Høringssvar til udkast til bekendtgørelse om visse rettigheder for slut-kunder og slutbrugere ved levering af opvarmet vand og fjernkøling

Dansk Fjernvarme takker for muligheden for at afgive høringssvar til udkastet til bekendtgørelsen, der skal implementere EU’s Energieffektiviserings-direktiv i dansk ret.

Overordnet set støtter vi målsætningen om at styrke kundernes rettigheder og sikre gennemsigtighed og rimelige vilkår. Dansk Fjernvarme har værdsat dialogen med Energistyrelsen forud for høringen.

Generelle bemærkninger

Fjernvarmeselskaberne har enten udgangspunkt i kommunale selskaber eller andelsselskaber. De danske selskaber er drevet efter hvile-i-sig-selv-princippet – dvs. er der et overskud/overdækning betales det tilbage til kunderne – og er der en underdækning, skal denne også dækkes af kunderne. Er der kunder, der ikke svarer deres, så er det de andre kunder, der kommer til at betale for denne kunde. Selskaberne i Danmark har derfor altid søgt en balance mellem kundernes interesser og selskabets interesser.

Det er derfor meget vigtigt, der sikres sammenhæng med eksisterende regulering, og der ikke ved implementeringen af direktivet sker en unødvendig implementering af et regelsæt, hvor vi allerede er dækket ind. 

For god ordens skyld skal det bemærkes, at der har eksisteret standardiserede leveringsbestemmelser i Danmark siden 1960’erne. Det er Dansk Fjernvarmes opfattelse, at det meste af det, som ifølge direktivets tekst skal implementeres, allerede er gældende i Danmark – måske ikke ordret, men i overensstemmelse med direktivets intentioner og grundtanke. Dette var der også forståelse for ved møderne med Energistyrelsen, forud for at udkast til nærværende bekendtgørelse blev sendt i høring.

Ved bekendtgørelsen indføres begreber, der ikke allerede er en del af eksisterende lovgivning, og heller ikke anvendes i praksis. Dansk Fjernvarme står uforstående overfor, at der ikke anvendes kendte begreber, men at det er nødvendigt at indføre helt nye begreber, der alene vil gøre forståelsen af lovgivningen sværere for brugerne.

Dansk Fjernvarme skal også gøre opmærksom på, at ændringer af selskabernes leveringsbestemmelser er en tidskrævende opgave, hvorfor det desværre ikke kan nås inden bekendtgørelsen træder i kraft.

Nedenfor følger vores bemærkninger og anbefalinger til de enkelte hovedområder i bekendtgørelsen.

Kapitel 1. Formål, anvendelsesområde og definitioner

I dag anvendes begreberne ejere (i andelsselskaber er ejerne som udgangspunkt andelshavere). Lejere, der lejer en ejendom, der er kunde hos et fjernvarmeselskab. Lejeren kan have et direkte kundeforhold jfr. varmeforsyningsloven § 20 stk. 6 eller være ”indirekte kunde” dvs. at det er ejeren – der er udlejer, der afregner med fjernvarmeselskabet og opkræver lejeren for varme uden, der er et aftaleforhold mellem selskab og lejer. 

Det undrer Dansk Fjernvarme, at der indføres nye begreber som ”husholdningskunder, slutkunder og slutbrugere. Dansk Fjernvarme anbefaler, at man fastholder de begreber, der allerede er kendt og accepteret i branchen.

Hermed forslag til at ændre definitionerne i bekendtgørelsen § 2, således de er i overensstemmelse med de af danske fjernvarmeselskaber benyttede definitioner:

Bygningsejer: Her anvendes ”ejer” i vejledning til leveringsbestemmelser -som er under tilsyn af Forsyningstilsynet.

Energivirksomhed: Her anvendes udtrykket ”selskab” eller ”fjernvarmeselskab/fjernkølingsselskab”.

Husholdningskunde: Her anvendes udtrykket ”privatkunde” – det i modsætning til ”erhvervskunde”, der er kunder med et CVR. -nummer.

Slutkunde: Det er udtrykket for en ”kunde” – det være sig ”ejer” eller ”lejer med et direkte kundeforhold” jfr. Varmeforsyningsloven § 20 stk. 6.

Slutbruger: Det er udtrykket for en ”lejer med et indirekte kundeforhold”. Dvs. det er en lejer, der afregner varme med sin udlejer, og som selskabet derfor ikke har kendskab eller aftaleforhold til.

Kunderne opdeles i private kunder og i erhvervskunder. De private kunder (ejere og lejere) er hovedsagelig beskyttet af de leveringsbestemmelser, der er under tilsyn af Forsyningstilsynet. 

Mange selskaber anvender i dag leveringsbestemmelserne overfor såvel private som erhvervskunder – men der er aftalefrihed i forhold til erhvervskunderne, og Dansk Fjernvarme opfordrer selskaberne til at være opmærksomme på, om erhvervskunderne er så store, at de ved fx en konkurs kan belaste selskabets private kunder voldsomt, hvorfor individuelle aftaler bør overvejes.

Dansk Fjernvarme mener derfor, det er bekymrende, at bekendtgørelsen griber ind i den kontraktfrihed, der gælder for aftaler mellem professionelle parter. Umiddelbart ser vi ikke, at der indføres nye krav til fjernvarmeselskabernes aftaler i forhold til private kunder, men med bekendtgørelsens definition af ”slutkunder” bliver også virksomheder, der handler inden for deres erhverv, omfattet af en præskriptiv forbrugerbeskyttelse. Dansk Fjernvarme mener ikke, dette er hensigtsmæssigt, da det kan have den modsatte virkning – nemlig at de private kunder er mindre beskyttede, end hvis der er aftalefrihed i forhold til aftaler med erhvervsdrivende.

Kapitel 2. Kontrakter og vilkår

Vi støtter intentionen om at skabe gennemsigtighed, men bemærker at nogle krav, fx vedr. kontaktoplysninger til "one-stop-shops" og ”kontaktpunkter” ikke er kendte begreber og bør præciseres nærmere.

Dansk Fjernvarme udarbejder under tilsyn af Forsyningstilsynet jfr. varme-forsyningsloven § 22 a) standarder som langt de fleste selskaber anvender. Det er leveringsbestemmelser, bestemmelser om installationer, velkomst-brev, takstblad m.m.

Det er Dansk Fjernvarmes opfattelse, at selskaberne qua ovennævnte allerede lever op til de intentioner, der fremgår af energieffektiviseringsdirektivets art. 20 og 21.

Leveringsbestemmelser m.m. ligger på selskabernes åbne del af deres hjemmesider og er derfor tilgængelige for alle. 

Bekendtgørelsens § 3 stk. 2 3). Det bør præciseres, hvad der menes med begrebet ”tjenestekvalitetsniveau”.

Det kan oplyses, at der i Dansk Fjernvarmes Bestemmelser for Installationer er beskrevet et ”kvalitetsniveau” i tabel under pkt. 2.1 Fjernvarmeselskabets leveringsforhold. 

I henhold til bekendtgørelsens § 3 stk. 2 4) her er Dansk Fjernvarme uforstående overfor at kunderne har behov for at få et kendskab til hvordan, der sker vedligeholdelse af rør, varmecentraler m.m. Dansk Fjernvarme imødeser en nærmere dialog for behovet for de enkelte punkter, og hvordan det er tænkt at en evt. formidling af dette skal ske til kunderne. I forhold til fjernvarme-units er der individuelle aftaler med kunderne, hvori vedligeholdelse også er beskrevet.

I Bestemmelser for Installationer kap 6 er angivet følgende:

EJEREN vedligeholder tilslutningsarrangementet samt varme- og brugsvandsinstallationerne. Dette omfatter alt efter hovedhanerne på nær afregningsmåler og øvrigt måleudstyr, der ejes og vedligeholdes af SELSKABET.

I henhold til bekendtgørelsen § 3 stk. 2 10) og 11) er der krav om kontaktoplysninger til ONE-Stop-Shopper og Fælles Kontaktpunkt. Hverken ONE-Stop-Shopper eller Fælles Kontaktpunkt er defineret i bekendtgørelsen. Her antager Dansk Fjernvarme at det drejer sig om selskabets kontaktoplysninger, (mail, tlf. og adresse) på selskabets administration. 

I bekendtgørelsens § 3 stk. 2, 12) er der krav om at oplysningerne i § 3 stk. 2 videreformidles bl.a. via websted, hvilket sker allerede for de elementer i bekendtgørelsen, der er kendte og anvendte af fjernvarmeselskaberne. De nye begreber, der ikke er kendte og ikke er definerede i bekendtgørelsen, er der behov for en yderligere præcisering af fra myndighedernes side, hvis selskaberne skal kunne videreformidle disse via deres hjemmesider.

I bekendtgørelsens § 3 stk. 3 er der krav om, at oplysningerne skal gives til kunderne inden kontraktens indgåelse. Der er som oplyst adgang for alle til et selskabs hjemmeside, hvoraf leveringsbetingelser m.m. fremgår. Bekendtgørelsen § 3 stk. 3 strammer kravet i forhold til teksten i direktivet, hvoraf det fremgår ”Leverandørernes vilkår skal være rimelige og skal stilles til rådighed for slutkunderne på forhånd. De oplysninger, der er omhandlet i dette stykke, skal gives inden kontraktens indgåelse eller bekræftelse”. 

Enhver kan tilgå selskabernes hjemmesider – dvs. at kommende kunder kan orientere sig om betingelser og priser. Der bliver ved fremsendelse af velkomstbrev henvist til, at kunden kan finde leveringsbestemmelser m.m. på selskabets hjemmeside – eller kan modtage bestemmelserne i papirudgave ved henvendelse til selskabet.

Dansk Fjernvarme skal anmode om at der i stedets anføres at ”oplysningerne stilles til rådighed på selskabets hjemmeside eller i forbindelse med indgåelse af kontrakten”. En udfordring for fjernvarmeselskaberne og deres kunder opstår, hvis der i forbindelse med ophør eller indgåelse af fjernvarmeaftaler skal ske afbrydelse/oplukning af varmeforsyningen. Det vil medføre væsentligt højere omkostninger for fjernvarmekunderne.

I bekendtgørelsens § 3 stk. 4.  er der krav om handicaptilgængelighed. Umiddelbart kan formuleringen af bestemmelsen i bekendtgørelsen misforstås, så selskaberne skal have kendskab til om kunden kan have et handicap. Det fremgår dog af vejledningen til energieffektiviseringsdirektivet – Kommissionens henstilling EU2024/2481: For at sikre, at kunder med handicap har adgang til alle relevante kontraktrelaterede oplysninger, bør gennemførelseslovgivningen f.eks. kræve, at kontraktrelaterede oplysninger stilles til rådighed i tilgængelige formater. Medlemsstaterne bør fastsætte, hvad der forstås ved »tilgængelige formater«, idet der tages hensyn til forskellige typer handicap. 

Det bør defineres tydeligere, hvad der forstås ved “tilgængelige formater”, og hvordan virksomheder realistisk kan opfylde dette uden uforholdsmæssig byrde. I dag arbejdes der med, at der kan ske oplæsning fra hjemmesider. Der er også mulighed for at kontakte selskabet og få hjælp fra en ansat i selskabet. Der er allerede mange muligheder for ordblinde, blinde m.m. fra AI -værktøjer, der stilles til rådighed fra kommunerne eller som er gratis tilgængelige for alle med en PC. Derfor bør det nøjes overvejes om flere krav er nødvendige overfor selskaberne.

Krav om resume af de vigtigste kontraktoplysninger i bekendtgørelsens § 4. 

Dansk Fjernvarme har drøftet med Energistyrelsen om Takstbladet evt. en udvidelse af dette kan leve op til kravet om resume af de vigtigste kontrakts-betingelser. Det var umiddelbart Energistyrelsens opfattelse. Dansk Fjernvarme drøfter gerne med Energistyrelsen, hvis der er behov for yderligere oplysninger i Takstbladet for at leve op til bekendtgørelsens krav. Dansk Fjernvarme arbejder løbende med skabelonen til Takstbladet og mener at det allerede nu lever op til de intentioner, der er i af vejledningen til energieffektiviseringsdirektivet – Kommissionens henstilling EU2024/2481: Kontraktresuméet kan betragtes som en betingelse for at indgå kontrakten for at gøre det lettere at sammenligne med andre konkurrenter på markedet, og det kan derfor fremlægges ved kontraktens ikrafttræden.

Takstbladet fremgår af fjernvarmeselskabets hjemmeside. Det er tilgængeligt for alle, og der linkes til Takstbladet i forbindelse med fremsendelse af selskabets velkomstbrev.

Selskaberne skal give kunderne rimelige, gennemsigtige vilkår §§ 5 og 6.

Dansk Fjernvarme har i mange år udarbejdet leveringsbestemmelser under Forsyningstilsynets tilsyn jfr. Varmeforsyningsloven § 22 a). Disse bestemmelser anvendes af mange af fjernvarmeselskaberne. Der er også fjernvarmeselskaber, der har udarbejdet egne leveringsbestemmelser. Alle selskaber har dog pligt til at anmelde deres bestemmelser til Forsyningstilsynet. Bestemmelserne er tilgængelige for alle fra selskabernes hjemmeside. Det er Dansk Fjernvarmes opfattelse at alle selskabers bestemmelser lever op til kravet om rimelige og gennemskuelige vilkår, der ikke indeholder hindringer for udøvelse af rettigheder. Er myndighederne af en anden opfattelse eller ønskes der en nærmere præcisering tager Dansk Fjernvarme gerne en dialog med myndighederne herom.

Fjernvarme er i langt de fleste tilfælde allerede ”leveret”, når kunden flytter ind i en ejendom, da der ikke afbrydes for varmen i forbindelse med flytning. Det vil påføre kunderne en uforholdsvis omkostning. I forbindelse med velkomstbrevet henvises til leveringsbestemmelser, takstblad m.m. på selskabets hjemmeside. Det er svært at gøre det mere tilgængeligt for kunderne end det allerede er, og derfor er det Dansk Fjernvarmes opfattelse at de danske fjernvarmeselskaber lever op til kravene i bekendtgørelsen – det gælder for alle kunder og evt. interesserede, der ikke allerede har et kundeforhold med selskabet.

Krav om at ydelserne skal være af god standard (§7)

Aftaleforholdet er reguleret af selskabets bestemmelser om installationer. Heraf fremgår standarden. Dansk Fjernvarme mener ikke der er behov for yderligere, men er der behov for det, indgår vi gerne i en dialog med myndighederne hero.

Informationskrav til bygningsejere (§ 8) For god ordens skyld skal der gøres opmærksom på, at leveringsbestemmelser m.m. ligger tilgængelig for alle på selskabernes hjemmesider. 

Salg og betaling (§§ 9-10)

Urimelige salgsmetoder (§ 9)

Vi foreslår, at det præciseres, hvad der menes med “urimelige” og “vildledende” salgsmetoder i denne kontekst. Dansk Fjernvarme vurderer, at bestemmelsen ikke er nødvendig, da området allerede er dækket af eksisterende regler.

Betalingsmetoder (§ 10)

Det er vigtigt, at fjernvarmeselskaber ikke pålægges at tilbyde uforholdsmæssigt mange betalingsløsninger. Vi indgår gerne en dialog herom.

Varslings- og ændringspligt (§§ 11-13) 

Varsling af kontraktbetingelser (§ 11)

Det er Dansk Fjernvarmes opfattelse, at der først skal ske varsling ved en ændring af leveringsbestemmelserne – ikke ved når virksomheden ”påtænker” at gøre det.

Varsling prisstigning (§12)

Bekendtgørelsen skærper kravene til selskaberne ved at fastsætte, at enhver prisstigning skal varsles med 14 dage eller én måned. Der bør dog indføres en minimumsgrænse – enten som et beløb eller en procent – for, hvornår varslingskravet finder anvendelse. Ellers risikerer man at pålægge kunderne en strøm af irrelevante meddelelser om ændringer, der reelt er uden betydning.

Formuleringen i § 12 ”meddeler slutkunder om enhver justering af leverings-prisen, er er til ugunst for slutkunden, om årsagerne hertil og forudsætningerne herfor”. Det bør ændres, eller alternativt uddybes, hvad der skal forstås med forudsætningerne herfor.

Det er Dansk Fjernvarmes klare opfattelse, at Danmark bør følge EU-direktivets krav om en maksimal varslingsfrist på én måned ved væsentlige prisstigninger. Energistyrelsens påstand i høringsbrevet om, at en gennemførelse af direktivets minimumskrav vil forringe forbrugerbeskyttelsen, fremstår ikke underbygget og bør dokumenteres. Fakta taler snarere for det modsatte: Danmark har meget få ”energifattige” sammenlignet med resten af EU. Da der i 2022 blev indført en indefrysningsordning af høje energipriser, var det kun 43 kunder, der benyttede sig af ordningen.

Dansk Fjernvarme finder det derfor afgørende, at Energistyrelsen fremlægger konkret dokumentation for, hvorfor en varsling på tre måneder skulle være nødvendig, når konsekvensen er, at det store flertal af kunder påføres unødige og højere omkostninger. Ligeledes bør der fremlægges en oversigt over antallet af klager over manglende eller for kort varsling de seneste fem år.

Ved at insistere på en national særregel om tre måneders varsel vælger Energistyrelsen en løsning, der går videre end EU’s krav og som i praksis skader forbrugerne økonomisk – i stedet for at styrke deres beskyttelse.
De seneste års store udsving i energipriser har vist, at væsentlige prisændringer ofte sker inden for dage. Et krav om tre måneders varsel betyder, at opkrævningen i praksis kan være forsinket op til fire måneder – til ulempe for både selskaber og forbrugere.

Vi bemærker desuden, at beløbsgrænsen for varsling på 100 kr. ikke er indeksreguleret. Beløbet er i dag for de fleste ubetydeligt. Skal der fortsat være en beløbsgrænse, bør den hæves til mindst 200 kr. pr. måned.

Ulemper ved tre måneders varsel

• Øgede finansieringsomkostninger: Selskaberne må forskudsfinansiere prisstigninger i længere tid, hvilket kræver lån eller træk på likviditet med tilhørende renteudgifter – udgifter, der overvæltes på forbrugerne.
• Større usikkerhed i prisfastsættelsen: Længere varslingsperiode øger risikoen for fejlvurderinger af markedsudviklingen.
• Mindre fleksibilitet: En lang varslingstid forhindrer hurtig tilpasning til pludselige ændringer i brændselspriser eller lovgivning.
• Manglende lovhjemmel: Kravet bygger alene på administrativ praksis – ikke på varmeforsyningsloven eller anden forbrugerlovgivning – og går videre end EU-direktivet kræver.
• Skæv forbrugerbeskyttelse: Forbrugerne kan opleve en lavere regning i én periode, men senere betale mere som følge af renteomkostninger m.m.

Eksempel på konsekvens for forbrugerne

Et selskab med 10.000 kunder har behov for at hæve prisen med 150 kr. pr. måned pr. husstand. Ved tre måneders varsling skal selskabet forskudsfinansiere 4,5 mio. kr. Denne finansiering medfører renteudgifter og mulig underdækning, som lovgivningen kræver indhentet i efterfølgende år – til skade for forbrugerne.
Dansk Fjernvarme anbefaler, at § 12, stk. 2 i bekendtgørelsen ændres, så varsling af prisstigninger til husholdningskunder sker senest én måned før ikrafttræden – i tråd med direktivets tekst.

En sådan ændring vil sikre:

• En afbalanceret beskyttelse af forbrugerne
• Sektorens evne til at reagere hurtigt og økonomisk ansvarligt
• At Danmark undgår unødig overimplementering, som er til reelt ska-der selskaberne og selskabernes kunder.  

Planlagt afbrydelse (§ 13)

Det bør defineres, hvad en planlagt afbrydelse er og i hvilken forbindelse der stilles krav til underretning. Når det fremgår af stk. 2, at oplysningerne skal gives til slutkunden senest en måned inden den planlagte afbrydelse, er det Dansk Fjernvarmes opfattelse at planlagt/opstået akut behov for lukning inden for 30 dage ikke skal varsles. 

Fjernvarmeselskaberne varsler dog altid i forbindelse med lukning af varmen. Det kan ske i forbindelse med, at kunden ikke betaler/stiller sikkerhed eller ved en afbrydelse af varmen. I forbindelse med afbrydelse pga. reparationer varsles der oftest via hjemmeside og SMS/Facebook. I forbindelse med større vejarbejder varsles oftest flere gange, særligt hvis det berører beboerne i en længere periode.

Klagebehandling (§ 14)

Det er Dansk Fjernvarmes opfattelse at vi har et meget velfungerende og billigt udenretligt klagesystem i form af Ankenævnet på Energiområdet, Forsyningstilsynet og Energiklagenævnet. Dansk Fjernvarme vurderer, at selskaberne generelt håndterer klager seriøst og hurtigt. Vi bakker op om målet om enkle og gennemsigtige klageprocesser, men anbefaler, at kravet til “god standard” defineres nærmere – fx i form af responstider og procedurer. Dansk Fjernvarme er af den opfattelse, at erhvervskunders klager ikke skal kunne behandles af Ankenævnet på Energiområdet, da Ankenævnet er oprettet som et Ankenævn for selskaberne og deres privatkunder.

Kapitel 3. Tilsyn (§ 15)

Dansk Fjernvarme finder det hensigtsmæssigt, at tilsynet med de nævnte opgaver samles hos Energistyrelsen. Det bør imidlertid fremgå mere eksplicit af lovgivningen, hvilke beføjelser Energistyrelsen tildeles i forbindelse med tilsynsudøvelsen, samt hvordan det sikres, at anvendelsen af påbud sker under hensyntagen til princippet om proportionalitet. 

Ikrafttræden og overgang (§ 17)

Overgangsordning: Ikrafttrædelsesdatoen den 11. oktober 2025 giver kun ca. 2 måneder til implementering efter endelig vedtagelse. Vi anbefaler en væsentlig længere overgangsperiode.

Hvis udkast til bekendtgørelsen ikke ændres, er der behov for en revidering af selskabernes bestemmelser herunder Dansk Fjernvarmes leveringsbestemmelser. Dansk Fjernvarmes leveringsbestemmelser er som nævnt under tilsyn af Forsyningstilsynet. Tilsynet vil højst sandsynlig have behov for en længere periode for at gennemgå bestemmelserne. Når bestemmelserne har været gennem Forsyningstilsynets tilsyn, skal fjernvarmeselskaberne derefter have tid til ændre deres leveringsbestemmelser. Derfor bør fristen for implementeringen af bekendtgørelsen i fjernvarmeselskabernes leveringsbestemmelser mindst være på 6 måneder fra Forsyningstilsynet har afsluttet sit tilsyn jfr. Varmeforsyningsloven § 22 a).  Det er en proces, der godt kan tage nogle måneder, da de skal godkendes af selskabernes bestyrelse, varsles overfor kunderne og anmeldes.

Afslutning

Dansk Fjernvarme takker for den gode dialog med Energistyrelsen og stiller sig meget gerne til rådighed for en fortsat åben og konstruktiv dialog om implementeringen af direktivet. Vi opfordrer til, at reglerne tilpasses, så de bliver både nødvendige og proportionale, og samtidig i overensstemmelse med EU’s krav. Det er vigtigt, at der også tages hensyn til den eksisterende lovgivning, herunder selskabernes gældende leveringsbestemmelser, og at direktivet ikke overimplementeres. 

Vores medlemmer bidrager gerne aktivt i processen, så vi sammen kan sikre det bedst mulige resultat for både kunder og selskaber.