CO2-fangst: Brancheorganisation og 10 selskaber går sammen om åbent brev til klimaministeren
Hvis politikerne virkelig mener, at CO2-fangst er en del af vejen til klimaneutralitet i 2050, skal kommunerne også have lov til at drive fangst som en del af deres hovedvirksomhed på varme- og affaldsanlæg. Men med de nye bekendtgørelser, der træder i kraft 1. april, er det ikke muligt – og det skal laves om, mener Dansk Fjernvarme og selskaber i åbent brev til ministeren.
Danmark skal være foregangsland for den grønne omstilling med et mål om 70 procent klimaneutralitet i 2030 og klimaneutralitet i 2050. Klimarådets seneste statusrapport tegner et trægt billede af indfrielsen af målsætningerne, hvor der stadig mangler konkrete beslutninger for at målene kan indfries.
Ligeledes præsenterede en ekspertgruppe modeller til en grøn skattereform i begyndelsen af februar, hvor der blandt andet skulle gives negative afgifter til CO2-fangst. Der er altså politiske ambitioner om, at vi i Danmark skal være førende inden for udviklingen af fangst-, transport-, lagring- og anvendelse af CO2 (også kaldet CCUS).
Men hvis disse ambitioner skal blive til virkelighed, skal de foreslåede bekendtgørelser, der ellers havde til formål at sikre den fornødne hjemmel til CO2-fangst på kommunale affaldsenergi- og kraftvarmeanlæg i Danmark, trækkes tilbage og genovervejes, mener brancheorganisation Dansk Fjernvarme sammen med 10 kommunalt ejede forsyningsselskaber i et åbent brev til klima- og energi- og forsyningsministeren.
- Danmark er kommet langt arbejdet med at nå klimaneutralitet i 2050, siden målet blev sat, og der er stor politisk fokus på, at vi skal nå i mål med denne grønne omstilling. Her står affaldsenergi- og kraftvarmeanlæggene klar til at bidrage betydeligt til at nå vores klimamål ved blandt andet at etablere CO2-fangst på deres anlæg, siger direktør i Dansk Fjernvarme, Kim Mortensen og fortsætter:
- I samarbejde med de underskrevne selskaber, opfordrer vi derfor Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet til at trække den foreslåede model tilbage eller som minimum opdatere den så vi sikrer, at CO2-fangst kan indgå som en del af hovedvirksomheden på de kommunalt ejede kraftvarme- og affaldsenergianlæg eller i et særskilt selskab ejet af kommunen. På den måde vil det være muligt at realisere det fulde potentiale for CO2-fangst i Danmark og komme endnu tættere på vores klimamål.
Omdrejningspunktet for brevet er, at modellen foreslår, at CO2-fangst skal ske i en tilknyttet virksomhed til den hovedvirksomhed, der ejer og driver kraftvarme- eller affaldsenergianlægget. Modellen vil kvæle mulighederne for etablering af CO2-fangst på mange kommunale anlæg, fordi den medfører en række udfordringer, der vil forhindre etableringen af CO2-fangst.
CO2-fangst skal indgå som en del af hovedvirksomheden
Rensning af røggassen for CO2 bør på sigt være en ligeså naturlig del af driften af anlægget som rensning for SO2 og NOx, der allerede sker i dag og indgår i hovedvirksomheden. Den valgte model for sikring af hjemmel bør derfor sikre dette, ligesom den bør sikre, at der reelt er mulighed for etablering af CO2-fangst på de kommunale anlæg, som er blandt de samfundsøkonomisk mest relevante for etablering af CO2-fangst. Det er derfor vigtigt at tage de rigtige beslutninger i begyndelsen, så det ikke spænder ben for det fremtidige potentiale.
Klimarådet peger på affaldsenergianlæg som en af de mest oplagte punktkilder til CO2-fangst. Og den nationale køreplan for CO2-fangst siger tydeligt, at kommunale aktører får en klar hjemmel til at drive og etablere CO2-fangst. Så jeg opfatter Energistyrelsens forslag om at definere CO2-fangst som en tilknyttet aktivitet, som en midlertidig løsning indtil man kan få et sikkert fremadrettet grundlag på plads. Det bedste vil helt klart være at fangst af CO2 betragtes som del af hovedaktiviteten. Det bør ligeledes være muligt at finansiere milliardinvesteringerne i Kommunekredit. Jeg vil på det kraftigste opfordre forligskredsen til at sikre det fornødne grundlag til, at ARC og andre danske affaldsenergianlæg kan bidrage til den grønne omstilling med store CO2-reduktioner, siger ARC-direktør Jacob H. Simonsen.
- CO2-fangst rummer generelt set et stort potentiale til at blive en central del af løsningen på bl.a. 2030-målet om en 70 pct. reduktion af udledningen og omstillingen til et grønnere samfund. Med det er det er afgørende, at rammerne for etablere CO2-fangst på kommunalt-ejede anlæg skal styrkes, så de finansielle og økonomiske incitamenter bliver tydelige og arbejdsbetingelserne rimelige, hvis selskaberne skal bidrage til at imødekomme de overordnede målsætninger, fortæller Bjarne Munk Jensen, adm. direktør hos Kredsløb.
Modellens uhensigtsmæssigheder:
- Den foreslåede model medfører, at omkostninger til CCS ligger i en tilknyttet virksomhed, mens gevinsten ved sparede afgifter og kvoter ligger i hovedvirksomheden, som dermed vil få en ”gratis” gevinst. Modellen sikrer dermed ikke de rette incitamenter, da sparede afgifter og kvoter ikke kan bidrage til finansieringen af CCS.
- Det økonomiske og arbejdsmæssige omfang forbundet med CCS forventes at blive meget stort – bestemmelsen om, at tilknyttet virksomhed som udgangspunkt ikke må overstige 50% af omsætningen i hovedvirksomheden vil derfor blive en udfordring.
- Den foreslåede model udelukker muligheden for kommunal garantistillelse og adgang til KommuneKredit og medfører en stor risiko for, at de kommunale affaldsenergianlæg ikke kan opnå lånefinansiering på det private marked, når de samtidig står overfor en konkurrenceudsættelse, hvor 30% af kapaciteten skal lukke, jf. Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi.
- Modellen gør det vanskeligt for de kommunalt ejede anlæg at byde ifm. udmøntningen af CCUS-puljen, da risici forbundet med ”ubalancer” mellem den realiserede og den tilbudte årlige mængde CO2-fangst umiddelbart ikke kan dækkes i en tilknyttet virksomhed.
Skriv kommentar