Prisloft på overskudsvarme bremser grøn omstilling

I 2018 blev Folketinget enige om, at overskudsvarme fra industri, produktion og spildevand ikke skulle gå til spilde, når den effektivt kunne udnyttes til at opvarme danskernes hjem. Derfor skulle meget mere af den nu udnyttes via fjernvarmesystemerne.

Aftalen blev hyldet som værende til gavn for klimaet, forbrugerne og virksomhederne, hvor fjernvarmeselskaberne kunne se frem til at udfase fossile varmekilder som naturgas, kul og olie i deres produktionsanlæg – og hvor brugen af biomasse ligeledes kunne mindskes.

I forbindelse med udmøntning af aftalen blev det besluttet, at der skulle være regulering af overskudsvarmen for at sikre forbrugerne og værne mod spekulation i overskudsvarmeproduktion. Der blev indført et prisloft på udnyttelse af overskudsvarme, så projekter over prisloftet ikke kunne gennemføres.

Nu viser det sig, at prisloftet ofte virker modsat den hensigt, det blev sat i verden for, og i stedet er en reel hæmsko for kommende og nuværende overskudsvarmeprojekter.

Loft begrænser overskudsvarmeprojekter

Prisloftet for overskudsvarme er indtil nu blevet reguleret årligt af Energistyrelsen. Fra juli 2023 overgik bemyndigelsen til Forsyningstilsynet, som skal sætte de kommende prislofter. Prisloftet for 2023 er på 93 kr./GJ og dækker, ud over selve købet af overskudsvarmen, også investeringer, drift, vedligehold, transmission, distribution og administration af udnyttelsen af overskudsvarmen i fjernvarmeproduktionen. Både varmeforsyningsvirksomhedens og overskudsvarmevirksomhedens samlede omkostninger til udnyttelse af overskudsvarme skal holdes under prisloftet.

– Elementerne i prisloftet for 2023 har konsekvenser for etablering af overskudsvarmeprojekter, og fra næste år vil prisloftet også bagudrettet inkludere eksisterende projekter, forklarer Jens Christian Nielsen, seniorkonsulent i Dansk Fjernvarme, og fortsætter:

– Problemet er, at prisloftet er baseret på tidligere priser og ikke nødvendigvis afspejler de reelle omkostninger, og det gør, at flere overskudsvarmeprojekter ikke kan realiseres. Langt de fleste af de her projekter er i realiteten driftsmæssigt billigere end selskabernes nuværende varmekilder som f.eks. biomasse eller naturgas. Men på grund af prisloftet vil projekterne ikke kunne gennemføres, siger Jens Christian Nielsen.

I dag udnyttes kun 13 procent af overskudsvarmepotentialet, viser en undersøgelse foretaget af Rambøll i 2022. Det på trods af at det både er den politiske og branchens ambition at udnytte mere overskudsvarme i fjernvarmenettet for at fortrænge fossile brændsler og bidrage til en endnu grønnere varmeforsyning i Danmark.

– Selv de veletablerede overskudsvarmeprojekter, der kører i dag, risikerer at blive sat på pause eller lagt i graven, fordi de i henhold til bekendtgørelsen på området står til at blive omfattet af prisloftet fra næste år, siger Jens Christian Nielsen.

I strid med EU-ambitioner

Tilbage i marts 2023 vedtog EU en række konkrete mål, der skulle bidrage til at skære 11,7 procent af energiforbruget frem mod 2030. EU-aftalen stiller blandt andet krav til, at EU-landene skal undersøge mulighederne for, at overskudsvarme fra blandt andet datacentre kan udnyttes i fjernvarmenettet for at sikre en øget energieffektivisering på tværs af sektorer. Opnåelsen af det krav modarbejdes af den danske beslutning om prisloft på overskudsvarme, mener Jens Christian Nielsen.

– Prisloftet går i høj grad ud over lavtemperaturoverskudsvarme, som er varme fra blandt andet datacentre eller spildevandsanlæg. Lavtemperaturoverskudsvarme har typisk en temperatur på 20-30 grader, som skal løftes til 70 grader for at indgå i fjernvarmenettet. Det gøres typisk ved hjælp af varmepumper, som opgraderer varmen, siger Jens Christian Nielsen.

– Men alene elomkostningerne rammer i perioder prisloftet, dertil kommer afskrivninger på varmepumpen og etablering af fjernvarmeledningerne. Ret ironisk kan man sætte en varmepumpe op, der optager energi fra omgivelsesluften lige ved siden af et datacenter, det vil være mindre effektivt end at udnytte energien fra datacenteret, men projektet vil ikke være begrænset af et prisloft, forklarer Jens Christian Nielsen.

Substitutionsprincip og projektbekendtgørelse sikrer allerede beskyttelse

Fjernvarmeforsyningen er underlagt varmeforsyningsloven og projektbekendtgørelsen, når fjernvarmeselskaber skal etablere nye varmekilder i fjernvarmeproduktionen. Under varmeforsyningsloven gælder substitutionsprincippet, der sikrer, at et varmeselskab ikke må købe varme, hvis det er dyrere, end hvis varmeselskabet selv skulle producere varmen.

Projektbekendtgørelsen, som skal følges ved alle nye projekter i varmeforsyningen, foreskriver, at et projekt kun må gennemføres, hvis det er det bedste samfundsøkonomisk, selskabsøkonomisk og brugerøkonomisk fordelagtigt.

Både substitutionsprincippet og projektbekendtgørelsen er dermed med til at sikre fjernvarmeselskaber og kunderne de bedste løsninger – Prisloftet er en mislykket regulering, der ikke er behov for. Prisen for overskudsvarme er allerede underlagt substitutionsprincippet og projektbekendtgørelsen. Prisloftet ender med at blive en barriere for den grønne omstilling frem for at beskytte kunderne og sikre en grøn varmeforsyning, siger Jens Christian Nielsen.

Prisloftet på overskudsvarme leverer derfor ikke den værdi, der oprindeligt var tiltænkt ved indførelsen af loftet.

– I stedet bliver det en tredobbelt regulering af en enkelt varmekilde, som ellers bør være en naturlig del af den grønne omstilling, forklarer Jens Christian Nielsen.