Gå til hovedindhold
Elmarked & Eltariffer

Regulerkraftmarkedet forandrer sig i 2022

I løbet af 2022 bliver det nuværende timebaserede regulerkraftmarked erstattet med et kvartersmarked. Dansk Fjernvarme afholder temadag om de nye markedsregler i februar.

14. dec. 2021
Ældre end 24 mdr.
Tekst af Mikkel Lysgaard, mil@danskfjernvarme.dk

Indhold

    Siden indførslen af det fællesnordiske regulerkraftmarked i 2002 har regulerkraftmarkedet været et timebaseret marked. Regulerkraftbud kan i dag aktiveres i mindre end en time, men Energinet forsøger i videst muligt omfang, at sikre aktørerne en køretid på minimum 30 minutter. Det ændres fra november 2022 for at styrke stabiliteten i elsystemet.

    Energinet kommer og fortæller om ændringerne på en temadag den 2. februar i Fjernvarmens Hus i Kolding.

    Konsulent i Dansk Fjernvarme, Line Paulin Schmidt, fortæller, at baggrunden for ændringen er en konsekvens af implementeringen af en lang række europæiske rammer og regler. Samtidig forventer hun, at både Energinet og de balanceansvarlige er mere afklarede omkring konsekvenserne for værkerne nogle måneder inde i 2022.

    - Vi har arrangeret en temadag om markedet for systemydelser, og her vil både Energinet og de balanceansvarlige være repræsenteret, og jeg forventer, at vi kan få en god dialog om ændringerne på temadagen, siger Line Paulin Schmidt.

    Helt generelt har hun en klar opfordring til de medlemmer af Dansk Fjernvarme, der er på regulerkraftmarkedet.

    - Tag fat i jeres balanceansvarlige og spørg hvad konsekvensen er for jer, siger hun.

    En nødvendig systemydelse

    Energinet har som dansk TSO (Transmission System Operator) ansvaret for at drive rygraden i den danske elforsyning, nemlig de store højspændingsledninger. Energinet har dermed ansvaret for, at der er balance mellem produktion og forbrug i elsystemet døgnet rundt.

    For at kunne det er der behov for en række særlige produkter – det, der kaldes systemydelser - som er et samlet begreb for de elproduktions- og elforbrugsressourcer, som anvendes til at opretholde balancen i elmarkedet og den overordnede stabilitet i elsystemet.

    Størstedelen af systemydelserne sikres fra fem forskellige typer reserver. Reserverne indkøbes gennem aftaler mellem Energinet og produktions- eller forbrugsbalanceansvarlige aktører.

    Størstedelen af de danske reserver består af manuelle reserver. Begrebet manuelle reserver dækker over den kapacitet, der efter aftale med Energinet reserveres af aktørerne til manuel balancering af systemet i selve driftstimen.

    Aktører, der leverer manuelle reserver, det vil sige aktører som får rådighedsbetaling for at reservere kapacitet, er forpligtet til at indgive bud på aktivering af denne kapacitet på regulerkraftmarkedet.

    Til forskel fra day-ahead og intraday markederne kompenseres aktørerne typisk ad to veje ved handlen med reserverne; gennem en rådighedsbetaling for at reservere en given kapacitet og en aktiveringsbetaling for at levere ydelsen til nettet.

    Ved aktivering sikrer de manuelle reserver opretholdelse af balancen over længere perioder med ikke-planlagte udsving i produktion eller forbrug. Dette sker eksempelvis ved driftsstop på et kraftværk eller pludselige ændringer i vindmøllernes produktion.

    Hvor aktørerne indtil nu typisk har været aktiveret en time ad gangen, bliver denne aktivering af manuel reserver nu ændret.

    Markedet for systemydelser er i løbende udvikling

    Fra 2024 skal alt regulerkraft udveksles på en europæisk platform MARI (Manually Activated Reserves Initiative). For at blive klar til at træde ind på denne europæiske platform, har de nordiske TSO’er besluttet at opstarte et nordisk projekt som de kalder mFRR EAM.

    Hvor mFRR er en forkortelse af manuel genoprettelsesfrekvens reserve (manual Frequency Restoration Reserve), er EAM en forkortelse af energiaktiveringsmarked, kort fortalt er det altså regulerkraftmarkedet. Projektet skal bygge bro til, at Danmark og de øvrige tre nordiske lande, Norge, Sverige og Finland, senest i 2024 kan tilkoble sig det fælles europæiske energiaktiveringsmarked for mFRR, MARI.

    Formålet med at have et fælles nordisk og senere europæisk marked er at TSO'erne dermed gerne skulle kunne skaffe systemydelserne, hvor de er billigst, når der også tages hensyn til den tilgængelige kapacitet på tværs af elnettet. Det forventes at de samfundsøkonomiske gevinster herved er enorme, hvor det er estimeret at være op til flere hundrede millioner euro for Europa.

    Dette projekt er kun et af projekterne i implementeringen af europæiske rammer og regler.

    Kvartersmarked for regulerkraft

    Med mFRR EAM introduceres en ny nordisk platform for automatisk bududvælgelse og budaktivering på 15-minutters basis til erstatning af det nuværende timebaserede regulerkraftmarked. Markedet vil frem til 15 minutters ubalanceafregning (15 min ISP) i Q2 2023 fortsat være timeafregnet. Efter 15 min ISP vil markedet blive afregnet på kvartersbasis. 

    Anlæg skal i dag være i stand til at levere den fulde effekt 15 minutter efter aktivering. Med det nye marked reduceres dette til 12,5 minutter. Foruden dette nye krav og at aktiveringen ved ubalancer fremover sker hvert kvarter, introduceres der samtidig nye typer af budgivning.

     

    Skriv kommentar

    Andre klikkede på...