Sådan hjælper du nye medarbejdere godt i gang i fjernvarmebranchen
Dansk Fjernvarme understøtter nye medarbejdere i branchen med intromateriale på hjemmesiden i form af videoer, nyttige værktøjer og tilmed en fjernvarmeordbog.

Alle, der arbejder med fjernvarme, har engang været nye i branchen. Det er svært at løbe fra.
De fleste kan derfor nok også nikke genkendende til, at der er en ret stejl læringskurve, når man bliver introduceret til så komplekst et system som fjernvarmen for første gang. Og efterhånden som teknologien udvikler sig, bliver systemet nok ikke ligefrem mindre komplekst.
Netop derfor vil Dansk Fjernvarme gerne hjælpe medlemmerne med at introducere nye medarbejdere til fjernvarmens verden.
Det gør man særligt med et bredt udvalg af intromateriale på hjemmesiden – og selvfølgelig også med et mere dybdegående introkursus.
Vi vil gerne hjælpe vores medlemmer med at klæde deres nye medarbejdere på, så de kommer godt fra start og står stærkere i branchen.
Samler nyttig viden
Uanset om det er den tekniske eller administrative del af fjernvarmebranchen, en ny medarbejder skal beskæftige sig med, er der derfor hjælp at hente, fortæller Dansk Fjernvarmes projektkonsulent, Signe Matzen.
- Vi vil gerne hjælpe vores medlemmer med at klæde deres nye medarbejdere på, så de kommer godt fra start og står stærkere i branchen. Og særligt på de lidt mindre værker kan det være svært at finde ressourcerne til at give en ny medarbejder et omfattende introforløb, forklarer hun og fortsætter:
- Derfor er ’Ny i fjernvarmen?’ på vores hjemmeside et rigtig godt sted at starte for nye i branchen. Her har vi samlet en masse nyttig viden om fjernvarmen i Danmark og hvad vi som brancheorganisation kan hjælpe. Samtidig linker vi til de mange værktøjer og nyttige dokumenter, nye medarbejdere kan få brug for i deres arbejde.
Videoer, en ordbog - og en fjernvarmeskole
Af særligt nyttige ressourcer nævner Signe Matzen blandt andet to videoer, som på sammenlagt ti minutter giver en hurtig indflyvning til branchen og Dansk Fjernvarme som brancheorganisation.
- Med videoerne får man hurtigt en forståelse for fjernvarmens betydning i Danmark og ikke mindst de ressourcer, man som ny medarbejder kan trække på i Dansk Fjernvarmes forskellige afdelinger. Det er et godt sted at starte, siger hun.
De to introduktionsvideoer
Af andre, lidt mere interaktive ressourcer for nye medarbejdere kan også nævnes den nyligt udgivne fjernvarmeordbog, som selv for de lidt mere garvede i branchen kan være et godt opslagsværk med sine i alt 273 let forståelse forklaringer af branchens central begreber.
- Og så vil jeg også fremhæve Fjernvarmeskolen.dk, som egentlig er en læringsportal for folkeskoleelever – men er man helt grøn i branchen, er der virkelig meget at hente her. Jeg havde i hvert fald selv meget glæde af den, da jeg startede, fortæller Signe Matzen.
Du finder et udvalg af Dansk Fjernvarmes ressourcer til nye medarbejdere til højre på siden.

Ny i fjernvarmen?
Her finder du en række nyttige links til nogle af de mange ressourcer, nye i branchen kan drage nytte af.

Kursus: Introduktion til fjernvarme
Har du fået en ny kollega eller medarbejder der skal arbejde med fjernvarme, så giv dem den bedste start her.
Næste kursus finder sted den 13. september 2023.
Skriv kommentar