Høringssvar til lovforslag L 111 om styrket beredskab for energisektoren

L 111 kommer til at medføre, at der nu bliver en lovregulering af sektorerne for Fjernvarme og Fjernkøling. Fjernvarmeselskaber der ejer og/eller driver kraftvarmeværker med elkapacitet på 25 MW eller derover har hidtil været omfattet af beredskabsreglerne for elsektoren.

Der er generelt tale om en god implementering af de to EU direktiver, NIS2 og CER i en fælles lov med samlet regulering af det klassiske beredskab. Der venter bekendtgørelser og vejledninger efter vedtagelsen af loven. Herunder er udvalgt nogle få, men vigtige punkter, som fortjener ekstra opmærksomhed og justering af lovens tekst, lovens bemærkninger eller beskrivelsen i bekendtgørelsen.

Transmission af fjernvarme

I fjernvarmesektoren er der ikke et fælles statsejet transmissionsselskab, som det kendes med Energinet for el, gas og brint. Der er dog transmissionsselskaber for fjernvarme. Det er tre fælleskommunale §60 selskaber ejet af berørte kommuner som I/S Interessentskaber.  De tre selskaber er CTR i Hovedstadsområdet, VEKS fra Valby til Køge og TVIS i Trekantområdet. Disse selskaber har en helt central rolle i forbindelse med levering af fjernvarme fra store og mindre varmeproducerende anlæg ud til tilsluttede distributionsselskaber. VEKS ejes af 13 kommuner og har varmelevering til 19 distributionsselskaber fra meget små til helt store som Høje Taastrup Fjernvarme.

Der er også andre typer transmissionsselskaber. Kredsløb i Aarhusområdet har datterselskabet Kredsløb Transmission, der dels levere varme til Kredsløb Distribution og varmetransmission til en række distributionsselskaber fra Hornslet i nord til Skanderborg i syd. I en række andre områder er der transmissionsanlæg. Det er f.eks. i Aalborg og Odense, hvor naboområder modtager varme fra et større transmissionsnet. Det er også enkeltstrækninger, hvor et transmissionsrør f.eks. leverer varme fra Hjørring til Hirtshals.

Transmissionsselskaberne og transmissionsrør er kendetegnet ved at der er styring, regulering og overvågning samt lastfordeling mellem forskellige varmeproducerende anlæg. Særligt i beredskabssituationer vil transmission af varme være af højeste prioritet. Transmissionsselskaberne har enten egne anlæg for spids- og reservelast eller styring og regulering af spids- og reservelastenheder placeret fysisk og ejet af distributionsselskaber.

Transmission af fjernvarme vil komme til at stige i de kommende år. Det skyldes ikke mindst muligheden for at genbruge overskudsvarme til fjernvarme. Meget store punktkilder som f.eks. elektrolyseanlæg for brintproduktion, CCSU anlæg for opsamling af CO2 eller PtX anlæg for fremstilling af CO2-fri brændstoffer, datacentre, industrier eller Energinet HVDC-anlæg er eksempler på adgang til varme for fjernvarme, der kræver transmission fra punktkilden videre til byområder med større fjernvarmegrundlag.

Behov: Der er behov for at fjernvarmetransmissionsanlæg, uanset ejerform, får en direkte reference og hjemmel i beredskabsloven. Når ejerne af fjernvarmetransmissionsanlæg skal kunne indgå i beredskabsplanlægningen er der behov for direkte hjemler og ikke kun afledte tolkninger. Det skal være direkte hjemmel, som det er tilfældet for el og gas. Der er ikke samme behov for fjernkøling.

Lov punkter: I L 111 er der følgende steder, hvor Transmissionsværker og -selskaber bør have en direkte hjemmel til beredskabsaktiviteter.

• S 1, § 2, pkt. 8 kan nævne transmissionsanlæg for fjernvarme.
• S 1, § 2, pkt. 3 er her el- og gastransmission bliver nævnt. Det er også mulighed for at nævne fjernvarme.
• S 3, § 3, pkt. 23 er her, hvor transmissionsselskaber for fjernvarme kan nævnes
• S 3, § 3, pkt. 28 er her el- og gastransmission bliver nævnt. Det kan overvejes om det er her fjernvarme transmission skal nævnes.
• S 15, punkt 3.1.3 NIS2 direktivet og hvad det omfatter. Her nævnes operatører af fjernvarme og fjernkøling. Der er behov for at dække hele værdikæden fra produktion til transmission og distribution af fjernvarme og fjernkøling. For el er der nævnt mange flere aktører.
• S 62, spalte 1, omtalen af fjernvarme og fjernkøling savner at transmissionssystemer også defineres.
• S 70, spalte 1, omtaler tolkningen af fjernvarme og fjernkøling operatører. Transmission mangler.
• S 71, spalte 1 og spalte 2 har omtale af transmissionssystemer for el og gas – her mangler tilsvarende beskrivelse af fjernvarmetransmission

Overskudsvarme til fjernvarme

Fjernvarme bliver i stigende omfang genbrug af overskudsvarme. I stedet for at bortkøle overskydende varme fra store punktkilder, så skal overskudsvarme kunne genbruges til fjernvarme som led i energieffektivisering og klimaindsatsen. Der er allerede en vis anvendelse af overskudsvarme til fjernvarme fra industrianlæg som Aalborg Portland i Aalborg og Olieraffinaderiet i Fredericia samt enkelte datacentre og andre industrianlæg. Potentialet er dog markant større for udnyttelse af overskudsvarme.  Meget store punktkilder som f.eks. elektrolyseanlæg for brintproduktion, CCSU anlæg for opsamling af CO2 eller PtX anlæg for fremstilling af CO2-fri brændstoffer, datacentre, industrier eller Energinet HVDC-anlæg er eksempler på adgang til varme for fjernvarme.

Behov: I takt med at en stigende andel af fjernvarmen vil være genbrug af overskudsvarme opstår der behov for at kunne sikre varmeleveringen i en beredskabssituation. Leverandører af overskudsvarme har status af at være underleverandør af varme til fjernvarmesystemet. I en beredskabssituation er der imidlertid behov for at overskudsvarme leverandøren har samfundsforpligtelser. Der bør derfor indarbejdes en hjemmel til at Energistyrelsen i en eventuel tvist mellem overskudsvarmeleverandøren og fjernvarmeselskabet kan træffe afgørelser. Det kan f.eks. være i situationer hvor virksomheden, der står for levering af overskudsvarme ikke vil investere i og sikre IT/OT systemer f.eks. efter NIS2 reglerne eller ikke vil opretholde varmeleveringen under en krise. Fjernvarmeselskabet vil kunne opsige aftalen om varmelevering, men har ikke mulighed for at investere i ny kapacitet for varmeproduktion med kort varsel og under en beredskabssituation.

Lov punkter: I L 111 er der følgende steder, hvor overskudsvarme er omtalt.

• S 16, spalte 2 har en god omtale af fjernvarmens udvikling, der understreger behovet.
• Der mangler direkte paragraffer og hjemmel jf. ovenstående bemærkninger

Dækning af omkostninger for fjernvarmeselskaber

Fjernvarmeselskaber er økonomisk reguleret af Varmeforsyningsloven. Der må kun afholdes nødvendige udgifter. Forsyningstilsynet er tilsynsmyndighed. Derfor er det meget vigtigt at der gives en præcis hjemmel til at fjernvarmeselskaberne kan afholde omkostninger til beredskabsarbejdet. Dertil kommer at fjernvarmeselskaber kun må foretage investeringer i nye anlæg, hvis der er godkendt et projektforslag i henhold til Projektbekendtgørelsen.

Behov: Der skal være en hjemmel til at fjernvarmeselskaberne kan afholde udgifter til både selve beredskabsarbejdet og afledte investeringer i beredskabsforanstaltninger.  Selskaberne skal kunne afholde omkostninger til gennemgang af f.eks. udstyr for brand og sikring. Viser der sig da behov for f.eks. at opsætte videoovervågning, så skal denne udgift også kunne afholdes.

I tilfælde, hvor et fjernvarmeselskab gennem sin beredskabsplanlægning og i dialog med Energistyrelsen får konstateret at der er behov for en eller flere større investering i sine fjernvarmeanlæg, da skal der udarbejdes et projektforslag. Det kan f.eks. være behov for omstrukturering af rørføring til backup forsyning, nye pumpeanlæg eller lignende.  Projektforslaget skal da udarbejdes i henhold til Projektbekendtgørelsen. Det betyder at der skal være positiv økonomi for samfundet, selskabet og brugerne. En investering i henhold til beredskabsplanen kan være med positiv samfundsøkonomi, men måske ikke med positiv selskab- og brugerøkonomi. Projektforslag skal godkendes af kommunen. Hvis kommunen ikke vil godkende projektforslaget, da er der behov for at få en ekstra hjemmel til at Energistyrelsen kan sikre godkendelsen. Formålet er at undgå situationer, hvor Energistyrelsen har vejledt fjernvarmeselskabet om beredskabsinvesteringer i henhold til beredskabsplanen, men får projektforslaget afvist af kommunen.

Lov punkter: I L 111 er der følgende steder, hvor investeringer i fjernvarmesektoren for beredskabsudgifter er omtalt.

• S 9, § 42 er her der skabes hjemmel i Varmeforsyningsloven til at afholde omkostninger til beredskabsarbejdet. Teksten skal udvides. Og så skal der skabes en tekst om projektbekendtgørelsen.
• S 49, pkt. 3.8.1. Beskrivelsen er ikke helt dækkende jf. bemærkningerne herover.

Muligheder for samordning i fjernvarmesektoren

Fjernvarmesektoren får behov for at anvende muligheden for samordning af beredskabsarbejdet og beredskabsplanen. Der er en række situationer hvor samordning vil være oplagt.

Det er f.eks. fjernvarmeselskaber, der har kraftvarmeværker med elkapacitet på 25 MW og større. Her kan/skal der være en begrænsning, således at selskaber med kraftvarmeanlæg på 25 MW og derover, som har særlige aftaler med Energinet om levering af systembærende egenskaber for elsystemet, skal kunne levere en særskilt beredskabsplan for sådanne anlæg.

Det er fjernvarmeselskaber med elforbrugende kapaciteter på 25 MW og derover – til elkedler eller meget store eldrevne varmepumper.

Det er alle fjernvarmeselskaber med elproducerende kraftvarmekapaciteter på under 25 MW eller elforbrugende kapacitet på under 25 MW.

Det er fjernvarmeselskaber, som har fælles serviceselskab og/eller samdrift mellem to eller flere fjernvarmeselskaber.

Det er fjernvarmeselskaber, der også er leverandør af fjernkøling.

Og det er multiforsyningsselskaber med aktiviteter inden for fjernvarme, el og/eller gas.

Behov: Samordning er en væsentlig mulighed. Særligt fordi fjernvarmen er på vej til at blive elektrificeret. Derudover bør samordning også kunne komme på tale i de tilfælde, hvor en fælles beredskabsplan afspejler den faktiske daglige drift af selskaber og deres anlæg.

Lov punkter: I L 111 er der følgende steder, hvor samordning er omtalt.

• S 1, § 2, stk. 2, pkt. 1 er her 25 MW grænsen bliver nævnt. Det nye er at det nu både er kraftvarme elproduktion og elforbrugende kapacitet.
• S 8, § 36, kap. 12 er her selve samordningen er nævnt. Punktet bør udvides.
• S 17, spalte 1 omtaler behovet for at tænke på tværs af energisektorerne, sektorkobling. Det skal kunne rummes i samordningsmulighederne.