Hvad vil en Brown Out af elsystemet betyde for fjernvarmeselskaberne

Energistyrelsen gør opmærksom på, at der i den kommende vinter kan blive behov for planlagte afbrydelser af elforsyningen – såkaldt Brown Out - i korte perioder. Det er første gang nogensinde at myndighederne kommer med den type udmelding, og Dansk Fjernvarme vil redegøre for, hvad det kan betyde for fjernvarmesektoren, hvis situationen opstår.

Det er måske vigtigt at slå fast, at Danmark har verdens næsthøjeste forsyningssikkerhed for elforsyningen, og at vi har et meget robust el-system med et meget stærkt elnet og – under normale omstændigheder - adgang til rigelig elproduktion. Derfor har vi også et land med minimal udbredelse af nødstrømsanlæg.

- Det er et gode for vores samfund, og helt generelt er der ingen grund til panikhandlinger eller vilde investeringer i egen nødstrømsforsyning, slår udviklingschef i Dansk Fjernvarme, Kim Behnke fast og fortsætter:

- Medierne er lige nu fyldt med historier om Brown Out, og begrebet tolkes og mistolkes, fordi vi netop aldrig før har været i sådan en situation med risiko for planlagte og kortvarige afbrydelser af elforsyningen. Men inden vi overhovedet kommer så langt, vil der være et længere tilløb.

Brown Out – optakten

En Brown Out er en planlagt afbrydelse af elforsyningen i udvalgte områder. Men inden vi kommer så langt, så er der en optakt. Den planlagte afbrydelse skyldes nemlig ikke tekniske fejl eller mangel på kapacitet i elnettet, men derimod mangel på elproduktion til at dække elforbruget. Derfor vil det være nødvendigt at afbryde dele af elforbruget for at genskabe balancen i elsystemet.

Europa oplever i øjeblikket et sammenfald af mange uheldige omstændigheder – også kaldet ”Den perfekte storm” – der betyder, at der nu er opstået en situation, hvor Brown Out kan være aktuelt.

Der mangler vand i de norske vandmagasiner; der har været tørke og hedebølge i Sydeuropa, så kraftværker må lukke, fordi de ikke kan få kølevand fra floderne. Der mangler også naturgas til kraftværker,   og nok så vigtigt har der været mangel på vind og derfor reduceret elproduktion fra vindkraften. Endeligt har en række kernekraftværker været lukket ned for vedligehold, og elforbruget til køling har været højt.

Konsekvensen af de mange sammenfald er, at elprisen er blevet historisk høj. Vi har haft en prisrekord i Nord Pool Spotmarkedet på 6.488 kr./MWh i Danmark og lange perioder med priser på over 4.000 kr./MWh, hvor normalen er priser mellem 250 og 400 kr./MWh.

De høje priser er et tegn på ubalance, fordi der ikke er nok produktion i forhold til efterspørgslen, så prisen går op. I Danmark har vi oplevet en del lavere elproduktion fra vindkraften og derfor højere elpriser, mens solcellerne har leveret ekstraordinært stor elproduktion og derfor lavere elpriser.

- Meget høje elpriser burde få mange kraftvarmeværker til at producere ekstra mængder el. Men for det første er der varmebindingen, som har begrænset mulighederne over sommeren. Det ændres nu med varmebehov og vinter. For det andet har særligt naturgasprisen og prisen på CO2 kvoter gjort det dyrt at producere ekstra el, forklarer Kim Behnke.

De høje elpriser har også den fordel, at der opstår en bedre mulighed for at opnå balance, fordi forbruget falder. Alt fra store eldrevne varmepumper, jernstøberier, gartnerier osv. lukker for deres elforbrug, når elpriserne er så høje.

El handles i et marked dagen før. Når Nord Pool Spot skal lave priskryds mellem forbrug og produktion, så vil en krisesituation betyde, at prisen bliver højere og højere. Der er dog en grænse på 5.000 €/MWh – svarende til 37.200 kr./MWh. Hvis ikke den pris er høj nok til at få forbrug stoppet eller få ekstra produktion tændt, så kommer vi ind i en fase, hvor Energinet som systemansvarlig vil træde til og pålægge elhandlerne at reducere deres købsmængde. Der bliver tale om såkaldt afkortning af købsbud.

Hvis der mangler 5 %, så vil alle elhandlere få besked om at de kun modtager 95 % af den mængde el de gerne vil købe til dagen efter. Elhandlerne må derefter aftale med kunder – særligt erhverv – at de ikke bruger så meget el som ønsket dagen efter. Disse kunder vil da blive kompenseret med betaling som i markedet for opregulering.

- Fjernvarmeselskaber skal ikke frygte at blive afbrudt i situationen med krav om afkortning af købsbud, da det blot udløser nye problemer for forsyningen. Til gengæld forventes det, at alle eldrevne varmepumper og elkedler er slukket, når elprisen er på 37.200 kr./MWh, siger Kim Behnke.

For at stoppe vejen mod Brown Out gælder det altså om at reducere forbruget, men også om at få mest mulig produktion af el sat i gang. Og her udgør kraftvarmeværker en vigtig ressource, så kraftvarmeværkerne bør derfor være klar til drift i den kommende vinter.

Det kan være bud i Spotmarkedet; bud i markedet for opregulering, og nok så vigtigt markedet for reserver. Det kan være prisafhængige bud, som kun aktiveres i en mangelsituation.

- Derfor skal vi opfordre alle kraftvarmeværker til at forny deres aftaler med deres balanceansvarlige, så alt disponibel kapacitet er aktiv over vinteren. Vi kan ikke tåle et Brown Out, mens et kraftvarmeværk står stille, slår Kim Behnke fast.

Brown Out – så bliver det alvor

Hvis det ikke er muligt at skabe balance mellem produktion og forbrug af el, eller hvis det ikke er muligt for elhandlerne at afkoble nok forbrug gennem kommercielle aftaler, så overtager Energinet. Spotmarkedet og arbejdet med at få kommercielle afkoblinger finder sted 20-24 timer før driftstimerne.

Energinet vil da forberede, at al kapacitet i markedet for opregulering købes og er klar til driftsdøgnet. Og nok så vigtigt vil alle reserver blive aktiveret.

- Hvis det nu viser sig, at tiltag som opregulering og reserver ikke er nok til at sikre balancen, så vil Energinet planlægge afbrydelser, altså Brown Out. Det er en yderst sjælden situation, fordi det har så voldsomme konsekvenser, siger Kim Behnke, der vurderer, at risikoen for en Brown Out vil være størst i perioder med udfald af produktion i nabolande, manglende vindkraft i Danmark, og et stort varmebehov.

Ved Brown Out beregner Energinet behovet og hvor. Det kan være prisområde DK1 (Jylland-Fyn) eller DK2 (Sjælland og Lolland-Falster samt Bornholm). Men det kan også være et mindre område f.eks. under en stor transformer.

Hvis Energinet beregner, at der vil opstå en mangelsituation, vil elnetselskaber (DSO) blive bedt om at afbryde elforsyningen i et område i op til 2 timer. Der forventes at være ca. 20 timers varsling, og inden der sker egentlig afbrydelse, vil det blive meddelt 15 minutter før afbrydelsen. Efter de 2 timer vil elforsyningen komme tilbage og et nyt område afbrydes i 2 timer.

- Et fjernvarme- eller affaldsenergiselskab med kraftvarme bliver ikke afbrudt, fordi de giver positive bidrag til el-balancen. Men selvom fjernvarmen ikke bliver afbrudt, så kan afbrydelser ude i byen have konsekvenser, siger Kim Behnke.

Han nævner som eksempel, at hvis elforsyningen afbrydes i et område, så rammer det også fjernvarmepumper, ligesom måleudstyr bliver afbrudt.

- Måske endnu vigtigere er det nok, at mobilmaster vil lukke ned inden for 30-60 minutter, og så stopper muligheden for at bruge mobiltelefoner. Det samme gælder for IT-udstyr og internetforbindelser – de lukker også ned, når de mister elforsyningen.

Black Out – det uplanlagte

Langt mere alvorligt end Brown Out er en regulær Black Out af elforsyningen, fordi den sker uden videre. Det sker i dag – med mellemrum – men er ofte meget lokalt, hvor et kabel bliver beskadiget eller en transformer lukker ned og elforsyningen falder ud, indtil der er sket reparation og det normale genskabes.

Sådanne uplanlagte afbrydelser kan medføre ulemper for det område, hvor det sker, og der kan selvfølgelig også ske store Black Out, men det sker dog meget sjældent.

Senest det skete var den 23. september 2003, hvor hele Sjælland blev lukket ned på grund af en teknisk fejl i det svenske elnet. Det viste sig, at de anlæg, som var dedikeret til at starte elsystemet op igen svigtede, og det forværrede situationen.

Ved et Black Out vil nødstrømsanlæg på sygehuse m.v. automatisk gå i gang og dække elforbruget, indtil forsyningen er genetableret. Det er helt, som det plejer at være.

Et fjernvarmeværk vil i sagens natur også blive ramt ved et Black Out. Kraftvarmeværker, vindmøller og solcelleanlæg vil gå i ”ø-drift” og kan først kobles ind på elsystemet igen, når der er normale forhold igen.

Beredskabsplaner for Brown Out

Fjernvarmeselskaber skal forberede sine beredskabsplaner, så de er klar til det sjældne tilfælde af Brown Out. Men allerede inden Brown Out skal selskaberne hjælpe ved at slukke for forbrug til elvarmepumper og elkedler, og tænde for kraftvarmeværker.

Ved Brown Out skal der være mandskab klar til mest mulig manuel drift. Det hjælper ikke at satse på mobiltelefoner og iPad. Medarbejdere må møde ind på værket og hjælpe til med manuel drift, særligt når elforsyningen kommer tilbage og pumper skal startes op m.v.

- Men fjernvarmeselskaberne skal også indtænke udstyr, der er afhængig af leverandørers muligheder for at handle. Hvis et Brown Out rammer den by, hvor en balanceansvarlig har til huse, så skal der være en plan eller et beredskab for det, forklarer Kim Behnke, der generelt opfordrer til, at man hos fjernvarmeselskaberne gennemtænker alle mulige scenarier.

Han nævner, at fjernvarmeværkerne fx skal være klar til manuelt at tænde eller slukke for kraftvarmeværker eller varmepumper. Hvis IT udstyr har data på servere eller cloud-løsninger hos andre, så skal der tages højde for det i en situation med Brown Out.

- Og selvom sandsynligheden for Brown Out er meget lille, så er det klogt at få gennemgået beredskabsplanerne her og nu og få informeret sit personale om, hvordan de skal forholde sig, hvis der er behov, siger Kim Behnke.