Overskudsvarme aflyser fusion mellem Vrå og Hjørring

Omstillingen fra naturgas til grøn varmeproduktion er ved at have nået sin ende i Vrå.

Siden 2015, hvor man udfasede den første del af naturgassen med et stort solvarmeanlæg, har tilstrømningen af energikilder nemlig taget fart – blandt andet med overskudsvarme og en elkedel.

Og med et nyt lokalt samarbejde, der skal sikre endnu mere billig overskudsvarme, denne gang fra biogasanlægget Vrejlev Energi, er man snart så godt som af med naturgassen i produktionen.

Det kræver sådan set bare en fysisk ledning og en varmeveksler, så kan Vrejlev Energi sende overskydende varme fra deres pyrolyse-anlæg direkte ind i Vrå Varmeværks akkumuleringstank. Og da det ikke er det helt store, komplicerede anlæg, som skal sættes op, forventer man allerede at kunne modtage overskudsvarme til næste forår.

Faktisk stiller det nye samarbejde fjernvarmeselskabet så godt rent produktionsmæssigt, at man nu sætter en ellers planlagt fusion med Hjørring Varmeværk på pause på ubestemt tid. Bestyrelsesformand Niels Henrik Nielsen kan nemlig ikke se, hvordan en fusion skulle kunne give mening for forbrugerne.

- En fusion giver helt sikkert nogle driftsmæssige fordele, men lige nu har vi bare så gode udsigter, at den bliver for svær at sælge til forbrugerne. Det er dem, der skal betale af på en transmissionsledning over ti år – og derefter vil det sandsynligvis ikke have den store betydning for varmeprisen i Vrå, siger han og tilføjer desuden:

- Vi forventer, at aftalen med Vrejlev Energi kun er starten. I første omgang kan de levere 1,8 MW, men der er gode perspektiver for, at det tal kan stige. Det betyder, at vi er klar til at understøtte byens vækst.

Masser af lokale muligheder

Og gode perspektiver er på ingen måde en mangelvare i Vrå, hvor årets varmeproduktion indtil videre primært har været baseret på solvarme, elkedel og overskudsvarme fra en anden lokal biogasproducent, Grøngas.

Alt i alt udgør det 91 procent af produktionen, mens de sidste ni procent har været dækket af naturgas. Nu er man så ét skridt tættere på målsætningen om, at Vrå bliver forsynet med 100 procent grøn energi – og faktisk kan der med tiden være så stor en produktion af vedvarende energi i området, at det lokale fjernvarmeværk ikke kan nå at udnytte det hele.

- Grøngas har også planer om muligvis at udvide med afkøling af gylle, som også kan kaste noget overskudsvarme af sig. Og så er vi i gang med at undersøge mulighederne for at være med i et samarbejde om at etablere tre lokale vindmøller – og for eksempel etablere en varmepumpe i den sammenhæng, fortæller Niels Henrik Nielsen og fortsætter:

- Så vi er ret godt med af et mindre værk at være, og derfor har vi heller ikke lukket ned for et muligt samarbejde med Hjørring Varmeforsyning. Engang på sigt kan det være, at vi får så meget overskudsvarme, at vi ikke selv kan bruge det. Og så kunne det jo give mening at binde værkerne sammen og udnytte hinandens overkapacitet.

Prisloft bliver ikke et problem

Med udsigt til mere overskudsvarme i Vrå, kunne man måske være nervøs for, at det så omdiskuterede prisloft på overskudsvarme ville påvirke projekterne og det potentiale, der er i omegnen.

Heldigvis har varmen fra både Grøngas og Vrejlev Energi en høj nok temperatur til, at man kan benytte den direkte – og derfor får Vrå Varmeværk den også til en pris, som er langt fra loftet.

Faktisk falder prisen for overskudsvarme fra Vrejlev Energi sandsynligvis til et endnu lavere niveau, når først investeringen er dækket om fem år. Generelt set ser Niels Henrik Nielsen derfor ikke det store problem i prisloftet – han har dog alligevel en helt klar holdning:

- Prisloftet giver noget at pejle efter, men samtidig skal man jo fra politisk hold gøre alt for, at overskudsvarme kan udnyttes, i stedet for at sætte begrænsninger.

Forventer at kunne sænke prisen

Det er til at forstå, hvis kunderne hos Vrå Varmeværk har svært ved at få armene ned. For udover at de snart får mere miljøvenlig fjernvarme, er der også udsigt til et prisfald – i hvert fald hvis elpriserne bliver ved med at være så gunstige, som de er lige nu.

Derudover forventer man også som udgangspunkt, at næste års pris vil være lavere end den nuværende. Og i det hele taget regner Niels Henrik Nielsen med, at varmeprises udvikling i de kommende år bliver til forbrugernes fordel.

- Med de tiltag, vi er i gang med nu – også vindmølleprojektet – taler alt for, at vi får en meget stabil og måske nedadgående varmepris, siger formanden og tilføjer:

- Så længe, vi bare kan holde den stabil, så man ved, hvad man skal betale for sin varme. Det er det vigtigste for os.