Aurélie Beauvais: Fjernvarmen skal være en ”ja-sektor”

Det er blot et halvt år siden, at franske Aurélie Beauvais tog over som direktør for den europæiske fjernvarmeorganisation Euroheat & Power. Magasinet Fjernvarmen har talt med hende om hendes indtryk af sektoren og dens styrker og svagheder.

Hvordan har dit første halve års tid i jobbet været?

– Det har været interessant at lære fjernvarmen bedre at kende. Jeg er overrasket over, at der ikke er mere synlighed om den i forhold til de store fordele, sektoren giver den grønne omstilling. Men om noget gør det mig mere begejstret for mit job, fordi det betyder, at der er en god mission at udføre.

– Jeg har besøgt Danmark nogle gange, og jeg kalder det ”Planet Fjernvarme”, fordi alle kender fjernvarmen og er enige om dens fordele. Sådan er det ikke andre steder, og i hvert land er udfordringen forskellig.

- Euroheat & Power har jeg lært at kende som en vidunderlig forening med dejlige, talentfulde og smarte mennesker i sekretariatet. Medlemmerne er engagerede, venlige, forstående og støttende. Fjernvarmen er fantastisk fællesskab.

Hvad var din første indskydelse, da dette job blev en mulighed for dig?

– Wow, det er så stor en sektor – og vi taler ikke nok om den. Når man kommer fra elsektoren, som jeg gør, tænker man på opvarmning og afkøling som et elspørgsmål. Det er en skævhed, der også er blevet formidlet til europæiske politikere. Jeg kan ærligt sige, at der ikke er en stærk viden eller forståelse for varme- og kølesektoren, når man er på elsiden.

– Da jeg opdagede det, fandt jeg ud af, at det var en interessant teknologi. Fjernvarmen er ret unik, fordi den er lokal – det betyder nemlig, at den kan fungere i ethvert land. Fjernvarmen er fair, konkurrencedygtig og inkluderende. Samtidig er jeg blevet overrasket over, hvor moderne og innovativ den er. Nogle politikere lader til at tro, at det er en teknologi fra fortiden, og det er en opfattelse, vi har brug for at ændre. Det er en spændende udfordring at være med til og den opgave ligger til min personlighed fordi jeg ser meget på, hvad der kan opnås.

– Noget at det, jeg finder attraktivt ved fjernvarmen, er, at det er en menneskelig sektor. Der er en nærhed mellem mennesker. Jeg besøgte et mindre fjernvarmeselskab i Jylland sammen med Birger Lauersen fra Dansk Fjernvarme og så, at kun to personer drev hele fjernvarmeanlægget. Alle i området kender dem og ved, at de driver den fjernvarme, der opvarmer deres bolig. På landsmødet tænkte jeg: ”Ja, der er store virksomheder her – men det er også en slags familie”. De ansatte i sektoren er tæt på lokalsamfundet. Fjernvarmen er en løsning i menneskestørrelse.

Din start i fjernvarmesektoren har været præget af megen dramatik på verdensscenen. Hvordan påvirker de begivenheder din hverdag i Bruxelles?

– Krisen har ændret alt. Folk, der arbejder med energisager i EU, arbejder dag og nat. Jeg har aldrig set det niveau af aktivitet, engagement og arbejde fra EU's side. Energi er overalt nu, så der er et momentum og en synlighed på behovet for at reducere gasefterspørgslen, der er helt uden fortilfælde. Der er en erkendelse af, at dette er en varmekrise. Det er dog et paradoks, at alle taler om opvarmning, men samtidig ikke svarer på udfordringerne med fokus på varmeteknologi. Fokus virker til at være på el og brint. Det er vores mission at ændre det.

Du har tydeligvis en stor tro på fjernvarmens potentiale, men kan du se, at det potentiale ændrer sig, fordi folk indser, at Europa har et opvarmningsproblem?

– Ja, absolut. Fjernvarmen er det, vi har brug for, den kan levere på alle parametre. Det er bare et faktum. Vi har brug for noget, der hjælper os med at reducere gasefterspørgslen drastisk. Det kan fjernvarme gøre meget effektivt, og her er et enormt potentiale. På den lange bane er fjernvarmen også vigtig, for den kan udnytte ressourcer, der allerede findes og som ikke kan bruges til andet end varme. Derfor er det massive fokus på brint i EU også problematisk. Hvis vi nu fokuserede på fjernvarme og fjernkøling i stedet, kan vi udnytte ressourcerne direkte. Nogle lande er meget afhængige af gas, men fjernvarmen kan netop tilpasse sig hvert enkelt land og udnytte de muligheder, der findes dér. Det gør den så anvendelig.

Er Ukraine-situationen et ”wakeupcall” eller snarere en langsom opvågning i EU-systemet?

– Der er flere svar. Den er et wakeupcall i den betydning, at det er gået op for EU, at varme fylder meget, og at vi hidtil ikke har gjort noget for at dekarbonisere den. Vi har bare fokuseret på el. Når det så kommer til fjernvarmens og kølingens evne til at svare på de udfordringer, er vi mellem den langsomme opvågning og et wakeupcall.

– Fra industrien ser vi en stigende interesse, vi bliver kontaktet mere og mere af medier, og vi bliver kontaktet mere og mere af andre organisationer, også elorganisationer. De vil gerne vide, hvad vi kan, og hvordan vi kan samarbejde.

– På den politiske side sker der til gengæld ikke nok. For eksempel giver det ingen mening for mig, at EU ikke har indført obligatorisk varmeplanlægning. Og på varmepumpeområdet er fokus alt for meget på de individuelle og alt for lidt på de store industrielle. Jeg tror, at vi kommer til at opleve et pres nedefra og op. Fra byer og industri, eksempelvis. Så kan det godt være, at vi må have lidt mere tålmodighed, før vi ser fjernvarmen blive italesat oppefra og ned.

Du har beskrevet fjernvarmen som den grønne omstillings ”underdog” – hvorfor det?

– At være ”underdog” betyder ikke, at vi er mindre gode. Det betyder bare, at folk ikke satser på os endnu, selvom vi har alle kvaliteterne til at vinde løbet. Om tre år vil alle tale om fjernvarme på europæisk plan. Jeg er overbevist om, at det kommer til at ske, fordi vi taler om fakta. Værdien i fjernvarme er reel.

Hvad ser du som dine og Euroheats vigtigste opgaver i de kommende år?

– Vi skal fortsætte med at repræsentere sektoren og sikre, at europæisk lovgivning understøtter dens vækst og dekarbonisering – og at den tilpasses de særlige forhold og lokale begrænsninger, som vores virksomheder og forsyningsselskaber står over for. Vi skal styrke det datagrundlag, der findes på europæisk plan, og have beskrevet værktøjskassen bedre, så det er lettere at finde de rigtige løsninger og de rigtige til at udføre dem i hvert projekt. Og så skal vi styrke organisationens evne til at skabe forretningsmuligheder for selskaberne.

– Fjernvarmen skal tro på sig selv. Vi skal blive en ”ja-sektor”. Vi skal være parate til at gøre ting på nye måder og til at tage chancer. For mig er det vigtigt, at vi deler en opfattelse af, at vi er i et afgørende øjeblik. Vi har chancen for at give fjernvarmen et hidtil uset løft, hvis vi formår at demonstrere på europæisk plan, at vi kan levere en grøn varme.

Denne artikel er en version af en artikel fra magasinet Fjernvarmen fra december 2022. Du kan tilgå Fjernvarmen digitalt her (kræver abonnement).