Tre vindmøller giver Hvide Sande uhørt billig fjernvarme

Det bliver svært at slå Hvide Sande Fjernvarme, hvis man har ambitioner om at bejle til titlen som ”Danmarks billigste fjernvarme” anno 2022.

I så fald skal man toppe en pris på sølle 4.273 kroner for et standardhus.

Allerede tilbage i maj kunne Hvide Sande Fjernvarme nemlig melde ud, at man sløjfede årets sidste to rater og sænkede den forventede årlige fjernvarmepris med mere end 50 procent – fra 9.903 kroner til de før omtalte 4.273 kroner.

Forklaringen på det skal findes i tre af landets mest effektive vindmøller, som har en optimal placering ved den lokale havn, lige ud mod Vesterhavet. De tilhører Hvide Sande Fjernvarme og er ledningsforbundet direkte med fjernvarmeværket. Møllerne producerer ofte mere el, end fjernvarmeselskabet selv kan nå at bruge på deres elkedel og varmepumpe - resten sælger de derfor ud på elnettet.

Og det er en exceptionelt god forretning for tiden, hvor elpriserne er skyhøje og svinger omtrent lige så meget som rotorbladene på Hvide Sandes vindmøller på en blæsende dag.

Midt i en energikrise giver det mange fordele – men driftsleder Morten Rauhe fremhæver særligt én: Det har gjort Hvide Sande Fjernvarme selvfinansierende.

- I og med at vi ikke skal købe en masse gas, som er steget markant, kan vi levere fjernvarmen til en fast pris. Og de øgede elpriser er med til at højne prisen på den strøm, vi sælger. Vi har desuden en akkumuleringstank, som vi bruger som buffer, når strømmen er dyr, siger han og fortsætter:

- Det kræver selvfølgelig, at vi tænker smart, når vi regulerer ud på elnettet. Til det har vi en softwareløsning fra EMD, som hjælper os med at forudsige, hvordan vi kører produktionen og handler med el.

Robust, grøn varmeproduktion

For nylig kunne Hvide Sande Fjernvarme melde ud, at varmeprisen i 2023 forbliver på et uhørt lavt niveau – nemlig 5.241 kroner.

Fjernvarmeselskabets budget følger nemlig prognoserne for elprisen – og forventningen er, at den vil forblive høj til næste år. Morten Rauhe understreger dog, at man i Hvide Sande har en fornuftig varmeproduktion, krise eller ej. Arbejdet med den grønne omstilling går nemlig helt tilbage til 2011 – og i 2020 modtog man Fjernvarmeprisen for de grønne tiltag.

- Vores bestyrelse og den tidligere driftsleder har investeret i grøn fjernvarme med solvarme, tre vindmøller og en elkedel. Det supplerede vi så i oktober 2020 med en 4,6 MW varmepumpe. I dag er mellem 85 og 90 procent af varmen grøn – og naturgassen bruger vi kun til spidslast, fortæller han.

Elkedlen kom til i 2011, mens solvarmen blev koblet på fjernvarmenettet i 2014 og i dag bidrager med over 10% af varmeproduktionen. Men det er og bliver de tre vindmøller, som lige nu gør den helt store forskel for varmeprisen i Hvide Sande.

De indledende overvejelser om at investere i vindmøllerne kom i 2016, hvor de i perioder stod stille, fordi elprisen var så lav, at det ikke kunne betale sig for de daværende ejere at have dem kørende.

Vind var på det tidspunkt ikke en god forretning – men i dag er Morten Rauhe i hvert fald ikke i tvivl om, at fjernvarmeselskabet lavede en god investering på det helt rette tidspunkt.

- Man tænkte i Hvide Sande Fjernvarme, at det var latterligt at brænde gas af, mens de lokale vindmøller stod stille. Hvorfor lukke CO2 ud i atmosfæren, når man lige så godt lave grøn energi ved at kombinere vindmøllerne med en elkedel? Derfor valgte man at købe dem over tid – de to første i 2018 og den sidste i 2019, fortæller driftslederen.

Et lokalt vartegn

Det med vindmøller i baghaven er ofte genstand for lokale kontroverser og utilfredse naboer. Men i Hvide Sande er lige det modsatte faktisk tilfældet. Her er de tre vindmøller sammen med marhalmen i baggrunden blevet et vartegn, som er med på postkort fra byen. Og de indgår også i Hvide Sande Fjernvarmes logo.

Den store opbakning til vindmøllerne, tilskriver Morten Rauhe det sammenhold, man har i byen. Og han kan kun give cadeau for, at Hvide Sande har taget dem til sig på den måde.

- Alle i byen får gavn af vindmøllerne, og jeg vil næsten også vove at påstå, at alle forbrugerne kan se dem fra et eller andet hjørne af deres grund, siger han og fortsætter:

- Den helt store fortælling da de blev bygget var, at de skulle finansiere en havneudvidelse. Og havnen er jo hjertet i Hvide Sande. Derfor står møllerne på en lejet grund, som tilhører havnen. Jo flere penge, møllerne genererer, jo større bliver havnelejen. Så vi giver til alle, når vi producerer el på dem - både forbrugerne og havnen. Det har en enorm betydning for byen, og så bliver vindmøller jo pludselig flotte at se på, siger han.

Det forventes, at der alene i 2022 vil blive betalt et arealleje til havnen for vindmøllerne på et sted mellem ni og ti millioner kroner.

Fremtiden er grønnere – men byder nok ikke på flere vindmøller

Selvom vindmøller ikke møder samme modstand i Hvide Sandes baghaver som så mange andre steder, er der ikke udsigt til flere møller i havnebyen, siger Morten Rauhe.

De tre, man allerede har, matcher nemlig varmeproduktionen ret godt. Og med en tilslutningsprocent i Hvide Sande på 96 procent, mener driftslederen ikke, at det giver den store mening at sætte flere op. Der er nemlig ikke rigtig plads til flere fjernvarmeudvidelse i havnebyen, som ligger forholdsvis isoleret.

- Så hvis vi skal have flere forbrugere, skal vi langt ud. De sidste fire procent, vi mangler i byen, er primært varmepumper, som folk har investeret i for nylig. Men jeg tror da ikke, at der er tvivl om, at alle – også dem med varmepumper – gerne vil på fjernvarmen, mener driftslederen.

Heldigvis er konverteringer ikke den eneste måde at tænke i grønne ambitioner på. Når man nu ikke kan udvide forbrugerbasen, kan man nemlig i stedet forsøge at gøre fjernvarmen endnu mere miljøvenlig. Og det er også målet i Hvide Sande.

- Det kunne da være sjovt at blive 100 procent grønne og helt fri for naturgas. Men de nærmeste fremtidsplaner drejer sig om at få mere akkumulering, så vi kan lagre mere fjernvarmevand, når det for alvor blæser. Derfor har vi planer om at bygge en ny akkumuleringstank, som vi udnytter afhængigt af vejret, siger Morten Rauhe og uddyber:

- Også for at beskytte os selv mod store udsving i energipriserne. Jeg tvivler på, at de bliver mindre svingende, efterhånden som vi får mere sol- og vindenergi ind i vores energiproduktion.