Når renten stiger: Nye vilkår for finansiering af fjernvarmeprojekter

Fjernvarmebranchens udvikling er helt igennem afhængig af investeringer.

Uanset om der skal rulles fjernvarme ud til nye forbrugere, anlægges nye produktionsapparater eller gennemføres en større renovering af ledningsnettet, er det nemlig ikke småbeløb, der skal til. Og med hvile-i-sig-selv-princippet er det ikke ligefrem fordi landets fjernvarmeselskaber har massive beløb liggende på kistebunden.

Det gør fjernvarmeselskaber afhængige af at kunne finansiere deres projekter gennem lån. Dermed bliver projekternes økonomi i høj grad også afhængig af den rente, man lægger sig fast på.

Og det var netop temaet for én af mini-sessionerne på årets PULS-arrangement, som blev afholdt i Fjernvarmens Hus den 22. juni.

Tovholderne var Dansk Fjernvarmes chefkonsulent indenfor økonomisk regulering, Michael Fibiger, og seniorkonsulent Klaus Lunddal Brose, der blandt andet beskæftiger sig med finansiering og rammevilkår.

Med den seneste tids rentestigninger – ikke mindst på fjernvarmeprojekter – er deres overordnede budskab, at man som fjernvarmeselskab må være bevidst om, hvor stor betydning renten har for projektets økonomi.

- Den rente, man ligger sig fast på nu og dermed har i de næste mange år, kan være med til at fordyre projektet. Bliver renten bare én eller to procent højere, stiger lånebeløbet over 20 år helt enormt. Derfor bør man i hvert fald overveje, om det kan betale sig at tænke i andre baner, når der skal lånes, siger Klaus Brose.

Alle kommuner regner forskelligt

Med ’andre baner’ henviser Klaus Brose til det sted, mange fjernvarmeselskaber normalt går til, når der skal finansieres projekter: KommuneKredit.

Lån herigennem kræver, at den lokale kommune garanterer for lånet og dermed forpligter sig til at hæfte, hvis fjernvarmeselskabet ikke kan betale. Og den kommunegaranti opkræves der i mange kommuner garantiprovision på. Hvordan provisionen helt konkret ser ud, er der til gengæld stor forskel på, forklarer Michael Fibiger.

- Lige nu er det nærmest det vilde vesten, når vi taler om garantiprovision. Beregningsmetoderne i kommunerne er meget forskellige – og samtidig har Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet sammen med Energistyrelsen én holdning, mens Dansk Fjernvarme har en anden, og långiverne har en helt tredje, fortæller han og fortsætter:

- Det er derfor meget velkomment, at Klimaministeren har bedt sit ministerium om at indgå i dialog med relevante aktører og myndigheder, og på den baggrund iværksætte en kommunikationsindsats, som kan sikre, at kommuner og aktører ikke er i tvivl om, hvad reglerne er på området. Energistyrelsen har oplyst, at vi i Dansk Fjernvarme bliver indkaldt til denne dialog efter sommerferien. Det ser vi meget frem til, så det kan blive afklaret, hvordan de nuværende regler skal forstås.

Skal man opsummere den opfattelse, som Dansk Fjernvarme går ind til dialogen med, har kommunerne sådan set ikke pligt til at opkræve garantiprovision, så længe den garanti, de stiller, er forenelig med EU’s regler for statsstøtte.

- Og det er den altid, når det drejer sig om lån i KommuneKredit, fordi KommuneKredit kun må udlåne til projekter, som ikke udgør statsstøtte eller lovlig støtte, siger Michael Fibiger og fortsætter:

- Hvis en kommune vælger at opkræve garantiprovision, må den for kommunale selskaber højst svare til risikoen, som kommunen har ved at stille garantien – og for de forbrugerejede selskaber må den højest svare til markedsvilkår – sådan som det fremgår af lovbemærkningerne til varmeforsyningsloven.

Mange gode argumenter for en lav garantiprovision

Sagt med andre ord, kan man som fjernvarmeselskab måske forvente, at kommunen vil opkræve garantiprovision. Men man kan også selv gøre noget aktivt for at udfordre kommunen på provisionens omfang.

Der er nemlig mange gode argumenter for, hvorfor danske fjernvarmeselskaber bør få en høj kreditvurdering, og hvorfor der dermed bør opkræves en lav provision, hvis kommunen vil opkræve det, når den stiller garanti for et lån gennem KommuneKredit, lyder det fra Klaus Brose.

Hvilke, afslører han dog ikke for deltagerne på PULS lige med det samme. I stedet bliver de bedt om selv at komme med deres bud på gode argumenter. Og blandt dem er der heller ikke mangel på skarpe forslag.

Blandt andet nævnes stabiliteten i kundebasen, samfundsinvesteringerne, den begrænsede konkurrence og de få konkurser, der historisk har været i branchen.

Men selvom der er mange gode argumenter, som kan overbevise kommunerne, bør man ikke holde tilbage med også at kigge på alternativer, runder Klaus Brose af med at sige.

- Kan lånet for eksempel finansieres gennem realkreditinstitutter, eller kan man i højere grad tænke tilslutningsbidraget med ind i kalkulationerne? Selvom vi selvfølgelig helst ikke vil gøre det dyrere for forbrugerne at komme med på fjernvarmennettet, kan det være nødvendigt for at gennemføre vores projekter, lyder det.