man kan overveje.

Det skal understreges, at Dansk Fjernvarme støtter udvikling af kapacitetsmekanismer som den primære måde at løse udfordringerne på, men at disse kortsigtede initiativer kan bidrage til bedre rammevilkår på kort sigt.

2. Specifikke bemærkninger til forslag om ændring af lov om elforsyning

Det fremgår af bemærkninger til lovforslaget, at “De regionale koordinationscentre beregner hvert år, på baggrund af en af ACER godkendt metode, den maksimale indgangskapacitet, som står til rådighed for deltagelse af udenlandsk kapacitet. De regionale koordinationscentre fastsætter derved den maksimale kapacitet, som må bydes ind i en kapacitetsmekanisme og beregnes med udgangspunkt i den faktiske nettoimport i en knaphedssituation via udlandsforbindelserne.”

Det fremgår af lovforslaget, som om de regionale koordinationscentre allerede foretager disse beregninger. Dansk Fjernvarme har været i kontakt med Nordic RCC, og de angiver, at de slet ikke er gået i gang med at forberede disse beregninger endnu. De beregninger og kapaciteter, som fremgår af deres hjemmeside, følger desuden en helt anden metode, end den, som jf. EU-lovgivningen skal anvendes til beregningen af kapacitet for udenlandsk deltagelse i kapacitetsmekanismen. Dansk Fjernvarme opfordrer til, at Energistyrelsen hurtigst muligt indgår i dialog med Nordic RCC, således at det ikke bliver denne beregning, som forsinker processen med at indføre en kapacitetsmekanisme i Danmark.

3. Generelle bemærkninger til forslag om ændring af lov om Energinet

Der fremsættes også lovforslag om at ændre lov om Energinet, således at Energinet fremover kan varetage opgaver vedrørende trykluftslagring, som kan anvendes til aktivering af turbiner til elproduktion, hvilket vil kunne styrke elforsyningssikkerheden fremadrettet.

Dansk Fjernvarme gør i den forbindelse opmærksom på vigtigheden af at der fastsættes en markedsmæssig pris for trykluftslagring. Hvis Energinet ikke opkræver en markedsmæssig betaling for trykluftslagringen, så er der risiko for, at det kan få karakter af statsstøtte, som kan have uhensigtsmæssige effekter på elmarkedet.  

4. Baggrund

Risikoen for at der opstår afbrud i Danmark som følge af utilstrækkelig elproduktion er stigende. Det fremgår af de seneste års Redegørelse for Elforsyningssikkerhed[1], som Energinet offentliggør hvert år, og i tilsvarende beregninger fra den europæiske sammenslutning af TSO’er, ENTSO-E[2].

Både Energinet og ENTSO-E peger på, at lukning af kraftværker, mere vejrafhængig elproduktion og stigende elektrificering er de primære årsager til forøget risiko for effektutilstrækkelighed. Lange perioder med begrænset produktion fra vind og sol betyder, at forbruget enten skal reduceres eller at elproduktionen skal komme fra andre kilder. For at fastholde elforsyningssikkerheden er der behov for både initiativer der understøtter fleksibelt forbrug, og tiltag, der skaber de økonomiske rammer for regulerbar elproduktion.

Der er bred enighed om, at der er stigende udfordringer med at fastholde elforsyningssikkerheden. Derfor har man ændret de europæiske regler for elmarkedet, så kapacitetsmekanismer ikke længere er last resort, men godt kan være en mere permanent del af elmarkedet. En kapacitetsmekanisme betragtes dog stadig som statsstøtte og implementering i medlemslandene kræver godkendelse i EU. Med udgangspunkt i den seneste elmarkedsreform har europakommissionen fremlagt en plan for hurtigere godkendelse af kapacitetsmekanismer i medlemslandene[3]. Denne plan skal dels sikre en hurtigere godkendelsesproces i EU, dels sikre at der er større harmonisering af kapacitetsmekanismer i de europæiske nabolande.

Det fremgår bl.a. af Energinets Redegørelse for Elforsyningssikkerhed fra 2024 (s. 16), at der inden for det eksisterende elmarked ikke er tilstrækkeligt økonomisk incitament og profitabilitet til, at der på markedsvilkår foretages tilstrækkelige investeringer, selvom der samfundsmæssigt er en betalingsvillighed. Dette kaldes The missing money problem. Med en kapacitetsmekanisme kan der via konkurrencebaserede auktioner udbetales rådighedsbetaling til kapacitet, der har evnen til at levere effekt i mangelsituationer eller til forbrugere, der i sådanne situationer er villige til at reducere forbruget.

Med lovforslaget får klima-, energi-, og forsyningsministeren bemyndigelse til at kunne fastsætte nærmere regler om en evt. kapacitetsmekanisme i overensstemmelse med reglerne i elmarkedsforordningen.

Dansk Fjernvarme repræsenterer en række forskellige aktører, der tilsammen ejer langt hovedparten af de eksisterende regulerbare elproduktionsanlæg.

Flere af Dansk Fjernvarmes medlemmer har anlæg, der kan levere regulerbar elproduktionskapacitet. Og det er dokumenteret flere gange, at en stor del af disse anlæg vil lukke i de kommende år, og at det skyldes det såkaldte missing money problem, som Energinet refererer til i Redegørelse for Elforsyningssikkerhed 2024[4].

Dansk Fjernvarme har også dokumenteret, at det er billigere at levetidsforlænge de eksisterende kraftvarmeanlæg end det vil være, hvis man på et senere tidspunkt skal etablere f.eks. nye gasturbiner, der kan levere regulerbar elproduktion[5]. Derfor er der brug for en hurtig beslutning om at implementere en kapacitetsmekanisme i Danmark.

Dansk Fjernvarme takker for muligheden for at kommentere på ændringsforslaget og står til rådighed for en uddybning af ovenstående.

Noter: