Høringssvar om kvotebekendtgørelsen og affaldsvarmeprisloftbekendtgørelsen

Energistyrelsen har den 9. oktober 2025 sendt udkast til Bekendtgørelse om CO2-kvoter til Varmeproduktion (kvotebekendtgørelsen) og udkast til Bekendtgørelse om et prisloft og maksimalpris for opvarmet vand eller damp fra affaldsforbrændingsanlæg (affaldsvarmeprisloftbekendtgørelsen) i høring med frist for høringssvar den 6. november 2025. Dansk Fjernvarme takker for muligheden for at afgive høringssvar. 

Kvotebekendtgørelsen

Energistyrelsen følger med høringen op på den tidligere høring af kvotebekendtgørelsen i november 2024, hvor der på daværende tidspunkt var nogle forhold fra høringen, som ikke blev afklaret ved den efterfølgende ændring af bekendtgørelsen. En række forhold omkring overførsel af kvoter mellem varmeproducent og varmeaftager er nu afklaret, og det er hovedsageligt disse forhold, som de foreslåede ændringer i bekendtgørelsen afspejler. Dansk Fjernvarme kvitterer for den regulatoriske afklaring, som høringen har til hensigt at skabe. Konkrete bemærkninger til forslaget til ændringer i kvotebekendtgørelsen fremgår i det følgende.

§ 2 stk. 1 nr. 2

Det fremgår af den foreslåede definition af ’gratis tildelte CO2-kvoter’, at definitionen ikke omfatter ’CO2-kvoter tildelt til industrivirksomheder for leverancer af overskudsvarme’. Det er Dansk Fjernvarmes forståelse, at CO2-kvoter tildelt til CO2-fangstvirksomheder (uanset om CO2-fangst foretages i et særskilt selskab eller som en del af en el- eller varmeproduktionsvirksomhed) for leverancer af overskudsvarme er reguleret på samme måde som overskudsvarme fra industrivirksomheder og dermed ikke er omfattet af begrebet ’gratis tildelte CO2-kvoter’ i denne bekendtgørelse. Energistyrelsen kan med fordel tydeliggøre dette i definitionen af ’gratis tildelte CO2-kvoter’ i bekendtgørelsen, fx ved følgende understregede tilføjelse:

”Gratis tildelte CO2-kvoter: CO2-kvoter tildelt efter meddelelse fra klima-, energi- og forsyningsministeren efter lov om CO2-kvoter, dog ikke CO2-kvoter tildelt til industrivirksomheder eller CO2-fangstvirksomheder for leverancer af overskudsvarme og CO 2-kvoter tildelt til industriel kraftvarme.”

Et overskud af CO2-kvoter tildelt for udnyttelse af overskudsvarme fra CO2-fangstanlæg er efter Dansk Fjernvarmes forståelse ikke opstået som følge af CO2-fangst i den forstand, som er reguleret af § 7 i lov om CO2-fangstaktiviteter i forsyningssektoren, dvs. de er ikke i overskud som følge af, at CO2’en er blevet fanget og lagret, men som følge af, at overskudsvarmen er blevet nyttiggjort til fjernvarme. 

§ 4 stk. 1 

Det fremgår af udkastet til kvotebekendtgørelsens § 4, stk. 1, at varmeproduktionsenheden skal overføre overskydende gratis tildelte CO2-kvoter til varmeaftageren. Hensigten med bestemmelsen og den samlede lovgivning, der følger af varmeforsyningsloven og lov om CO2-fangstaktiviteter i forsyningssektoren, er efter vores opfattelse, at varmeproducenten først skal (”skal” i tilfælde af statsstøtte – ellers ”kan”) overføre overskydende gratis tildelte CO2-kvoter, der skyldes CO2-fangst, til CO2-fangstvirksomheden, hvorefter et eventuelt tilbageværende overskud af gratis tildelte CO2-kvoter, herunder et overskud, der ikke skyldes CO2-fangst, skal overføres til varmeaftageren.

Som bestemmelsen i § 4 stk. 1 er formuleret i udkastet kan det dog læses som om, at varmeproducenten har pligt til også at overføre de gratis tildelte CO2-kvoter, der allerede er overført til CO2-fangstvirksomheden, til varmeaftageren. Det giver imidlertid ikke mening, da disse kvoter netop skal overføres til CO2-fangstvirksomheden, da de skyldes CO2-fangst, og derfor ikke også skal overføres til varmeaftageren.

Dansk Fjernvarme foreslår derfor, at § 4 stk. 1 affattes således (fremhævet tekst markerer foreslåede ændringer):

”§ 4. En varmeproduktionsenhed skal, jf. stk. 3, overføre et antal CO2-kvoter til varmeaftagerne, som svarer til antallet af overskydende gratis tildelte CO2-kvoter. Antallet af overskydende gratis tildelte CO2-kvoter opgøres som de gratis tildelte CO2-kvoter, som varmeproduktionsenheden ifølge lov om CO2-kvoter har fået meddelelse om vedrørende varmeproduktionen til varmeaftagerne, og:

• som overstiger antallet af CO2-kvoter, der er nødvendige til opfyldelse af varme-produktionsenhedens returneringspligt for CO2-udledningen fra varmeproduktionen til varmeaftagerne i det foregående kalenderår, eller og
• som ikke overføres fra varmeproduktionsenheden til en CO2-fangstvirksomhed efter § 7, stk. 1 eller 2, vedrørende varmeproduktionen til varmeaftagerne i det foregående kalenderår.”

Det er desuden væsentligt, at bestemmelsen uanset endelig udformning kan håndtere det faktum, at der ved CO2-fangst typisk ikke sker fangst af den fulde CO2-mængde, hvorfor der fortsat vil være en restudledning og dermed en returneringspligt.

§ 4 stk. 2

I kvotebekendtgørelsens § 4, stk. 2 pålægges varmeaftager en forpligtelse til at tilbageføre et antal CO2-kvoter (som varmeproducenten tidligere har overført), hvis dette er nødvendigt for producentens kvoteforpligtelse i et efterfølgende år, eller såfremt kvoterne skal overføres til en CO2-fangstvirksomhed. 

Det fremstår imidlertid ikke klart, hvor længe (i hvor mange år) en sådan eventuel forpligtelse kan gøres gældende overfor varmeaftager. Dette skal af hensyn til begge parter (både producent og aftager) stå klart i reglerne. 

Det fremgår af varmeforsyningslovens § 20, stk. 9, at “Værdien af overskydende CO2-kvoter tildelt til varmeproduktion i medfør af lov om CO2-kvoter modregnes i priserne for ydelser”, og der fremgår samtidig følgende definition af overskydende CO2-kvoter i samme bestemmelse:

“Ved overskydende kvoter forstås, at antallet af gratis tildelte kvoter til producenten i medfør af lov om CO2-kvoter er større end det antal, producenten faktisk har haft behov for til dækning af CO2-udledningen fra varmeproduktionen.”

Varmeaftager kan således i overensstemmelse med varmeforsyningslovens § 20, stk. 9 have solgt de tidligere overførte overskydende gratiskvoter for at lade dem komme varmeforbrugerne til gode. Hvad gælder i dette tilfælde? Vil § 4, stk. 4, nr. 2 automatisk træde i kraft i stedet, så udgifter til CO2-kvoter indregnes i varmeproduktionsenhedens varmepris?   

Vi ser en tilsvarende uklarhed i, hvornår varmeproduktionsvirksomheden kan vælge at modregne udgifterne til CO2-kvoterne i varmeproduktionsenhedens varmepris, herunder fx i tilfælde af, at varmeaftager ikke overfører eventuelt overskydende gratiskvoter tids nok til at varmeproduktionsvirksomheden kan opfylde sin returneringspligt med disse kvoter.   

Derudover er den nuværende formulering af bestemmelsen svær at forstå, hvorfor vi opfordrer Energistyrelsen til at sikre, at der ikke opstår juridisk uklarhed om meningen med bestemmelsen.

§ 5

I kvotebekendtgørelsens § 5, stk. 3 indsættes som noget nyt en regulering af den situation, hvor en varmeaftager ophører med at eksistere. Der lægges op til, at eventuelt overskydende gratiskvoter i det tilfælde skal fordeles til de “resterende varmeaftagere”.

Det undrer Dansk Fjernvarme, at udgangspunktet i dette tilfælde ikke er, at en eventuel ny varmeleverandør, der dækker den tidligere varmeaftagers geografiske område (eller størstedelen heraf), får de overskydende gratiskvoter, som den (ophørte) varmeaftager skulle have haft. På den måde tilgodeses den samme gruppe af forbrugere, uanset om varmeleverandøren ophører og en ny overtager området. I det tilfælde, hvor der ikke er en anden varmeleverandør i samme område, kan de overskydende gratiskvoter fordeles på anden vis. 

Fastholdes den i høringen foreslåede tekst, bør det heri præciseres, at der med “resterende varmeaftagere” menes de resterende varmeaftagere, som varmeproducenten indgår i et kundeforhold med.

§ 7 + § 8

Overskriften til § 7 er misvisende, idet bestemmelsen ikke omhandler ”sparede udgifter til CO2-kvoter ved CO2-fangst”. Det skyldes, at der er indsat en ny overskrift til § 8.

Affaldsvarmeprisloftbekendtgørelsen

Energistyrelsen lægger med ændringen op til at tydeliggøre reguleringen, så det nu er klart, at ansvaret for køb af CO2-kvoter ligger hos varmeproducenten, og at omkostningerne hertil skal for affaldsforbrændingsanlæg afholdes inden for affaldsvarmeprisloftet. Derudover lægges der op til, at der i 2026 og 2027 indføres en overgangsordning, hvor affaldsvarmeprisloftet hæves med hhv. 20 pct. og 10 pct. af den forventede kvotepris i 2026 og 2027.

Vi kan med høringen over udkast til bekendtgørelse konstatere, at den afspejler den beslutning, som aftalekredsen bag Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi tidligere i år har truffet. Vi har ikke specifikke bemærkninger hertil. 

Generel bemærkning til de overordnede rammer for affaldsenergi

Ud over ovenstående bemærkninger har vi desuden en generel bemærkning om, at der er behov for grundlæggende forbedringer i de samlede rammer for affaldsenergien i Danmark. 

Kombinationen af det, der følger af konkurrencemodellen, omkostningerne til afgifter og kvoter, affaldsvarmeprisloftet og CCS-udbuddet, giver samlet set ikke en holdbar økonomi for affaldsenergianlæggene. 

Vi ser frem til et kommende arbejde om forbedringer i disse rammer, hvor hensyn til både affaldsvarmeproducent og -aftager inddrages.