El er blevet meget dyrt

Den fælles nordiske elbørs, NordPool, har opgjort, at elprisen i grossistmarkedet har været den højeste nogensinde i juli måned med et gennemsnit på 2 kr./kWh. Til sammenligning var prisen på 0,19 kr./kWh i juli 2020. Dertil kommer for elkunderne også tariffer til transmission og distribution samt afgifter og moms.

De høje priser har vi nu haft siden efteråret 2021, og der ikke længere tvivl om, at el er blevet meget dyrt – også selv om priserne ikke er i nærheden af rekorden fra den 8. marts 2022 med over 5 kr./kWh for el i grossistmarkedet.

Det helt centrale spørgsmål er dog, hvor længe priserne holder?

Hvis vi ser på el til levering i september, så koster el nu hele 2.700 DKK/MWh – hvis det er til levering i 4. kvartal i 2022 er prisen helt oppe på 3.251 DKK/MWh og for levering i 2023 er prisen på 2.268 DKK/MWh.

Det er meget høje priser, men dog stadig ”kun” halvdelen af prisrekorden fra 8. marts 2022 på 5.212 DKK/MWh. Det var kun en enkelt time, men blev et chok for alle i markedet.

Fremtiden tegner ikke lys for el-forbrugere

Det næste åbenlyse spørgsmål er, hvordan fremtidsudsigterne tager sig ud. For el-producenterne kan man sige, at det gælder det om at have sine kapaciteter klar til at producere el; særligt til efteråret og vinteren, hvor der også er kunder til fjernvarmen og de høje brændselspriser kan tjenes hjem gennem kraftvarmeproduktionen.

Udover at levere el til spotmarkedet i mange timer med over 3.000 DKK/MWh, så er der også muligheder for levering af opregulering, hvor prisrekorden blev sat den 24. juni 2022 med vanvittige 35.000 DKK/MWh. Siden den dag har der været hele 34 timer med opreguleringspriser over 5.000 DKK/MWh.

Udviklingen i vores naboområder peger også i retning af at der er gode forretningsmuligheder for kraftvarmeproducenterne. I flere lande i Europa har tørken medført, at der ikke er nok kølevand til kraftværker, og kapaciteterne står overfor en vanskelig vinter med stigende el-behov. Elprisen i EU-området er således på et højt niveau alle steder.

Norge er næsten i panik

Også Norge har vanskeligheder og prisen på 1 kWh i Sydnorge er nu ca. 2 kr./kWh, mens prisen i Nordnorge lige nu er 1 øre/kWh. Det skyldes mangel på vand i de norske vandmagasiner, som i Sydnorge er på under 50 procent, hvor normalen er over 70 procent.

Udviklingen har næsten skabt panik i Norge med krisemøder i regering og Storting - og desværre drøftelser om at lave begrænsninger på el-salget; særligt eksporten.

Det vil være et kæmpe tilbageslag for den nordiske markedsmodel, som Norge selv udviklede i starten af 90’erne.

El skal kunne handles frit til gavn for os alle, og selvom Norge ikke er et EU land, må de efterleve vilkårene for det indre marked for el og ikke indføre nationale restriktioner, som vil undergrave tilliden til elmarkedet – også efter den nuværende energikrise er overstået.

Det er nødvendigt at forberede sig nu

Prognoserne er altså, at vi er i en vanskelig situation, og at det sætter sig i elpriserne, både på kort sigte og på det lidt længere sigte – ja i hele 2023.

Det betyder at elforbrug - og særligt stort elforbrug til fjernvarmeformål - vil blive belastet af de høje elpriser. Det bør få fjernvarmeselskaber til at overveje, hvordan de vil producere fjernvarmen i den kommende vinter.

Der er desværre ikke udsigt til, at el hverken her og nu eller på det lidt længere perspektiv bliver det billige brændsel. Kommer der perioder med mere vindkraft, så kan elprisen falde i disse timer og forbedre økonomien ved elforbrug.

Omvendt kan kraftvarmen se frem til gode indtjeningsmuligheder, hvis da ikke brændselspriserne på bl.a. naturgas stiger yderligere, og CO2 kvoteprisen holdes i ro.