Politikerne skal tage lederskab på grøn omstilling

Der er stort pres på politikerne ikke bare i Danmark, men også i Europa-Parlamentet for at tage hånd om udfordringerne med klimatilpasning af samfundet for at mindske – eller måske endda stoppe – udledningerne af CO2. Alt sammen af hensyn til de fremtidige generationer her på kloden.

Niels Fuglsang er en af de danske i alt 14 medlemmer af Europa-Parlamentet, og han er ganske klar i mælet, når han skal forsøge at definere både sit eget og de øvrige parlamentsmedlemmers ansvar for at få udstukket en klimaholdbar kurs for EU.

- Vi kommer ikke uden om, at der skal laves forandringer og jeg mener, at vi som politikere skal tage ansvaret på os og tage lederskab i den grønne omstilling. Vi skal tage lederskab, men selvfølgelig uden at løbe fra folk, siger Niels Fuglsang.

Det sidstnævnte – om ikke at løbe fra folk – henviser til, at den danske klimaminister Lars Aagaard kom i politisk uføre for nylig, da han gav til kende, at klimapolitiske tiltag i Danmark skal have opbakning fra 80 procent af befolkningen.

Selv mener han – i forhold til opbakningen til også mindre populære klimatiltag – at den er der.

- Vi har en fælles opgave, og det er sådan set også det jeg oplever - at danskerne bakker fuldt og helt op om den grønne omstilling, slår han fast.

Drømmer om nyt klimavalg

Niels Fuglsang blev valgt til parlamentet ved valget i 2019, og når der i 2024 er valg til en ny femårig periode, er han igen at finde på stemmesedlerne for Socialdemokratiet i Danmark.

I 2019 blev EP-valget afviklet ganske få uger før valget til Folketinget – det såkaldte ”klima-valg” – og han ser helst, at klimaet kommer til at dominere debatten og selve valget. Men han kan godt frygte, at valget til Europa-Parlamentet får nogle helt andre undertoner: Nemlig en styrkelse af den mere ekstreme højrefløj.

- Hvis man ser en styrkelse af den ydre højrefløj ved det kommende valg, så får det uden tvivl store konsekvenser for vores arbejde. Vi ser allerede nu den konservative gruppe EPP gå ind og tage et opgør med naturgenopretningsloven og Bygningsdirektivet, der skal sikre mere energieffektive bygninger. Så på den måde bliver det kommende valg vigtigt, siger Niels Fuglsang.

Medlemslande har en stor opgave

Hvis han får genvalg – han er ikke partiets spidskandidat – så er han naturligvis klar til at arbejde endnu fem år for ikke mindst klimaet i EU. Han har allerede været tæt på nogle af de afgørende forhandlinger som chefforhandler for direktivet om energieffektivisering.

Her gjorde han sig til talsmand for blandt andet bindende krav til reduktion af energiforbruget de kommende år, at stille lovkrav til at flere bygninger skal energirenoveres hvert år, og at datacentre skal kobles på fjernvarmenettet.

- Vi har givet medlemslandene en stor opgave, det er der ingen tvivl om. Men det er også en opgave, der skal løses, hvis vi skal leve op til Paris aftalen, siger han og henviser til, at netop direktivet om energieffektivisering indeholder bindende mål de enkelte lande, der reelt binder dem.

- Bordet fanger altså. Hvis ikke de løser den her opgave med at indfri deres effektiviseringsmål, så falder hammeren, så der skal altså leveres. Men det er en stor opgave, og vi skal have fuld fokus på implementeringen fra Parlamentets side, og så skal de løbende lægges pres medlemslandene.

Geotermi er ”hot” i EU

Det er ingen hemmelighed, at fjernvarme er klart mest udbredt i Danmark, når man ser ud over varmeforsyningen i hele EU, men Niels Fuglsang mener dog, at energikrisen i 2022 har fået mange lande til at se på alternativer til eksisterende opvarmning.

Umiddelbart er han dog ikke sikker på, at den mest populære løsning i resten af EU er fjernvarme. Lige nu og her er fx geotermi ”talk of the town” i Bruxelles.

- Geotermi kan for nogle lande være en stabil og grøn ressource i fjernvarmenettene, men rammerne skal være på plads. Vi har brug for fælles standarder, ligesom EU kan stille data til rådighed, som man kan bruge lokalt til at se, om geotermisk varme en løsning her.

Totalforbud mod olieimport fra Rusland

Det passer i hans optik meget godt med, at det er nu, der skal tages et opgør med fortiden energiforsyning i EU. Vi skal væk fra afhængigheden af ikke bare Rusland, men også afhængigheden af andre lande. Det må være læren af krisen i 2022, men Niels Fuglsang.

- Jeg mener grundlæggende, at vi har brug for et totalforbud mod import af olie og naturgas fra Rusland. Og det skal gå hurtigt. Vi ser at lande som Østrig er fodslæbende, og nogle gas-opkøbere siger, at business er business så længe det ikke er ulovligt, siger han og fortsætter:

- Samtidig skal der fuld tryk på udvidelsen af vedvarende energi, energieffektivitet og infrastruktur. Det er forudsætningen for, at vi for alvor kan blive fri af fossil energi fra slyngelstater.  Men der er ingen vej udenom at sanktionere importen af olie og naturgas. Også når den kommer via andre lande som f.eks. Indien, hvor vi får russisk olie ind ad omveje.