Et vellykket projekt kræver god planlægning
Hvis du strukturerer og lægger en god og sammenhængende tidsplan, er der større sandsynlighed for succes med dine projekter. Dansk Fjernvarme byder på kursus om den gode projektproces i september.

Grundlaget for at komme i mål med dit projekt er, at du har en plan for, hvad der skal ske i forløbet, estimeret i tid og opdelt i aktiviteter. Det kan virke enkelt, men hvordan gør du reelt, når du skal planlægge? Hvilken proces følger du? Hvilke værktøjer bringer du i spil? Hvordan estimerer du tid og økonomi?
Det er noget af det, som du får svar på, hvis du deltager på ”Planlægning af den gode projektproces”, som Dansk Fjernvarme afvikler den 14. september i Fjernvarmens Hus i Kolding. Kurset er kun for medlemmer af Dansk Fjernvarme.
En sammenhængende plan er nødvendig for overhovedet at sætte projektets arbejde i gang, men også en nødvendighed for hurtigt at kunne ændre retning, ændre i tid, rapportere og følge status – ja, for i det hele taget at sikre konstant overblik, styre og kontrollere, kommunikere og håndtere risici.
I løbet af kursusdagen bliver du trænet i at følge en stærk planlægningsproces og benytte relevante værktøjer dér, hvor de skal benyttes – med det resultat for øje at skabe en sammenhængende tids- og aktivitetsplan.
Du lærer hvad grundlaget for planlægning er, og hvordan du til sidst kan justere på få håndtag for at gøre planen tydelig og stærk. Kursusdagen vil være en vekselvirkning mellem oplæg, værktøjer, erfaringsudveksling og øvelser.
Kurset er for dig som deltager i projektarbejde. Det kan være som projektleder og/eller projektdeltager. Nye som erfarne kan få udbytte af kurset.
Planlægning af den gode projektproces
Kurset bliver afviklet i Fjernvarmens Hus den 14. september – der er tale om et dagskursus fra kl. 09.15 til kl. 16.00.
Læs mere om kursets indhold og opbygning – klik her. Her kan du også melde dig til kurset.
Efter kurset er du som deltager:
- Undervist i de grundlæggende forhold, der gør sig gældende for arbejdet med planlægning
- Trænet i planlægningsprocessen og tilgange til planers opbygning
- Udstyret med en række værktøjer for effektiv planlægning og estimering
- Gjort opmærksom på de muligheder, der findes for at skabe en sammenhængende plan og håndtag til eventuel efterfølgende re-planlægning
Skriv kommentar