Gå til hovedindhold
Rammevilkår & Regulering
Dansk Fjernvarme
Forsyningssikkerhed

Folketinget tog imod Dansk Fjernvarme

Nyt prisloft er en barriere for udnyttelse af overskudsvarme. Det var budskabet, da Dansk Fjernvarme sammen med Aalborg Forsyning og Fjernvarme Fyn var til foretræde på Christiansborg.

10. nov. 2023
Tekst af Kim Vejrup, kve@danskfjernvarme.dk
Christiansborg-700x420_dagslys_Colourbox.jpg

Indhold

    Der er overskudsvarme alene fra industrien til at forsyne yderligere 100.000 danske boliger. Det er imidlertid meget tvivlsomt om det – eller bare lidt af det – potentiale bliver indfriet, såfremt prisloftet på overskudsvarme fastholdes.

    I Aalborg, Hadsund, Grenaa, Odense og mange andre byer over hele landet, har forsyningsselskaber meldt ud, at det lokale potentiale for udnyttelse af overskudsvarme, ikke bliver indfriet på grund af prisloftet.

    Derfor tog Dansk Fjernvarme i går, torsdag til Christiansborg for at deltage i foretræde for Folketingets udvalg for Klima, Energi og Forsyning. Både Fjernvarme Fyn og Aalborg Forsyning deltog ligeledes og fremlagde deres konkrete udfordringer med prisloftet på overskudsvarme overfor udvalget.

    - Det er en vigtig dagsorden både for os og for vores mange medlemmer over hele landet, der nu oplever en unødvendig barriere for at udnytte overskudsvarmen. Det vil vi gerne sikre, at også Folketingets medlemmer er bekendt med, så de forhåbentlig kan bakke op om at få fjernet dette unødvendige benspænd, siger Kim Mortensen, der sammen med Dansk Fjernvarmes politiske chef, Rune Moesgaard forestod foretrædet.

    - Jeg er meget glad og tilfreds med den dialog vi havde med medlemmerne i Folketinget. Jeg oplevede en meget oprigtig og bred opbakning til at få fjernet de knaster, der hindrer at vi kan udnytte overskudsvarmen. Og så bed jeg mærke i, at udvalget nu vil nedsætte en høring, så vi kan få identificeret alle de hindringer, der i dag står i vejen for udnyttelsen af overskudsvarmen, siger Kim Mortensen.

    Skriv kommentar

    Andre klikkede på...