Ribe måtte hæve tilslutningsprisen med 25 procent

Det var lige på vippen for Ribe Fjernvarme.

Men heldigvis lykkedes det i sidste øjeblik – og for anden gang – at indsamle tilstrækkeligt med tilmeldinger til, at man nu kan rulle fjernvarme ud til landsbyen Øster Vedsted.

Tilmeldingerne var egentlig allerede kommet i hus i projektet, men i slutningen af januar måtte Ribe Fjernvarme melde en markant prisstigning ud, som medførte, at tilmeldingerne skulle indhentes på ny.

Det skyldes kort sagt, at det er blevet hele 25 procent dyrere at udrulle fjernvarme, end der var budgetteret med i det oprindelige projekt, fortæller driftsleder Richard Boisen.

Ifølge ham er der ikke noget, man som fjernvarmeselskab kan gøre for at undgå prisstigninger. Alternativet er, at projekterne bare ikke bliver til noget.

- Når vi kigger bare 2 måneder tilbage, holder de tal, vi arbejdede med dengang, slet ikke vand i dag. Materialer og entreprenører er blevet langt dyrere – og renteudgifterne er fordoblet sammenlignet med for et år siden. Det er nok endda mest dem, der gør projektets økonomi kritisk fremadrettet, siger han og fortsætter:

- Med de nye vilkår skulle vi bruge 252 forbrugere ud 350 for at få projektet til at hænge sammen. Vi har valgt at opveje for prisstigningen med en forhøjet varmepris i de nye områder – og den takkede 247 forbrugere ja til ved fristen for gentilmelding. Så vi klarede den lige.

Den forhøjede varmepris kan sænkes med tiden, efterhånden som tilslutningsprocenten i Øster Vedsted stiger – ved 90 procent udfases den helt.

Og Richard Boisen er egentlig ikke i tvivl om, at man nok skal få flere tilmeldinger, når først gravearbejdet går i gang. Det kan man bare ikke budgettere med i et fjernvarmeprojekt, understreger han:

- Vi er nødt til at have den økonomiske baggrund i orden for den beslutning, vi træffer.

Valgte selv at indhente tilmeldinger igen

At Ribe Fjernvarme ligefrem har bedt forbrugerne om at gentilmelde sig fjernvarmeprojektet efter prisstigningen, er ikke et lovkrav. Men for fjernvarmeselskabet var det det eneste rigtige at gøre.

- Vi går ud og påvirker deres forbrugerøkonomi, og derfor spørger vi dem på ny, når vi ændrer på vilkårene for det, de har sagt ja til. Det viser en respekt overfor dem, der i fremtiden bliver en del af vores ejerkreds. De skal have tillid til, at vi driver en ærlig forretning, siger han og tilføjer:

- Ellers står vi jo lige pludselig på mål for at have lovet én ting, og så derefter sætte prisen op

Netop derfor har det været vigtigt for Ribe Fjernvarme at spille med åbne kort i kommunikationen. Man har ikke været bange for at fortælle om udfordringerne i projektet, og hvorfor situationen er, som den er.

Blandt andet i samarbejde med borgergrupper af ildsjæle, som har brugt meget af deres fritid på at snakke med naboer og andre i lokalområdet om fjernvarmen

Og kommunikationsindsatsen har generelt givet positive tilbagemeldinger. Forbrugerne har haft forståelse for den forklaring, de har fået – ikke mindst fordi de godt ved, at prisstigningerne ikke kun rammer fjernvarmen, mener Richard Boisen.

- Og der er stadig mange derude med så store energiomkostninger, at det stadig er en god forretning, selvom de skal betale mere for varmen. Samtidig har forbrugerne været tilfredse med den løsning, vi har valgt, fordi de ikke skulle have 40-50.000 mere op af lommen. Så tror jeg også først, de ville hoppe fra, siger han.

Flere områder er berørt

Det er ikke kun forbrugerne i Øster Vedsted, som har måttet konstatere, at fjernvarmen blev dyrere end først ventet.

Det er også tilfældet i Egebæk-Hviding og Vester Vedsted, som ligger længere væk fra Ribe Fjernvarme, og derfor også var afhængige af tilslutningen i Øster Vedsted.

I de to byer er der tilsammen godt 600 potentielle forbrugere, men kun 350 behøver at tilmelde sig, hvis fjernvarmen skal blive til noget. Selvom den påkrævede tilslutningsprocent dermed er lavere end i Øster Vedsted, er det dog alligevel ikke lykkedes at få tilstrækkeligt med gentilmeldinger, må en ærgerlig Richard Boisen konstatere.

- Vi har omkring 250 tilmeldinger og mangler altså stadig 100 – dem må vi ud og banke til nu. Der er en hel del forbrugere i byerne, som er hoppet af, og det skyldes både prisstigningerne, og at nogle allerede har sat varmepumper op, fordi de ikke kunne vente. Det er det, der sker, hvis vi ikke får truffet beslutningerne i en fart, siger han og fortsætter:

- Jeg kunne godt frygte, at fjernvarmen ikke bliver til noget, fordi vi ikke får den opbakning, der skal til. Der er mange rene elhuse, som vi ikke får konverteret. Det er for dyrt for forbrugerne - samtidig er en del af dem enlige og kan måske ikke overskue den omvæltning, det er at skulle have en helt ny varmeinstallation.

Skævvridning i rammevilkår

Med de prisstigninger, Ribe Fjernvarme måtte se i øjnene, fulgte også en del arbejde med at genberegne økonomien i projektet. Ikke bare hvad det ville betyde for forbrugerne, men også sammenlignet med andre varmekilder. Det var nemlig nødvendigt at fastslå, om fjernvarmen var blevet dyrere end varmepumper.

Ifølge Richard Boisen er det et tydeligt tegn på en skævvridning i de rammevilkår, der henholdsvis er for fjernvarmen og for varmepumper.

- De regler, vi skal arbejde under, giver varmepumper en klar fordel. Der er flere støttekroner per forbruger, der er langt bedre vilkår for udrulningen. Og kan vi ikke engang få støttekroner med en tom fjernvarmepulje, får vores projekter ingen ben at gå på. Så hvis staten vil fortsætte med at gøre noget for omstillingen, skal der penge på bordet. Ellers er det, de står og siger, bare varm luft, lyder kritikken.

Driftslederen efterspørger kort sagt en ligestilling af de støtteinitiativer, der er til varmepumper og fjernvarme.

- De kan hæve vores tilskud, eller de kan sænke det til varmepumper. Det vigtigste er, at vi får ensrettet betingelserne. Giv støttekroner til alle forbrugere, der vil skifte til fjernvarme – og ikke kun olie- og gaskunder, siger han.

Kan forsinke den grønne omstilling

Ifølge Dansk Fjernvarmes seniorkonsulent Ole Juhl kan stigende anlægspriser påvirke fjernvarmens udrulning på særligt to måder.

Først og fremmest kan det trække omstillingen i langdrag, fordi genberegninger af fjernvarmeprojekter kan være en tung proces, hvor man i nogle tilfælde må ud og bede forbrugerne om tilkendegivelser på ny.

- Og for det andet – gud forbyde det – kan den grønne omstilling gå helt i stå, fordi nogle projekter ikke får opbakning nok. Det kan ligefrem have en sneboldeffekt, hvis folk i stedet tyer til varmepumper, som forhindrer fremtidige projekter, forklarer han og tilføjer:

- En yderligere forstærkende faktor kan være, hvis gas- og elpriserne falder i en periode. Det kan ligesom varmepumperne også risikere at udhule fjernvarmeprojekternes grundlag.