Høringssvar til Forbrugerprisloft 2026

Indledningsvis vil vi gerne kvittere for, at man med det nye prisloft for 2026 nu anvender det nye standardhus med et årligt varmeforbrug på 13,4 MWh. Det bidrager til et mere retvisende prisloft.

Vi er desuden opmærksomme på, at Forsyningstilsynet ifølge reglerne modtager stort set alle data og beregningsforudsætninger til brug for fastsættelsen af prisloftet fra Energistyrelsen, og at tilsynet alene skal stå den formelle fastsættelse af forbrugerprisloftet. Vi har ikke bemærkninger ift. tilsynets konkrete fastsættelse af prisloftet for 2026.

Det er imidlertid vores opfattelse, at nogle af de data og forudsætninger, som tilsynet modtager fra Energistyrelsen, ikke er retvisende, og at prisloftet derfor heller ikke bliver retvisende. Det har vi ad flere omgange adresseret overfor Energistyrelsen – senest ifm. høring over ændringer i teknologikataloget, og vi vedlægger derfor kopi af vores hørings- svar til teknologikatalogets afsnit om individuel opvarmning af 4. september 2025.

Det er især data om de samlede omkostninger til køb, installation og indregulering af en luft-til-vand-varmepumpe, varmepumpens levetid og COP-værdier, der efter vores opfattelse ikke retvisende afspejler det, som forbrugere kan forvente i praksis. Vores mere uddybende bemærkninger om det fremgår i de enkelte afsnit nedenfor.

Det er desuden vores opfattelse, at når data i teknologikataloget som her skal anvendes i en indgribende regulering, som kan ende med meget alvorlige konsekvenser, og som der ikke kan klages over, stiller det betydeligt højere krav til særlig grundig validering af data, til årlige opdateringer af data og til kvalificering af metodetilgangen.

Da det er Forsyningstilsynet, der er ansvarlig for fastsættelsen af forbrugerprisloftet, ender det derfor også med at være tilsynet, der har det formelle ansvar for, at prisloftet er retvisende, sådan som det er forudsat i den politiske aftale om det. Vi skal derfor opfordre tilsynet til at tage de nødvendige skridt til at sikre, at prisloftet fremover bliver retvisende.

Vi medvirker meget gerne til at sikre dette og til at finde løsninger, så forbrugerprisloftreguleringen fremover kan komme til at fungere efter hensigten.

Prissætning for individuelle luft-/vand varmepumper

Den samlede pris for en forbrugers omkostninger til køb, installation og indregulering af en luft-til-vand-varmepumpe ligger i beregningsgrundlaget for prisloftet på 120.000 kr. inkl. moms. Dette beløb skal dække alle forbrugerens omkostninger til at køb af ude-de- len og inde-delen af varmepumpe, en buffertank, en VVS standardinstallation, det nødvendige el-arbejde, nedtagning af den tidligere varmeløsning og indregulering af varmepumpen.

EA Energianalyse har tidligere udarbejdet prisundersøgelser, der viser, at prisen for det reelt ligger på et højere niveau. I 2023 blev det vurderet, at prisen på en varmepumpe var steget med knap 50 pct. i løbende priser siden 2020 og derved med 20 pct. mere end den generelle inflation i samme periode.

Tabellen nedenfor viser de samlede omkostninger til en luft-til-vand-varmepumpe til et énfamilieshus. Det er på den baggrund Dansk Fjernvarmes opfattelse, at prisniveauet i 2026 kommer til at ligge højere end det niveau, der er lagt til grund i beregningen af forbrugerprisloftet.

Samtidig viser tabellen med al tydelighed, at der er behov for at sikre, at de data, der lægges til grund for forbrugerprisloftet, opdateres årligt.

Levetider for individuelle luft-/vand varmepumper

I den nylige opdatering af teknologikataloget er levetiden for luft-til-vand-varmepumpen ændret fra 16 år til 20 år. Det er vores opfattelse, at denne levetid er urealistisk, at der ikke ligger tilstrækkeligt solide undersøgelser eller lign. til grund for ændringen, og at den ikke kommer til at holde stik i praksis for en gennemsnitlig varmepumpe, jf. vores uddybende forklaring herom i det vedlagte høringssvar til ændringen af teknologikataloget.

Denne forøgelse af varmepumpens levetid har stor betydning for forbrugerprisloftet. Den indebærer i sig selv et fald i prisloftet på 30 kr./GJ ift. en levetid på 16 år, som der blev anvendt for årene 2023-2025. Det svarer til en fald i forbrugerprisloftet på ca. 7 pct.

Kombinationen af de nævnte usikkerheder og den store betydning for prisloftet gør, at der bør anlægges et forsigtighedsprincip ved opgørelse af forbrugerprisloftet. Vi anbefaler derfor, at der fortsat anvendes en levetid på 16 år for individuelle luft-/vand varmepumper.

COP-faktorer på individuelle luft-til-vand-vandvarmepumper

Der anvendes en COP-faktor for en luft-til-vand-varmepumpe på 3,3 i beregningsgrundlaget for 2026.

COWI har i en tidligere analyse baseret på driftsdata indberettet til Energistyrelsen vurderet, at virkningsgraden i praksis nærmere ligger omkring 3,0. Dette forklares med, at ”tidligere undersøgelser har vist, at varmepumper i drift ikke har den samme virkningsgrad, som de har i test. Flere forhold spiller ind på den reelle virkningsgrad. For eksempel valg af varmepumpe i den rigtige dimensionering i forhold til et konkret hus og opvarmnings- behovet, installationen af pumpen, pumpens indstilling og det løbende vedligehold og justering”.

Ved en indgribende prisloftsregulering skal den anvendte COP-værdi naturligvis afspejle de forhold, der opleves i praksis. Samtidig må det forventes at COP-værdien vil være endnu lavere, hvis varmepumperne i gennemsnit skal være i drift i helt op til 20 år, hvor- for ændringen i levetid ikke hænger sammen med en fastholdelse af den teoretiske COP- værdi på 3,3.

Der henvises til Dansk Fjernvarmes uddybende forklaring heraf Dansk Fjernvarmes høringssvar til ændringer i teknologikataloget.