Stigende energipriser tyder ikke på nye gule veste

Voldsomme sammenstød mellem politi og demonstranter, massive mængder af tåregas, gummikugler og vandkanoner. Brosten og flasker som regner ned over kampklædt politi kastet af vrede franskmænd iført gule trafikveste.

Mange vil sikkert huske den franske protestbevægelse kaldet De Gule Veste, der gik på gaden i efteråret 2018 med voldsomme protester over nye afgifter på brændstof, som ifølge bevægelsen ville ramme socialt skævt.

Protesterne bredte sig til flere andre lande og blev i mange steder til det ultimative energipolitiske mareridt, som ingen europæisk regering ville ønske sig. Den franske præsident Macron endte med at droppe den nye afgift.

Med afsæt i de vilde scener, der udspillede sig i Frankrig og den nuværende energikrise, havde Dansk Fjernvarme onsdag inviteret til Energi På Toppen med netop dette tema som fokus. En række yderst kvalificerede oplægsholdere fra Nordea, Forbrugerrådet Tænk, Tænketanken Europa, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Dansk Industri bidrog med deres betragtninger omkring den nuværende krise, og ikke mindst hvilken fremtid vi har udsigt til.

Flere familier er udfordret

Fra Nordea deltog forbrugerøkonom Ida Marie Moesby. Hendes analyse var tilsyneladende ganske klar, som situationen er lige nu:

- Langt det fleste danske familier klarer de stigende energipriser fint, men vi ser stadig flere familier, som er udfordret og som må vende den sidste 50`er flere gange, understregede hun.

Moesby underbyggede sin analyse med, at de fleste familier har en sund og velpolstret økonomi, hvor der er råderum til at betale for de stigende gas- og elpriser. Men den listende tendens er nu, at de ser flere familier være udfordret på månedens sidste midler – og de stigende priser udfordrer budgettet til faste udgifter – især for gas- og elvarmekunder.

Hos Forbrugerrådet Tænk lagde politisk chef Helle Agerdal Olsen vægt på, at forbrugerne ønsker stor indflydelse på egne midler. Tænk arbejder for bedst mulige priser med stor gennemsigtighed, bred information om energirenovering af boliger og samtidig sikrer klimavenlig fjernvarme med høj forsyningssikkerhed.

Nej til nye ”brændselsbindinger”

Politisk chef i Dansk Fjernvarme, Rune Moesgaard, redegjorde efterfølgende i sit oplæg om udviklingen i fjernvarmepriserne, som i det store hele ikke har været så følsomme overfor energikrisen, som de individuelle varmekunder på el og gas.

Men der er selvfølgelig udfordringer i nogle områder, hvor brændselsmixet er for enstrenget. Moesgaard advarede mod den stigende politiske begejstring for elektrificeringen af fjernvarmen, hvis ambitionerne for forsyningssikkerheden skal opretholdes.

- Vi vil gerne advare om de nye ”brændselsbindinger”. Vi er sådan set ligeglade med, hvordan vi får vores vand i fjernvarmen i kog. Men det skal være grønt, og det skal være billigt, lød det.

I den efterfølgende spørgerunde blev der kredset om, hvorvidt forbrugerne efterspørger bæredygtighed og klimabelastning i deres økonomisk beslutninger. Det bekræftede både Ida Marie Moesby og Helle Agerdal Olsen. F. eks. nye grønne billån og bæredygtige lån til energirenovering af boliger.

Krisen spænder ben for den grønne omstilling – også internationalt

Energikrisen er som bekendt ikke kun et nationalt anliggende. I resten af Europa og globalt kæmper mange borgere både med Corona og de stigende energipriser. Det lod Anders Overvad, chefanalytiker i Tænketanken Europa, forsamlingen vide.

Når Rusland f. eks. ikke levere den gas, som man forventer i EU, ja så bider krisen ekstra hårdt, hvor mange også kæmper med beskæftigelsen oven på adskillige bølger af corona-smitte. Det sammenholdt med den ustabile elpris får særligt de syd- og østeuropæiske lande til at slå sig i tøjret i forhold til de grønne ambitioner i EU.

Energikrisen kan altså med andre ord blive en kæp i hjulet på den omfangsrige grønne omstilling i Europa, fordi grøn el p.t. ikke fordrer stabile elpriser. Der skal massive investeringer til både i udbygning og lagringsteknologi, hvis elprisen skal holdes i ro, når EU med hastige skridt skal elektrificeres med grøn strøm, understregede Anders Overvad.

Hos Dansk Industri fortalte cheføkonom Allan Sørensen om virksomhedernes udfordringer med de stigende energipriser, som resulterer i, at virksomhederne ikke kan investerer i udvikling og teknologi i samme omfang som før stigningerne. Dog er det altoverskyggende problem lige nu mangel på arbejdskraft.

- Vi kommer ikke til at se faldende beskæftigelse ude hos virksomhederne lige nu som følge af de stigende energipriser. Men jokeren i det her er selvfølgelig, hvor længe det varer ved, sagde Allan Sørensen.

På sigt kan de stigende omkostninger altså blive et problem også for jobskabelsen, hvis ikke priserne bøjer af igen. Både DI og Nordea forventer dog, at vi vil se en nedgang i energipriserne i løbet af foråret 2022. Samtidig vil krisen ikke forværre vores konkurrenceevne, da vilkårene er ens i alle lande.

Bøvl med godkendelser af grøn energi og skæve afgifter

Formiddagen blev afsluttet med politiske oplæg og debat mellem tidl. MF Pelle Dragsted fra Enhedslisten, der sidder i repræsentantskabet for netvirksomheden Radius, og Malte Larsen, MF for Socialdemokratiet og bestyrelsesmedlem i Nordlys og SE Fibernet, som trådte til, da Katarina Ammitzbøll desværre var syg.

Dragsted lagde for med kontant diagnose for den grønne omstilling generelt. Han konstaterede, at vi er godt i gang med det grønne herhjemme, men at vi er kommet i gang for sent, og at det går for langsomt. Afgifter rammer skævt, når vi f. eks. kigger på hybridbiler, biogas og manglende afgifter på import af biomasse.

- Pensionisterne kan ikke betale deres elregninger, men I vil give energiafgifterne tilbage til virksomhederne ved at lette selskabsskatten, sagde Dragsted henvendt til Malte Larsen.

Dragsted argumenterede også for, at det er alt for bøvlet at få godkendt VE-projekter, og det forsinker selvsagt den grønne energiomstilling og elektrificeringen mærkbart. Vi skal væk fra ”silotænkning” og i gang med at arbejde mere på tværs, mente han.

Pelle Dragsted undrede sig også gevaldigt over, at når mange forsyningsselskaber, herunder fjernvarmen, er forbrugerejede, så giver den stramme regulering i hans optik ikke mening. Dragsted mente, at reguleringen skulle løsnes op, så selskaberne kunne få større selvbestemmelse til at drive den grønne omstilling fremad.

Vi er ikke i mål – endnu

Malte Larsen lagde i sit indlæg vægt på, at der var truffet mange store grønne beslutninger, siden regeringen kom til. Beslutninger, der utvivlsomt har sat kursen for 70 procent-målsætningen.

- Er vi i mål, spurgte han og svarede selv:

- Nej, det er vi ikke. Vi kan sagtens producere den grønne strøm, der er behov for i de kommende år, og vi har kendte løsninger til at nå meget langt med de grønne målsætninger, lod Malte Larsen tilhørerne vide.

Men det nytter jo ikke noget ”at lukke Aalborg Portland, eller aflive alle dyr i Danmark for at nå de grønne mål”, som Larsen udtrykte det.

Han understregede, at der forsat skal arbejdes med rammerne for sektoren, og at politiske strategier skal danne rammen for, at selskaberne kan investere fornuftigt – f. eks. med CCS-U.

På spørgsmålet om afgifter, lagde Larsen vægt på, at fokus for regeringen er på balancen. Det må ikke ramme skævt, og afgifter skal føre til adfærdsændringer – ellers giver de ingen mening.

Malte Larsen sætter sin lid til den kommende grønne skattereform, som ifølge ham vil have den forventede effekt, at det sorte bliver dyrt og det grønne billigt.

De to politikere fortsatte diskussionen om en høj CO2-afgift på 1500 kr. pr. ton, hvor det blandt andet blev luftet, at en del afgiftsprovenuet kunne gives tilbage de mest udsatte.

- Det skal ikke være den svageste del af befolkningen, der betaler gildet. De er vi to enige om, opsummerede Malte Larsen.