Ny opkrævningsmodel for systemtarif er i høring

Energinet har sendt en ny model for opkrævning af omkostningerne til systemtariffen i høring. Ændringen er den første del af en lang række ændringer i elsystemets tarifdesign, som har til formål at understøtte den grønne omstilling, ligesom det skal gøre betalingerne mere omkostningsægte.

Modellen foreslår, at der indføres en abonnementsordning med betaling per måler, en reduktion i systemtariffen på cirka 30 procent samt en rabatordning for store kunder med forbrug over 100 GWh.

Dansk Fjernvarme hilser ændringen velkommen, fordi den er et lille skridt i den rigtige retning mod et mere omkostningsægte tarifsystem. Dansk Fjernvarme havde gerne set et større skridt, dvs. at en større del af de faste omkostninger flyttes over på abonnementsdelen.

Derimod ser Dansk Fjernvarme den nye kundekategori som et mislykket forsøg på at understøtte meget store kommende kunder på transmissionsnettet. Forslaget opretholder den diskriminering der er for store kunder som benytter elnettet i mange timer, og det vil også diskriminere de kommende store kunder.

Systemtariffen betales i øjeblikket af alle elforbrugere med 6,1 øre/kWh. Betalingerne dækker over tre omkostninger som Energinet har. 55 procent af indtægterne går til det der kaldes systemydelser, som er omkostninger til reserver, frekvensstyring og balancering, dvs. omkostninger til at holde elsystemet i drift og balance.

Den anden store indtægt på 35 procent er til elsystemansvar og dækker omkostninger til forsyningssikkerhed, markedsudvikling, drift af transmissionsnettet samt forskning og udvikling.

Den sidste store post er datahubben, som 10 procent af indtægterne går til. Datahubben samler måledata for alle elmålere i Danmark og gør dem tilgængelig for aktører på elmarkederne.

Energinet foreslår følgende ændring:

1. Et abonnement på 180 kr. per år (15 kr/måned) som opkræves per måler
2. Reduktion af den variable øre per KWh pris med 25-30 %
3. Indførsel af ny køberkategori for forbrugere over 100 GWh årligt elforbrug

Abonnementsbetaling

Abonnementet på 180 kr./år skal betales af alle forbruger per elmåler og indtægterne skal dække omkostningerne til datahubben og 50 procent af omkostningerne til systemansvaret.

Energinet har ikke inddraget omkostningerne til systemydelser, og derfor bliver denne faste betaling forholdsvis lav i forhold til, at hovedparten af de omkostninger, som systemtariffen dækker, er faste omkostninger, der burde dækkes af faste betalinger.

For fjernvarmeselskaber vil denne omkostning fylde meget lidt fremadrettet, uanset karakteren af det elforbrug fjernvarmeselskabet har.

Dansk Fjernvarme havde gerne set, at flere faste omkostninger flyttes til en abonnementsbetaling, fordi det ville gøre systemet endnu mere omkostningsægte.

Betaling af øre per kWh pris

Den reduktion, der kommer i den variable øre per kWh pris, bliver en residual af de to øvrige ændringer og medfører, at den variable systempris kommer til at falde med knap 2 øre/kWh. Det er fint for store forbrugere og forbrugere som anvender elnettet i mange driftstimer. Det trækker generelt i retning mod et mere omkostningsægte tarifsystem.

Mange af Dansk Fjernvarmes medlemmer leverer systemydelser på forbrug via deres elkedler og fleksible varmepumper. Når der leveres systemydelser kommer elkedlerne og varmepumperne samtidig til at betale for den ydelse, de leverer og modtager betaling for via øre per kWh tariffen.

Dansk Fjernvarme havde håbet og forventet, at Energinet i forbindelse med tarifomlægningerne ville se på, om det er rimeligt, at forbrugsanlæg - som leverer systemydelser - samtidig skal betale for de i de timer, de er aktiverede. Desværre ignoreres denne problemstilling i den foreslåede model.

Ny køberkategori

Det foreslås at oprette en ny køberkategori for forbrugere med et årligt elforbrug over 100 GWh. Der argumenteres med, at for særligt store forbrugere vil energibetalingen udgøre et problem, og at der i systemtarifdesignet nås et punkt i systemtarifbetalingen, hvor den foreslåede model får uhensigtsmæssige konsekvenser.

Problemet skyldes, fremhæver Energinet, at systemtariffen fortsat indeholder omkostninger, der ikke følger energiforbruget 1:1, dvs. at den variable energibetaling indeholder faste omkostninger.

Dansk Fjernvarme er enig i, at energibetalingen udgør et problem for store forbrugere. Desværre er den foreslåede løsning den forkerte, fordi problemet for store forbrugere er, at de diskrimineres på energibetalingen, når de udnytter forbindelsen meget.

Definitionen af et stort forbrug er for unuanceret i forslaget, da definitionen bør bero på forbruget i forhold til kapaciteten på forbindelsen. En storforbruger er en forbruger som typisk udnytter elnettet i mange driftstimer til at producere en vare (høj benyttelsestid) eller ydelse, f.eks. datalagring. For de forbrugere vil el omkostningerne typisk fylde meget på budgettet sammenlignet med forbrugere, hvor elektriciteten anvendes i dagtid på hverdage.

Når der opkræves en variabel tarif af en forbruger, som benytter forbindelsen i 8000 timer årligt kommer denne forbruger til at betale fire gange mere end en tilsvarende forbruger med samme tilslutning, som kun anvender forbindelsen 2000 timer.

Hvis den variable tarif kun består af variable omkostninger, som følger energiforbruget vil det være rimeligt, men når omkostningerne ikke 1:1 følger energiforbruget, diskrimineres den store forbruger.

Derfor er det væsentligt, at indrette en mekanisme for storforbrugere, så at de ikke udsættes for denne diskriminering.

Den rigtige model er derfor, at nedsætte tariffen med 90 procent, når benyttelsestiden af forbindelsen overstiger f.eks. 2500 – 3000 fuldlasttimer, eller at føre de faste omkostninger over på den faste abonnementsbetaling.

Modellen bør endvidere gælde for alle forbrugere med en benyttelsestid, der overstiger grænsen uanset tilslutningspunkt. Vælges den sidste løsning fjernes behovet for storkunde rabat, idet tarifferne dermed vil være omkostningsægte.