Manglede tilslutning: Nu kommer fjernvarmen nok alligevel

I et øjeblik nåede det at se sort ud for fjernvarmen i Øster Vedsted.

Hvis Ribe Fjernvarme skulle udlægge fjernvarme til byen, skulle der nemlig bruges mindst 75 procent tilslutning fra de lokale borgere. Det tal nåede man på trods af fjernvarmens enorme popularitet ikke, men alligevel kan den lille vestjyske by med al sandsynlighed se frem til at få fjernvarme – selvom kun 67 procent, svarende til 234 varmebrugere, har takket ja til den grønne opvarmningsform.

Forklaringen skal findes i, at man i byen har været villige til at betale mere for, at fjernvarmen kommer ud. Ribe Fjernvarme fik nemlig lavet en ny beregning for, hvordan man kunne omgås den lave tilslutningsprocent og kom frem til, at det med nogle prisjusteringer stadig var muligt at få økonomien i konverteringsprojektet til at hænge sammen.

Løsningen blev dermed at forhøje tilslutningsbidraget med 12.500 kroner og samtidig sætte det årlige transmissionsbidrag op med 600 kroner, men forkorte betalingsperioden fra 30 til 20 år.

Årsagen til, at der ikke har været tilslutning nok i Øster Vedsted skal ifølge Ribe Fjernvarmes driftsleder, Richard Boisen, findes i, at en betydelig andel af de potentielle fjernvarmekunder i byen for nylig har investeret i varmepumper.

- Nogle af borgerne i byen har koblet sig af gasnettet og investeret i en varmepumpe, som nu er 1-2 år gammel. De kunder er ikke interesseret i at komme på fjernvarmenettet lige nu, hvor investeringen er så ny, forklarer han og uddyber:

- Der er måske tale om et sted mellem 30 og 50 personer, og en del af dem har også sagt, at de gerne vil med på fjernvarmen, når deres varmepumpe er udtjent. Problemet er jo bare, at vi ikke ved, hvornår det bliver. Samtidig kan vi ikke sige, om der til den tid er kommet en ny teknologi, som er mere attraktiv end fjernvarmen. Vi derfor nødt til at tilslutte nok fra starten af, som gør, at vi har en økonomi, hvor vi kan hvile i os selv, lyder argumentet.

Fjernvarmegrundlag risikerer at blive udhulet af varmepumper

Konverteringsprojektet i Øster Vedsted ser altså ud til at være reddet, og Richard Boisen tror da også på, at der kommer flere med på fjernvarmen, når først gravearbejdet går i gang. Sagen vidner dog stadig om et ærgerligt problem, som fremover kan spænde ben for de optimale løsninger i den grønne omstilling – Nemlig at områder, som ellers med fordel kan få fjernvarme, risikerer at blive udhulet af varmepumper.

Og det er et problem, som går igen i flere af Ribe Fjernvarmes potentielle konverteringsområder. Udvidelsespotentialet i Ribe og omegn ligger på 1.500 forbrugere, og dermed er det området med størst potentiale i Esbjerg Kommunes varmeplan. Ikke så lidt for et selskab, der i dag har cirka 2.700 forbrugere.

- Det arbejder vi hårdt på at indfri, for vi har jo en samfundspligt til at gøre det. Men vi skal også passe på de forbrugere, vi har i forvejen. Vi må ikke gøre det dyrere for dem, understreger Richard Boisen.

For fjernvarmeselskabet er det derfor nødvendigt med 75 procent tilslutning, da de ikke får nye brændsler ind i produktionen, som ville kunne sænke varmeprisen. Man kunne have valgt at tilbyde en lejeaftale – en såkaldt ’varmemesterordning’ på en fjernvarmeunit for at give potentielle kunder mulighed for at undgå den store førstegangsinvestering og dermed måske skabe større tilslutning, men det har fjernvarmeselskabet fravalgt af strategiske årsager, siger Richard Boisen.

Som en lille organisation mangler Ribe Fjernvarme nemlig ressourcer til at vedligeholde en sådan ordning. Og med realiseringen af konverteringsprojektet i Øster Vedsted, har man da netop også vist, at det godt kan lade sig gøre at skabe tilslutning uden, påpeger driftslederen.

Økonomien i de mange potentielle konverteringer er dog stadig en mere usikker side af sagen.

- Det er mere eller mindre det samme problem i alle områder, når vi kommer ud og skal bruge en høj tilslutningsprocent. Min holdning er, at selvfølgelig må man så kigge ind i, at det bliver dyrere at få fjernvarme. Den investering, der skal til fra samfundet, hvis man skal til at forstærke elnettet til endnu flere varmepumper i de kommende år, vil jo også koste meget mere, siger driftslederen.

Han nævner også, at han ønsker bedre rammevilkår for fjernvarmens udbredelse. Han peger blandt andet på bedre tilskud til konverteringer og en mulig ja tak-ordning som måder at sikre fjernvarmen på. Som det er nu, kan han nemlig ikke 100 procent garantere, at Øster Vedsted får fjernvarme.

- Vi vil selvfølgelig gør alt, hvad vi kan. Men hvis materialepriser og det hele stikker fuldstændig af, er det svært at se, hvad vi skal gøre. Vi kan selvfølgelig håbe på, at rammebetingelserne bliver ændret, så det bliver mere givtigt at lægge fjernvarme ud, men problemet er, at dem vi konkurrerer med, ikke er reguleret på samme kollektive præmisser, som vi er, siger han

Kigger på overskudsvarme og varmepumpeanlæg

Fjernvarmen til Øster Vedsted skal hentes helt inde fra Ribe by, så man forsynes med Ribe Fjernvarmes eksisterende anlæg, der i dag producerer fjernvarme på 60 procent flis, 10 procent overskudsvarme, 10 procent elkedel og 20 procent naturgas.

Skal der hele 1.500 nye kunder på fjernvarmen, får selskabet dog brug for en større varmeproduktion. Man håber derfor på eventuelt at få overskudsvarme fra Esbjerg eller få etableret nogle flere lokale samarbejder om overskudsvarme.

- Vi er i dialog med nogle lokale virksomheder og kigger også på et stort luft til vand-varmepumpeanlæg. Lige nu er det om at have is i maven og finde en langsigtet løsning, som gør, at vi kan beholde vores fleksibilitet og stadig producere billig fjernvarme, fortæller Richard Boisen og fortsætter:

- Vi skal ikke kun være afhængige af én brændselstype. Det er vigtigt strategisk mål fra vores side, som har gjort, at vi også har kunnet fastholde vores priser.