|
Abonnementsbidrag |
Et tarifelement, hvor fjernvarmeselskabets omkostninger til udlejning af måler og administrationsomkostninger for opkrævning af priser indegår. |
|
Abonnementsordning unit |
En ordning hvor fjernvarmeselskabet stiller en fjernvarmeunit til rådighed for kunden. Fjernvarmeselskabet ejer og vedligeholder normalt unitten, kunden betaler et månedligt/årligt beløb for den til selskabet. |
|
Abonnementsordning veksler |
En ordning hvor fjernvarmeselskabet stiller en veksler (produktion af varm brugsvand) til rådighed for kunden. Fjernvarmeselskabet ejer og vedligeholder normalt veksleren, kunden betaler et månedligt/årligt beløb for den til selskabet. |
|
Absorptionsvarmepumper |
Absorptionsvarmepumper bruges normalt til at afkøle røggassen yderligere og dermed "trække" mere energi ud af brændslet og øge virkningsgraden. Den drives normalt af varme som kedlen producere. I den ene side hentes energi ud af en lavtemperaturside hvor røggassen køles ved opvarmning af en vand som derved fordamper under vakuum, hvor der på den anden side tilføres varme som driver asorptionsvarmepumpen. |
|
Aconto |
En indbetaling som sker forud forbrug af varme. Der afregnes så endeligt ved udsendelse af en årsopgørelse. I tilfælde af for meget opkrævet beløb (overdækning) tilbagebetales beløbet. For lidt opkrævet beløb (underdækning) opkræves. |
|
Afdødes passiver |
Afdødes gæld til kreditorer, dette kan eksempelvis være fjernvarmeselskabet. |
|
Afgiftsfordel |
Varmeaftager kan opnå en afgiftsfordel ved at aftage biovarme fra et centralt kraftværk, fremfor afgiftsbelagt fossilbaseret varme. |
|
Afkøling |
Forskellen mellem fremløbstemperatur og returtemperatur. |
|
Afkølingstarif |
Se motivationstarif. |
|
Afregningsmåler |
Den fjernvarmemåler, som fjernvarmen afregnes efter mellem selskabet og kunden. Sidder typisk umiddelbart efter hovedhanerne. |
|
Aftagepligt |
Kunderne hos fjernvarmeselskaber har som hovedregel ikke pligt til at aftage fjernvarme. Men på ejendomme, hvor der er pålagt tilslutningspligt/forblivelsespligt, her skal der betales fast bidrag til fjernvarmeselskabet, selvom kunden ikke aftager varme. |
|
Aftalegrundlag |
Aftalegrundlaget mellem et fjernvarmeselskab og dets kunder udgør leveringsbestemmelser, installationsvejledningen, (tidligere almindelige og tekniske bestemmelser) takstblad og velkomstbrevet. For forbrugerejede selskaber er vedtægterne også en del af aftalegrundlaget. Der ud over kan der være individuelle aftaler mellem et selskab og dets kunder fx. aftaler med erhvervsdrivende. |
|
Afviklingsordning |
En aftale om hvorledes skyldner skal afbetale sin gæld til fjernvarmeselskabet. Heri angives afviklingsperioden og ratesatsen. De fleste selskaber beskriver det som en betalingsordning. |
|
Aggregator |
En aggregator er en person, virksomhed eller teknologi, som samler (eller aggregerer) en mængde af relaterede produkter, i dette tilfælde op- eller nedreguleringskapacitet på elmarkedet. En aggregator på elmarkedet puljer kapacitet og sælger timingen af forbruget ind i elmarkedet. |
|
Akkumuleringstanke |
Akkumuleringstanke er fjernvarmens svar på et "batteri". Varmen kan akkumuleres (gemmes) til senere forbrug, fx om dagen hvor solvarmen producere mere varme end der kan bruges, gemmes det til om natten evt. til dage uden solskin. Er normalt et "korttidslager" på op til nogle dage. |
|
Aktindsigt |
Indsigt i en sag, dokument eller oplysning som enten enhver eller en part søger. Kollektive varmeforsyningsanlæg, som er omfattet af varmeforsyningsloven og har en kapacitet på mere end 10 MJ/s er omfattet af offenlighedsloven. Det betyder at alle har ret til at søge om aktindsigt hos disse selskaber. Selskaber med en kapacitet på mindre end 10MJ/s har ret til at afvise at give aktindsigt. |
|
Aktiv kunde |
Slutkunde eller en gruppe af slutkunder, som handler i fællesskab, og som forbruger eller lagrer elektricitet, der er produceret på dennes lokalitet, eller som sælger egenproduceret elektricitet eller deltager i fleksibilitetsordninger eller energieffektivitetsordninger, forudsat at disse aktiviteter ikke udgør dennes primære forretnings- eller erhvervsmæssige virksomhed. |
|
All Risk bygningsforsikring |
Dækker både bygningsbrand og bygningskasko. Forsikringen dækker som udgangspunkt alt, medmindre det er undtaget i forsikringsbetingelserne. |
|
Almenvellet |
Almenvellet, det fælles gode i modsætning til det private gode. I såvel klassisk som moderne samfundstænkning anføres det som en overordnet social målsætning, der under visse omstændigheder kan begrunde en indskrænkning i individets grundlæggende rettigheder. Begrebet omfatter den almennyttige samfundsinteresse. Det kan af hensyn til almenvelet være nødvendig at ekspropriere for at få nedlagt fjernvarme. |
|
Andelshaver |
Andelshavere i et fjernvarmeselskab er de kunder, der opfylder betingelserne i vedtægternes § 3.1. Det er ejere af en ejendom tilsluttet varmeselskabets forsyning. Ejeren af en ejendom er den eller de som fremgår af skødet. Såfremt ejendommen ejes i sameje, skal de nå til enighed om, hvem af dem der skal repræsentere ejendommen på generalforsamlingen. Kun andelshavere har stemmeret på generalforsamlingen. |
|
Anmeldelsesbekendtgørelsen |
Bekendtgørelse om anmeldelse af tariffer, omkostningsfordelinger og andre betingelser for levering af fjernvarme samt varmeproduktionsomkostninger til brug for fastsættelse af prisloft m.v. Fjernvarmeselskaberne skal anmelde fx takstbladet til Virk.dk før, det har gyldighed overfor selskabets kunder. |
|
Arbejdsskadesforsikring |
Denne forsikring er lovpligtig for alle selskaber der har ansatte. Denne forsikring dækker ikke bestyrelsesarbejdet, men driftsmæssige arbejder og enhver arbejdsulykke. Forsikringen kan opdeles i midlertidige tab og varige tab. Midlertidige tab er sygedagpenge, løn under sygdom, erstatning for svie og smerte. Varige tab er erstatning for erhvervsevnetab, erstatning for varigt mén og forsørgertabserstatning. |
|
ATES-anlæg |
I ATES anlæg udnyttes jordens og grundvandets termiske lagringsegenskaber samt udnytter fordelene i grundvandskøling og grundvandsvarmepumper. ATES anlæg fungerer ved, at grundvand i kølesæsonen oppumpes fra ”kolde” boringer og ledes til en varmeveksler, hvori køleenergien afsættes og overskudsvarmen optages. Herfra ledes det opvarmede grundvand videre og reinfiltreres i grundvandsmagasinet, så der dannes et varmelager. |
|
Banekrydsning |
Når en ledning skal føres under jernbanen skal en række sikkerhedsmæssige normer og regler følges. Dette sikres ved, at man anmoder Banedanmark om en gravetilladelse. Nedenfor gennemgås processen for sagsbehandlingen i Banedanmark. |
|
Barmarksværker |
Ved barmarksværker forstås mindre, primært naturgasdrevne, kraftvarmeværker, der er beliggende på den åbne mark, og hvor fjernvarmenettet anlægges samtidig med selve produktionsanlægget. Der findes i alt 82 naturgasbaserede barmarkskraftvarmeværker i Danmark, som stort set alle er organiseret som private andelsselskaber. Over 18.000 husstande mv. er tilsluttet disse værker, svarende til godt 1% af samtlige danske fjernvarmeforbrugere. Værkerne er etableret i perioden 1990-1998, og langt de fleste er beliggende i mindre kommuner i Jylland. |
|
Beredskabsplan |
Plan med beskrivelse af hvilke beredskaber selskabet anvender/sætter i gang ved en uventet hændelse, der er forårsaget enten internt eller eksternt. |
|
Berigtigelse |
Et udtryk for den situation, hvor skifteretten har taget stilling til hvordan boet skal behandles samt udleveret boet til behandler. |
|
Bestyrelsesansvarsforsikring |
En forsikring der kan dække det erstatningsansvar han / hun måtte ifalde som bestyrelsesmedlem. Forsikringen dækker ikke forsætlige, groft uagtsomme eller svigagtige forhold, underslæb, mistet fortjeneste, rentetab, revisoromkostninger, ting og personskade. Tjek altid selskabets vilkår. |
|
Betalingsordning |
Det er frivilligt om et selskab vil tilbyde en betalingsordning, men rigtig mange selskaber vælger at gøre det, hvis kunden har problemer med at betale. Gælden skal gerne afvikles hurtigt og helst indenfor 3 måneder. |
|
Bindingsperiode |
Periode hvor en aftalepart er bundet og ikke kan udtræde af aftalen. |
|
Biomasse |
Biomasse er et grønt og bæredygtig brændsel, normalt halm, træflis, træpiller, der er med til at fortrænge fossile brændsler som kul, olie og naturgas. |
|
Blokvarmecentral |
Kedelanlæg (typisk baseret på naturgas eller fjernvarme) der lokalt opvarmer en eller flere boligblokke i et område. |
|
Boafgift |
Boafgift kaldes også for arveafgift. |
|
Bobestyrer |
Fungerer som afdødes advokat og udarbejder en boopgørelse. Dette anvendes, eksempelvis hvis afdøde har besluttet dette via testamente, hvis boet er forgældet eller hvis arvinger er uenige. |
|
Bodeling |
Aktiverne i dødsboet fordeles til arvingerne. |
|
Borgerenergifællesskab |
Juridisk person, der er baseret på frivillig og åben deltagelse og reelt kontrolleres af deltagere eller kapitalejere, der er fysiske personer, lokale myndigheder, herunder kommuner, eller små virksomheder, hvis primære formål er at give sine deltagere eller kapitalejere eller de lokalområder, hvor det drives, miljømæssige, økonomiske eller sociale fællesskabsfordele frem for at give økonomisk gevinst. En netvirksomhed kan ikke være et borgerenergifællesskab. |
|
Boudlæg |
Der foretages et boudlæg, også kaldet begravelsesudlæg, i boer af lille værdi - altså under 49.000 kr. (2023) som årligt reguleres. Den som får udlagt et bo er kun forpligtet til at dække sædvanlige begravelsesudgifter. Fjernvarmeselskabet kan ikke få dækket et eventuelt krav mod den person som modtager boudlægget, da denne ikke hæfter for afdødes gæld. |
|
Branchenormen |
Branchenormen går ud på, at fjernvarmeselskabet kun kan kræve efterbetaling for det aktuelle forbrugsår samt det foregående, hvis det er fjernvarmeselskabet, der er skyld i at kunden er blevet opkrævet for lidt. Det er tale om en særlig forældelsesregel, der stiller kunderne bedre end den almindelige 3-årige forældelsesregel. |
|
Brugerinstallation |
Samlebetegnelse for hele varmeanlægget i ejendommen, dvs. både tilslutningsarrangement, måleudstyr og varme- og brugsvandsinstallationerne. |
|
Brugsvand |
Vand der kan tappes fra ejendommens vandhaner/tappesteder. Ejendommen forsynes typisk med vand fra et vandværk. Det kolde brugsvand kommer direkte fra vandværket, det varme brugsvand opvarmes i ejendommen varmeveksler eller varmtvandsbeholder. |
|
Brændselsbindinger |
Tidligere har nogle fjernvarmeselskaber været bundet til at anvende naturgas til produktion af fjernvarme. |
|
Bygas |
Speciel gas, der tidligere blev udvindet af opvarmet kul. København havde tidligere primært byggas. Kan også anvendes til gaskomfur. Bliver langsomt udfaset i Københavnsområdet. |
|
Byggemodning |
Når et boligområde klargøres normalt med el, vand, kloak og evt. fjernvarme, til at der skal bygges derpå. |
|
Byggemodningsbidrag |
En betaling fjernvarmeselskabet opkræver forud for at udrulle fjernvarme i et nyudstykningsområde. Betales af bygherre, projektselskab eller kommune. |
|
CCS |
CCS er den engelske forkortelse for Carbon Capture and Storage, som kan oversættes til fangst og lagring af CO2. |
|
CCUS |
Carbon capture, utilisation, and storage, som kan oversættes til fangst, genbrug og lagring af CO2 |
|
CO2-kvoter |
Hvis fjernvarmeselskabet er omfattet af CO2-kvoter, skal der købes 1 kvote pt. tons CO2 som der udledes ved fjernvarmeproduktionen hvor der bruges brændsler. CO2-udledning fra certificeret biomasse er undtaget. |
|
CSRD |
Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD). Med CSRD forpligtes store virksomheder og børsnoterede SMV’er omfattet af årsregnskabsloven – samt visse finansielle virksomheder – til at rapportere om og offentliggøre deres arbejde med bæredygtighed efter obligatoriske standarder, som fastsættes af EU. Visse tredjelandsvirksomheder med væsentlig aktivitet i EU omfattes også. Store virksomheder af interesse for offentligheden med over 500 ansatte skal rapportere efter CSRD for regnskabsår, der starter i 2024. |
|
Damvarmelager |
Et stort vandreservoir, der anvendes til lagring af termisk energi. Lageret anvendes ofte i sammenspil med termisk energi produceret på vedvarende energikilder, f.eks. solvarme, eller i sammenspil med elsystemet. |
|
Datahub |
En it-platform, der ejes og drives af Energinet, og som håndterer måledata, stamdata, nødvendige transaktioner og kommunikation mellem elmarkedets aktører i Danmark. |
|
Datoen for dødsfaldet |
Den sidste dag, hvor afdøde er kunde ved fjernvarmeselskabet. Forbruget opgøres som udgangspunkt dagen efter dødsfaldet. Er der en efterlevende sambo, så overtager vedkommende som regel aftalen med fjernvarmeselskabet. Er der tale om et boudlæg, kan det ofte være vanskeligt for selskabet at få betalt perioden fra dødsdagen til at der foreligger en skifteretsattest fra skifteretten. Er boet solvent, så skal arvingen betale indtil evt. opsigelse af lejemål/salg af bolig. |
|
Decentralt kraft-varme-anlæg |
Kraft-varme-anlæg, som ikke er beliggende på centrale kraftværkspladser, jf. § 10, stk. 6. jf. "Bekendtgørelse af lov om elforsyning" |
|
Deklaration |
En deklaration kan være en deklaration vedr. flere emner, men i forhold til fjernvarme er det som oftes en tingslyst registrering af et ledningsforhold. |
|
Delta T |
Temperaturforskellen mellem 2 temperaturer, fx frem- og returtemperatur |
|
Den forenklede inkassoproces |
Fjernvarmeselskabet kan via den forenklede inkassoproces med fogedrettens hjælp og uden rettens dom indkassere et tilgodehavende hos en skyldner. Det er op til fjernvarmeselskabet, om de ønsker at anvende den forenklede inkassoproces, eller om de ønsker at anvende en advokat efter de almindelige procesuelle regler. En række betingelser skal være opfyldt for at kunne anvende den forenklede inkassoproces, herunder at kravet ikke må overstige 100.000 kr. |
|
Differentierede tariffer |
I henhold til varmeforsyningsloven § 20 stk. 5 kan selskaberne fastsætte forskellige priser til enkelte forbrugere, grupper af forbrugere og geografiske områder. |
|
Direkte tilslutning |
Når der er direkte forbindelse mellem vandet i fjernvarmenettet og vandet i ejendommens centralvarmesystem (radiator/gulvvarmesystem) dvs. det er fjernvarmevand i fx radiatorerne. I modsætning til direkte tilslutning anvendes indirekte tilslutning, hvor vandet i fjernvarmenettet er adskilt fra ejendommens centralvarmesystem med en varmeveksler. |
|
Distributionsledning |
Et fjernvarmerør som er en del af distributionsnettet. |
|
Distributionsnet - el |
Kollektivt elforsyningsnet, som har til formål at levere elektricitet til en ubestemt kreds af forbrugere, samt net, som ejes af en kollektiv elforsyningsvirksomhed, og som har til formål at forbinde en forbruger direkte med transmissionsnettet. |
|
Distributionsnettet - fjernvarme |
Distributionsnettet distribuerer varmt vand fra en fjernvarmecentral eller et fjernvarmeværk til fjernvarmekunderne. Nettet består af hovedledninger og stikledninger. |
|
Dobbeltrør |
Se twinrør. |
|
Drifttabsforsikring |
Forsikringen beskytter kapitalgrundlaget som følge af en dækningsberettiget skade. Den dækker de økonomiske tab som følge af en omsætningsnedgang, f.eks. All risk, brand, tyveri eller vandskade. Tjek altid selskabets vilkår. |
|
Dødsbo |
Et dødsbo er alle de ejendele, værdier og gæld, som en person har, når han/hun dør. Det er skifteretten i den retskreds, hvor en afdød boede, der sikrer, at dødsboet gøres op og fordeles korrekt. |
|
Dødsbobehandling |
Processen for at behandle et dødsbo starter typisk med at identificere arvinger og sikre boets aktiver, et proklama i Statstidende, en åbningsstatus, eventuelle krav mod boet, boopgørelse, og en endelig godkendelse af boopgørelsen. |
|
Ejer |
Ejeren af en særskildt matrikelejendom, der forsynes med fjernvarmen. Kan også være ejeren af en ejerlejlighed/ejendomsbolig. |
|
Ekspropriation |
Ekspropriation betyder tvungen afgivelse af ejendomsret til sin ejendom eller til en del af ejendommen. Hvis et byggeri - for eksempel et vejbyggeri - er af almen interesse for landets borgere, har det offentlige ret til at ekspropriere den jord, der skal bruges til arbejdet. |
|
Elektricitetsvirksomhed |
Fysisk eller juridisk person, der driver mindst en af følgende former for virksomhed: produktion, transmission, distribution, aggregering, fleksibelt elforbrug, energilagring eller elhandel, og som er ansvarlig for de kommercielle, tekniske eller vedligeholdelsesmæssige opgaver i forbindelse med disse aktiviteter, men som ikke er elforbruger. |
|
Elforsyningssikkerhed |
Sandsynlighed for, at der er elektricitet til rådighed for forbrugerne, når den efterspørges. |
|
El-handelsvirksomhed |
Virksomhed, der sælger elektricitet til eller køber elektricitet af den, der omfattes af et aftagenummer, eller virksomhed, der sælger elektricitet på engrosmarkedet. |
|
Elopvarmningsforbud |
I nogle byområder er der forbud mod at anvende elpaneler til rumopvarmning. |
|
Elpatronordningen |
Afgiftsordning, hvor afgiften på nogle brændsler sættes ned, når energien bruges til rumopvarmning. |
|
El-skadeforsikring |
Et alternativ til kortslutningsforsikringen og dækker kortslutningsskader, overspændingsskader og induktionsskader. Dækningen omfatter lynnedslag som forårsager bygningsmæssige elektroniske dele på selskaberne. Tjek altid selskabets vilkår. |
|
Emissionsfaktorer |
Emissionsfaktorer er miljøpåvirkning for energiforsyninger opgjort pr. kWh. Fjernvarmen benytter emissionsfaktoren til at beregne CO2-udledningen ved at producere fjernvarme med et brændsel. Der skelnes mellem fossil-CO2 og biogen-CO2 (CO2 fra certificeret biomasse). |
|
Energienheder |
Joule (MJ eller kJ) er en mængde energi. Watt er en effekt (J/s) - dvs evnen til at levere en energienhed på et sekund. Effekt bruges til at angive kapaciteten på en varmeproduktionsenhed. Enheden kWh eller MWh bruges til at angive en mængde energi leveret over et tidsrum. 1 kWh er 3,6 MJ. |
|
Engangsbetaling |
Opkræves typisk i forbindelse med at nye forbrugere skal tilsluttes fjernvarmesystemet. Betalingen forekommer en enkelt gang. |
|
Entrepriseforsikring |
Tegnes i forbindelser med ombygninger og udvidelser af bygninger. Eksempelvis Brand- og stormskade. Forsikringen kan udvides med bygherreansvarsforsikring.Tjek altid selskabets betingelser. |
|
EPT |
Energiproducenttælling(en), energiproducenter skal årligt indberette deres data i forhold til produktion, indfyringer, værker m.m. til Energistyrelsen. |
|
Erhvervs- og produktansvarsforsikring |
Denne forsikring er obligatorisk og skal tegnes af alle selskaber. Forsikringen dækker erhvervsansvar, husejeransvar og skader forvoldt ved mangler og lignende. Forsikringen dækker ikke skader på selskabets egne ting, personer eller ejendom. Tjek altid selskabets betingelser. |
|
Erhvervsrejseforsikring |
Denne forsikring dækker sygdom under udlandsophold i forbindelse med arbejde. Dette omfatter sygdom og hjemtransport, bagageforsikring og ulykkesforsikring. Tjek altid selskabets betingelser. |
|
ESG |
ESG står for Environment (miljø), Social (samfund) og Governance (ledelse). ESG har udviklet sig til at blive et værktøj, som virksomheder kan bruge til at give et mere nuanceret billede af deres virksomhed. I dag anvendes ESG-data i vidt omfang til at kommunikere virksomhedens bæredygtighedsstrategi over for investorer, som anvender nøgletallene til at vurdere, hvor risikable virksomhederne er, og til, sammen med de finansielle data, at få det fulde overblik over omkostningerne forbundet ved at investere i dem. En troværdig afdækning af ESG-drevne muligheder og risici er med til at sikre sammenhæng mellem kerneaktiviteter, ESG-politikker og kommunikation. |
|
Fast bidrag |
Et tarifelement, hvor fjernvarmeselskabets faste omkostninger opkræves via et fast bidrag ved kunden. Tariffen fastsættes typisk på baggrund af ejendommens størrelse, f.eks. kr./m2. |
|
Fjernaflæsning |
Aflæsning af fjernvarmemåleren hvor dataene kommer direkte til selskabets aflæsningssystem på kontoret. |
|
Fjernkøling |
Køling, der billigt og effektivt leveres via rørledninger over længere afstande og ofte via sammenhængende net til dækning af flere kølebehov. |
|
Fjernvarme |
Forsyning med varme i form af varmt vand, der i et ledningsnet af nedgravede rør føres rundt til de tilsluttede huse og tilbage til varmeværket. Energien overføres via brugerinstallationen til boligen. |
|
Fjernvarmeanlæg |
Se brugerinstallation. |
|
Fjernvarmedeklaration |
Alle fjernvarmeselskaber, uanset størrelse, skal levere oplysninger om fire forskellige emner: Andel vedvarende energi, brændselssammensætning, miljødeklaration og CO2-rangering med trafiklys. |
|
Fjernvarmepuljen |
Tilskud til fjernvarmeselskabers udrulning af fjernvarmenet i nye områder. Fjernvarmepuljen er et klimatiltag fra klimaaftale for energi og industri mv. af den 22. juni 2020 (Klimaaftale), der skal bidrage til at nedsætte CO2- udledningen fra olie- og gasfyr i den individuelle varmeforsyning. |
|
Fjernvarmeselskab |
Et selskab der producerer og distribuerer fjernvarme til kunder. |
|
Fjernvarmeværk |
Et selskab der producerer og distribuerer fjernvarme til kunder. |
|
Forbrugerpræsentantskab |
Et udvalg i fjernvarmeselskabet som repræsenterer forbrugerne. Enkelte fjernvarmeselskaber har et repræsentantskab. Udgangspunktet er at kunderne vælger repræsentantskabet, hvorfra bestyrelsen så vælges. Der er altså ikke direkte valg til bestyrelsen i selskaber med repræsentantskab - men et indirekte valg. |
|
Forbrugsbidrag |
Forbrugeren betaler for den energimængde der forbruges, der er altså ikke tale om et fast bidrag, men en variabel omkostning, som eksempelvis typisk er højere i kolde sæsoner end i varme sæsoner. |
|
Forbrugssted |
Punkt, hvorfra der aftages elektricitet til ét samlet matrikelnummer eller til sammenhængende bygninger fordelt på flere matrikelnumre med kun én forbruger af elektricitet. |
|
Fordelingsledning |
Et andet ord for hovedledning/distributionsledning. |
|
Forfaldsdatoen |
Datoen for uløbet af betalingsfristen. |
|
Forsyningspligt |
Fjernvarmeforsyningsvirksomheder er i henhold til varmeforsyningsloven underlagt en forsyningspligt, der skal sikre, at der altid er varmeforsyning i deres forsyningsområde. |
|
Forureningsansvar |
Fjernvarmeselskaber er i miljøloven katergoriseret som særligt forurenende virksomhed. Forureningsdækningen omfatter røg- og sodskade, skade ved udslip af olie til offentlig kloak, skade ved udslip af olie der truer vandløb / grundvand. Selskaberne bærer et ansvar for at forurene mindst muligt. |
|
Forældelse af fordringer |
Når en fordring forældes, mister fordringshaveren sit retskrav på betaling fra skyldneren. Den almindelige forældelsesfrist på fordringer er ifølge forældelsesloven tre år. I særlige tilfælde kan fristen være længere. |
|
Fravigelse af gæsteprincippet |
Det er muligt at fravige gæsteprincippet ved en aftale mellem grundejeren og ledningsejeren. Det kræver dog, at aftalen er utvetydig, hvilket vil sige, at aftalen som det klare udgangspunkt skal være skriftlig og med en klar angivelse af, at ledningen er placeret på grundejerens risiko og for grundejerens regning – altså ikke som en ”gæst”. Der ud over kan der også være krav om, at der er betalt en erstatningsbeløb i forbindelse med at ledningen lægges ned. |
|
Fremløbs- og returløbsrør |
Fremløbsledningen leverer det opvarmede vand fra fjernvarmeværket til kunden, og returledningen leverer det afkølede vand fra kunden tilbage til fjernvarmeværket. |
|
Fremløbstemperatur |
Temperaturen er tilstrækkelig høj til at levere rumopvarmning og sikre at det varme brugsvand kan produceres ved 50 °C, jf. kravet i bygningsreglementet. Det betyder almindeligvis at fjernvarmevandet leveres ved en temperatur på min. 60 °C . |
|
Gaskonvertering |
Et område hver de enkelte boliger opvarmes med naturgas, konverteres til fjernvarme. |
|
Gasturbiner |
Naturgas kan benyttes i gasturbiner som er sammenlignelige med de jetmotorer som sidder i flyvemaskiner. Gasturbinen driver en generator via en aksel og den varme som kommer ud af udstødningen kan køles og udnyttes til fremstilling af fjernvarme direkte (Single-cycle). |
|
GDPR |
“General Data Protection Regulation” - Databeskyttelsesforordningen er en EU-forordning, som har til formål at styrke og harmonisere beskyttelsen af personoplysninger i Den Europæiske Union. GDPR og persondata er det samme. |
|
Gebyr |
Fjernvarmeselskaberne kan individuelt beregne deres gebyrer (omkostningsbestemte) for f.eks. Lukning, genoplukning m.m. Alternativt kan de vælge at bruge "standardgebyrerne". Standardgebyrerne er dog senest opdateret i 2005 og Forsyningstilsynet ønsker ikke at opdatere dem. Vær opmærksom på at rykkergebyrer m.m. er lovbestemte og selskabet kan derfor ikke selv beregne dem. Læs nærmere i Dansk Fjernvarmes restancevejledning. |
|
Gebyrfinansiering |
Når gebyrer skal dække udgifter til ordningerne, herunder udgifter til administration, planlægning, håndtering og behandling af affald. |
|
Genoplukningsgebyr |
Et gebyr som skyldner skal betale i forbindelse med genoplukning af varmeforsyningen. |
|
Geotermi |
Geotermisk energi er en både miljøvenlig og vedvarende energiform. Undergrunden holdes varm af den konstante strøm af varme fra jordens indre, som har en temperatur på ca. 5.000 °C, samt fra naturlige henfald af isotoper i jordskorpen. Hvis ikke energien udnyttes i et geotermisk anlæg, forsvinder den blot ud i det iskolde verdensrum. I det overordnede perspektiv er der således tale om vedvarende energi. |
|
Graddage |
Antallet af graddage er et udtryk for behovet for rumopvarmning i en periode. En graddag defineres som differensen mellem rumtemperaturen og den gennemsnitlige udetemperatur målt over et døgn. Rumtemperaturen sættes til 17°C, idet varmetilskud, f.eks. fra belysning, el-apparater m.v., påregnes at dække temperaturdifferencen på 3°C op til en rumtemperatur på 20°C. |
|
Graddagereguleret afregning |
Regulering i forhold til graddage og kalenderdage medfører, at afregningsprisen for året endeligt reguleres ved årets afslutning, således der beregnes en gennemsnitspris for året. |
|
Grundlast |
Fælles for grundlast-teknologierne er, at de skal anvendes i mange driftstimer om året. Det omfatter derfor typisk de teknologier, hvor omkostningerne til investeringerne kan være høje, men hvor de efterfølgende løbende driftsomkostninger er lave. Denne kombination sikrer de laveste omkostninger pr. produceret energienhed i de mange årlige driftstimer. Der anvendes ofte affaldsvarme, kraftvarme, varmepumper, overskudsvarme, geotermi og solvarme. |
|
Grønne certifikater |
I og med andelen af grøn gas i gasnettet er stigende er der øget interesse fra fjernvarmeselskaberne til at kunne købe certifikater for, at deres forbrug af gas er baseret på ’grøn gas’. Forsyningstilsynet har dog i en vejledende udtalelse klart udtalt, at det ikke er en nødvendig omkostning for fjernvarmeselskaberne, da omkostningerne ikke afholdes til erhvervelse af fysisk energi. Derfor må fjernvarmeselskaberne ikke købe sådanne grønne certifikater. |
|
Gældssanering |
En eftergivelse af gæld, hvor skyldner typisk er insolvent og der nedskrives gæld eller gælden bortfalder. Eksempelvis kan gæld nedsætte til et beløb der kan afvikles over en periode på 5 år. |
|
Gæsteprincippet |
Gæsteprincippet er et princip om, at ledninger fra fjernvarme, el m.m. har ret til at ligge som "gæst" i vejen. Men det betyder også at ledningsejeren i visse tilfælde skal betale for at omlægge ledningen, hvis der er brug for arealet til andet formål. Gæsteprincippet er reguleret i lov om offentlige veje. På andre arealer, fx private ejendomme/private veje, gælder et ulovbestemt gæsteprincip som er opstået på grundlag af retspraksis og administrativ praksis. Gæsteprincippet er en udfyldende regel, som gælder, hvis en ledningsejer og en grundejer ikke har aftalt andet, når en ledningsejer får lov til at placere sin ledning på grundejerens ejendom. |
|
Henlæggelser |
Af bekendtgørelsen fremgår, at fjernvarmeværker kan indregne indtil 20 % af en budgetteret anlægssum i fjernvarmepriserne, dog højest 75 % af den faktiske anskaffelsessum, i indtil 5 år før anlæggets idriftsættelse. Det år hvor anlægget tages i brug, skal henlæggelserne modregnes i anskaffelsessummen, og det er herefter muligt at afskrive på den resterende anskaffelsesværdi efter de almindelige afskrivningsprincipper efter varmeforsyningsloven. |
|
Hensættelser |
En hensættelse er et beløb, man regner med skal betales i fremtiden på baggrund af en hændelse i tidligere eller indeværende regnskabsår. En hensættelse er en forpligtelse, som er sandsynlig men ikke sikker. Hensættelsen indgår i balancens passiver, og effekten af hensættelsen er, at virksomhedens egenkapital reduceres. |
|
Hovedhaner |
De to ventiler/lukkehaner der sidder på stikledningens fremløbs- og returløbsrør, og som kan lukke for fjernvarmeforsyningen til ejendommen er typisk placeret umiddelbart efter stikledningens indføring i bygningen eller i et skab uden for bygningen. |
|
Hvile-i-sig-selv-princippet |
I henhold til Varmeforsyningsloven kan et fjernvarmeselskab kun indregne ’nødvendige omkostninger’ i fjernvarmepriserne. Et fjernvarmeselskab må ikke få et overskud. Evt. overskud skal tilbagebetales til kunderne i det efterfølgende år. Populært kaldes det "hvile-i-sig-selv". Nogle bruger også "non-profit-selskab". |
|
Ikkefrekvensrelateret systembærende ydelse |
Ydelse, der anvendes af en transmissionsvirksomhed, en systemansvarlig virksomhed eller en netvirksomhed til spændingsregulering i statisk tilstand, tilførsel af hurtig reaktiv strøm, inerti for stabilitet i lokale net, kortslutningsstrøm, dødstartskapacitet og ødriftkapacitet. |
|
Indenretslig inkasso |
Når fjernvarmeselskabet ved hjælp af fogedretten eller domstolene inddriver gæld fra en kunder som skylder betaling for fjernvarmeforsyningen. |
|
Indirekte tilslutning |
Når tilslutningsarrangementet indeholder en varmeveksler til opvarmning, hvor varmen fra fjernvarmevandet i distributionsnettet overføres til ejendommens eget varmesystem (adskilt vandsystem). Dvs. fjernvarmevandet løber ikke i ejendommens radiator/gulvvarme, kun til veksleren. |
|
Inkassoregler |
De regler som regulerer pengeinddrivelse hos en kunde. Der oplistes en række særkrav til varmeforsyningens gældsindrivelse hos kunden, da de skal lade kunden få tid til at betale sin gæld inden der evt. kan lukkes for varmeforsyningen. Se i øvrigt Dansk Fjernvarmes restancevejledning. |
|
Insolvent bo |
Når gælden overstiger værdien af aktiverne i boet. |
|
Investeringsbidrag |
Forbrugerens betaling for en andel af fjernvarmeselskabets varmeproduktionsanlæg og distributionsnet. Det dækker oftest over fjernvarmeselskabets omkostninger til investering i blandt andet hovedledninger og produktionsanlæg. |
|
Jordforureningsdækning |
Dækker udgifter til opgravning, oprydning, rensning, deponering, fjernelse og destruktion af jord m.v. på forsikringsstedet. Tjek altid forsikringsselskabets betingelser. |
|
Kanalmeter |
Angiver den fysiske længe af den kanal hoved- eller stikledningen er nedgravet i. Kanalen indeholder både frem- og returledningen. |
|
Karenstid |
En periode, eller såkaldt ventetid, hvor f.eks. forsikringstager ikke får udbetalt penge, selvom de almindelige betingelser for udbetaling er opfyldt. Tjek forsikringsselskabets betingelser. |
|
Kodeks for god selskabsledelse i kommunale forsyningsselskaber |
Kodeks for god selskabsledelse i kommunale forsyningsselskaber er en samling af "soft law" som skal inspirere selskaberne til bedre bestyrelsesarbejde og selskabsledelse. God selskabsledelse handler om de styringsmæssige rammer omkring en virksomhed – om ejerens, bestyrelsens og ledelsens rolle og ansvar og ikke mindst samspillet mellem disse styringsniveauer. Kodeks er senest opdateret i 2022. |
|
Kodeks for godt bestyrelsesarbejde |
Kodeks for godt bestyrelsesarbejde er 24 anbefalinger til forbrugerejede forsyningsselskaber udgivet af brancheforeningerne Dansk Fjernvarme og Danske Vandværker. Kodeks er senest opdateret i 2023. |
|
Kold fjernvarme |
Levering af termisk energi ved lav temperatur. Temperaturen er typisk under rumtemperatur (< 20 °C , i praksis 8-10 °C ), temperaturen hæves derfor ude hos kunden med en varmepumpe. |
|
Kollektiv elforsyningsvirksomhed |
Offentlig eller privatejet elforsyningsvirksomhed med bevilling samt elforsyningsvirksomhed, der varetages af Energinet eller denne virksomheds helejede datterselskaber i medfør af § 2, stk. 2 og 3, i lov om Energinet, som på offentligt regulerede vilkår har til formål at udføre aktiviteter som net-, transmissions-, eller systemansvarlig virksomhed. |
|
Kollektivt elforsyningsnet |
Transmissions- og distributionsnet, som på offentligt regulerede vilkår har til formål at transportere elektricitet for en ubestemt kreds af el-leverandører og el-forbrugere. |
|
Kompressionsvarmepumpe |
Kompressionsvarmepumper er den mest almindelige type varmepumpe, som via en eldrevet kompressor øger tryk og temperatur i et kølemedie, hvorefter energien kan udtages via en veksler, hvorefter trykket i kølemedie sænkes og temperaturen falder til et niveau under den varmekilde som nu via en veksler igen kan opvarme kølemediet før det returneres til kompressoren. |
|
Kontinuerlig driftsovervågning |
Betyder at afregningsmåleren er tilsluttet en ekstra flowmåler (vandmængde-måler) og ekstra temperaturfølere, hvilket gør det muligt at kontrollere målerens målenøjagtighed løbende. |
|
Konvertering |
Når der skiftes fra en opvarmningsform til en anden, se evt. gaskonvertering. |
|
Korrosion |
Også kendt som rust. En utilsigtet nedbrydning af metaller eller andre faste legemer ved luftens eller vands påvirkning. |
|
Korrosionsforebyggelse |
Teknisk/kemisk foranstaltning der skal beskytte mod nedbrydning af materialer, f.eks. at jern ruster. |
|
Kortslutningsforsikring |
Forsikringen dækker skader forvoldt ved kortslutning i samtlige faste elinstallationer, herunder stikledninger og hovedkabler, kraftinstallationer frem til styretavle / motorværn og lysinstallationer. |
|
Kostægthed |
De forskellige omkostningsarter skal dækkes gennem indtægter fra de tarifled, som omkostningerne kan henføres til, dvs. de omkostninger som fjernvarmeværket opkræver hos forbrugeren, skal være udtryk for de faktiske omkostninger fjernvarmeselskabet har. Se også under omkostningsægte. |
|
Kraftvarme |
Samproduktion af el og varme. |
|
Kunde |
Ved "kunden" forstås en fysisk eller juridisk person, som har et direkte kundeforhold (betalingsforpligtelse) til fjernvarmeselskabet. |
|
Kundens kontrolpligt |
Kunden har overfor fjernvarmeselskabet bla. selv pligt til at kontrollere at forbrugsoplysningerne samt afregningsoplysninger er korrekte. |
|
Kundens underretningspligt |
Kunden har pligt til at underrette fjernvarmeselskabet om aftaleforhold, herunder til- og fraflytning og ændringer af areal der opvarmes. |
|
Kurstab |
Forskellen mellem hvad du skylder for et realkreditlån (hovedstolen), og den sum penge du får ud af lånet, før andre omkostninger er betalt. Denne forskel er bestemt af kursen på realkreditlånet. |
|
Lavenergibygning |
Bygning, der har specielle krav til isolering, der gør, at den anvender mindre varme end normale bygninger. I dag er der ikke stor forskel på Lavenergibygninger og nyeopførte bygning pga. af stigende isoleringskrav for nye bygninger. |
|
Lavtemperatur fjernvarme |
Levering af termisk energi. Temperaturen er tilstrækkelig høj til at sikre rumopvarmning. Afhængigt af bygningens varmeflader, kan temperaturen i nettet teoretisk sænkes til få grader over rumtemperatur (> 20°C , i praksis 30-50°C). Temperaturkravet til varmt brugsvand skal sikres på en anden måde, f.eks. via el-opvarmning. |
|
Ledningstab |
Ledningstabet er forskellen mellem den mængde fjernvarme som sendes ud fra fjernvarmeværket og den mængde som sælges til kunderne. Ledningstabet er forårsaget af temperaturforskellen mellem normalt jordtemperaturen og temperaturen på fjernvarmevandet, spædevandstabet og evt. ikke målt forbrug (målerfejl, tyveri). |
|
Legionella |
Legionella er en bakterie der spredes i luften og kan give en luftvejssygedom. Sygdommen rammer oftest personer, der har et nedsat immunforsvar, fx ældre. Bakterien trives i lunkent vand, og kan derfor leve i varmtvandsinstallationer uanset varmeforsyningens art. Legionella findes fx i bruserslange/hovedet. |
|
Lejer |
En fysisk eller juridisk person, der har brugsret i henhold til lejeaftale med ejeren af en ejendom, der forsynes med fjernvarme. Lejeren kan have direkte kundeforhold til fjernvarmeselskabet, hvor lejeren betaler direkte til fjernvarmeselskabet for varme, eller lejeren kan betale for varmen gennem udlejeren, og fjernvarmeselskabet kender derfor ikke identiteten af lejeren. |
|
LER |
Ledningsejer Registreret er et system hvor alle ledningsejere fx fjernvarme, el og vand har registreret placeringen af ledningerne (rør). Systemet har til formål at begrænse antallet af graveskader. Inden der må graves skal der laves en LER-forespørgsel for at rette henvendelse til relevante ledningsejere i et geografisk område, så ledningsejerne kan udlevere oplysninger om nedgravede ledninger i området. |
|
Leveringsgrænse |
Grænse for, hvor ejerskabet af ledninger og installationer overgår fra fjernvarmeselskabet til kunden. |
|
Leveringspunktet |
Leveringspunktet for fjernvarmen er ved hovedhanerne på stikledningen, medmindre der foreligger en anden aftale med fjernvarmeselskabet. Leveringspunktet er det punkt, hvor fjernvarmeselskabet er forpligtet til at levere varme til ejendommen jf. aftale om fjernvarmelevering. Leveringspunktet definerer afgrænsningen af ejerskabet mellem fjernvarmeselskabets og ejerens tekniske installationer, dog med undtagelse af fjernvarmeselskabets måleudstyr. |
|
Lighedsprincippet |
Alle forbrugere skal behandles efter de samme principper, som ikke må være baseret på subjektive forhold. Der må altså ikke ske forskelsbehandling af to forbrugere, medmindre der er særlige årsager hertil. Findes i varmeforsyningslovens (VFL) § 20, stk. 5. |
|
Livsarving |
Livsarvinger er børn, børnebørn, oldebørn og adoptivbørn. |
|
Lovliggørelsesforsikring |
Standard bygningsbrandforsikringer omfatter dækning for forøgede byggeudgifter, der efter en skade påføres forsikringstager til opfyldelse af krav stillet af bygningsmyndighederne i kraft af nyeste byggelovgivning. Tjek forsikringsselskabets betingelser. |
|
Lukkebesøg |
Når fjernvarmeselskabet kører ud til en kunde med formålet om at foretage en fysisk lukning af varmeforsyningen. Der medbringes et lukkebrev på selve dagen, hvor dato og gebyr for lukningen er oplyst. Derudover anbefaler Dansk Fjernvarme at der oplyses om muligheden for genåbning af varmeforsyningen. |
|
Lukning for fjernvarme |
Lukning for en kundes fjernvarmeforsyning. Der kan ikke lukkes for varmen pga. gammel gæld, men der kan lukkes for varmen, hvis kunden ikke stiller sikkerhed for fremtidig levering af fjernvarme. Gammel gæld kan opkræves ved en betalingsordning eller gennem fogedretten. Kunden skal betale alle omkostninger forbundet med at inkassere gælden. |
|
Lækagemåler |
Der sidder en flowmåler (vandmængde-måler) på både fremløbs- og returløbsledningen, hvilket gør det muligt at registrere større lækager af fjernvarmevand i ejendommen. En lækagemåler kan enten være en del af afregningsmåleren eller være en selvstændig måler. |
|
Lækageovervågning |
Lækageovervågningen er en ekstra funktion, som giver selskabet en bedre mulighed for at opdage lækager. Selskabet har ikke ansvar for at opdage og oplyse ejeren eller lejeren om lækager, selvom selskabet har installeret og foretager lækageovervågning. |
|
Løbende betaling |
De løbende betalinger opkræves en eller flere gange om året ved alle forbrugerne for at dække fjernvarmeselskabets regelmæssige faste og variable omkostninger. |
|
Løsøre |
Alle genstande som ikke er meddækket af bygningsbrandforsikringen, herunder anlæg, løst og fast inventar og varelagre mm. |
|
Maskinmeromkostningsforsikring |
Tegnes i forlængelse af maskinkaskoforsikringen. Tjek forsikringsselskabets betingelser. |
|
Maskindrifttabsforsikring |
Tegnes i forlængelse af maskinkaskoforsikringen. Tjek forsikringsselskabets betingelser. |
|
Maskinkaskoforsikring |
Komplicerede, kostbare anlæg som kraftvarmeselskaber tegner ofte en maskinkaskoforsikring. Den dækker eksempelvis turbineskader og gasmotoranlægsskader. Det er normalt at der er en selvrisiko på omkring 50.000 kr. og opefter. Tjek forsikringsselskabets betingelser. |
|
Maxlast |
Den effekt i den time i løbet på året hvor fjernvarmeforbruget er størst. |
|
Mellemlast |
Har normalt færre årlige driftstimer end grundlast. Er det produktionsudstyr som normalt laver fjernvarme fra efteråret til foråret (i fyringssæsonen). Der anvendes ofte naturgas/biomasse og varmepumper som mellemlast på varmeværker. |
|
Meromkostningsforsikring |
En meromkostning er en skade der medfører at den normale driftsform forstyrres. Denne forsikring dækker disse skader, dog kræver det at de er veldokumenterede. |
|
Miljøforsikringen |
Denne dækker bl.a. forurening på egen grund. Den fungerer individuelt, men tegnes i forlængelse af en erhvervs og produktansvarsforsikring, som er lovpligtig. Tjek forsikringsselskabets betingelser. |
|
Modregning |
Modregning er en ophørsgrund for fordringer, som to personer har på hinanden, ved at den ene persons fordring udlignes i den andens. Modregning sker, ved at modregneren opgiver sit krav, modkravet, og derved bringer sin gældsforpligtelse, hovedkravet, til ophør. Modregning finder sted i det omfang, modfordringen dækkes af hovedfordringen. Har man ret til at modregne, udgør selve modregningserklæringen en betaling. Ved en fraflytning kan fjernvarmeselskabet f.eks. modregne sit tilgodehavende i en kundes sikkerhedsstillelse. |
|
Montageforsikring |
Tegnes oftest i forbindelse med nye anlæg. Tjek forsikringsselskabets betingelser. |
|
Morarenter |
Renter som opstår ved forsinket betaling. Morarente eller forhalingsrente kan enten være aftalt eller følge af Renteloven, hvorefter der skal betales morarente fra forfaldsdagen, dvs. den dag, da beløbet kan kræves betalt, når en sådan dag er fastsat i forvejen. Er der ikke fastsat en forfaldsdag, skal der betales morarente, når der er gået 30 dage efter den dag, kreditor afsender eller fremsætter anmodning om betaling, selv om påkravet ikke angiver, at manglende betaling medfører pligt til at betale rente. |
|
Motivationstarif |
Et tarifelement hvor forbrugeren tilskyndes til en bedre udnyttelse af den leverede fjernvarmevand i sin brugerinstallation. Når returløbstemperaturen er lav reduceres varmetabet fra returledningen og der kan ofte opnåes en mere effektiv drift i varmeproduktionsanlægget. |
|
MW |
Måleenhed for elektrisk og varme effekt. |
|
Målerbekendtgørelsen |
Reglerne om individuel måling er indført for at motivere til et lavere ressourceforbrug. Når den enkelte selv skal betale for eget forbrug, giver det en direkte økonomisk tilskyndelse til at nedsætte forbruget. Bedre vaner samt udskiftning til apparater og udstyr, der bruger færre ressourcer, medfører på denne måde lavere udgifter for den enkelte familie. |
|
Målerfejl |
Måleren vil ved en fejlindikation vise enten en fejlkode eller et symbol, som indikerer, hvad fejlen skyldes. |
|
Målerskifteseddel |
Ved udskiftning af en måler er proceduren en notering af varmeforbruget, datoen for udskiftningen og en notering af målernummeret. Dette gør sig gældende for både den gamle og nye måler. |
|
Målerstop |
Målerstop kan forekomme som følge af funktionsfejl i målerens flowdel og regneenhed, herunder mekanisk fejl, elektronisk fejl og batterisvigt. |
|
Målerudskiftning |
Udskiftning af en varmemåler. |
|
Måleudstyr |
Samlebetegnelse for selskabets afregningsmåler og alt tilknyttet udstyr til fx lækageovervågning, kontinuerlig driftsovervågning samt fjernaflæsning inkl. nødvendige antenneanlæg. |
|
N-1 (N minus 1) |
Den effekt som et fjernvarmeselskab har hvor den største produktionsenhed ikke medregnes, fx pga. haveri. |
|
Naturgas |
Naturgas hører til kategorien fossile brændstoffer. Naturgas består af lette gasformige kulbrinter, især metan, og varierende mængder af kvælstof, kuldioxid, brint, svovlbrinte og helium. |
|
Nedre brandværdi |
Den nedre brændværdi angiver energimængden i et brændsel, når der ses bort fra brændslets naturlige vandindhold. |
|
Netvirksomhed |
Virksomhed med bevilling, der driver elektrisk distributionsnet. |
|
Obligationslån |
Obligationslån er et realkreditlån med fast rente i hele lånets løbetid. |
|
Officialprincippet |
Myndigheden er underlagt en pligt til at undersøge en sag tilstrækkeligt, før der træffes afgørelse. |
|
Omkostningsægte |
Fjernvarmeselskabets opkrævning af gebyrer skal som udgangspunkt være omkostningsægte, hvilket betyder, at de dækker en reel omkostning som er forbundet med en ydelse. Se også kostægthed. |
|
Oprindelsesgarantier |
Et ”bevis” som garanterer, at et produkt har en given oprindelse. Fx at grøn strøm rent faktisk er fra vedvarende energikilder eller at grøn varme rent faktisk er fra grønne og CO2-neutrale kilder. |
|
Opsigelsesvarsel |
Varsel hvormed en aftale skal opsiges, inden den kan ophøre. Fjernvarmeselskaberne har som regel krav om 8 dages varsel ved flytning. Ved udtrædelse er varslet som udgangspunkt 18 måneder til et regnskabsårs udløb. |
|
Opsættende virkning |
En afgørelse har ikke virkning, før sagen er færdigbehandlet. |
|
Overdækning |
Overdækning betyder at selskabet har haft en indtægt, der overstiger de budgetterede udgifter - altså et overskud. Når året er gået, vil fjernvarmeforsyningen i almindelighed altid have en over- eller underdækning. Årsagen er, at fjernvarmen afregnes til budgetterede priser. Over- eller underdækningen opstår med andre ord, fordi indtægterne hviler på budgetterede priser, mens omkostningerne er årets realiserede omkostninger. |
|
Overskudsvarme |
Varme, der produceres som et biprodukt af et selvskabs aktivitet. (Varmen produceres uafhængigt af hvorvidt der er et marked til at sælge det.) |
|
Persondata |
Se under GDPR. |
|
Personfølsomme oplysninger |
Race eller etnisk oprindelse. Politisk, religiøs eller filosofisk overbevisning. Fagforeningsmæssigt tilhørsforhold. Behandling af genetiske data og/eller biometriske data med det formål entydigt at identificere en fysisk person. |
|
Personoplysninger |
Personoplysninger bruges til at identificere en person. Det kan vore navn, adresse, CPR-nummer, e-mail osv. En personoplysning er ikke det samme som en personfølsom oplysning. Personoplysninger skal dog omgives med stor respekt og ikke videregives til 3-mand, uden der er et grundlag for videregivelsen. |
|
Plombering |
En forsejling der skal brydes for at lave ændringer på installationen. Plombering anvendes typisk i forbindelse med montage af afregningsmålere, for at sikre, at der ikke foretages ændringer der kan påvirke afregningen. |
|
Power to X, PtX, P2X |
Power-to-X (PtX) defineres som processen, hvor grøn elektricitet omdannes til brint, eller andre PtX-produkter baseret på brint. Disse produkter kan bruges i sektorer, hvor elektrificering ikke er en oplagt mulighed. F.eks. i den tunge industri og den tunge transport. Derfor er PtX en nødvendighed for at opnå et emissionsneutralt samfund. Varmen fra PtX er velegnet til fjernvarmen som en del af en CO2-neutral fjernvarmeforsyning. |
|
Prisdifferentiering |
Der differentieres i priserne mellem forskellige kunder. Det kan f.eks. være på størrelse af kunden eller geografisk. |
|
Priseftervisning |
Fjernvarmeselskaberne skal ved regnskabsafslutningen indsende en priseftervisning til Forsyningstilsynet, hvor selskabet skal vise, om den reelle varmepris har svaret til den budgetteret ved årets start. |
|
Procesvarme |
Varme der kommer fra en industriproces, hvor overskudsvarmen udnyttes til rumopvarmning. |
|
Projektbekendtgørelsen |
En bekendtgørelse under varmeforsyningsloven, der styrer hvilke investeringer et fjernvarmeselskab må foretage. |
|
Proklama |
Når et dødsbo skal skiftes, skal der indrykkes et såkaldt præklusivt proklama i Statstidende. Det betyder, at dødsfaldet og boets kontaktperson/bobestyrer offentliggøres, og at eventuelle kreditorer opfordres til at anmelde krav over for boet inden 8 uger. Som altovervejende hovedregel kan der ikke efter 8 ugers-fristen rejses yderligere krav over for boet. Boets arvinger kan herefter danne sig et overblik over boets aktiver og passiver. Fjernvarmeselskaberne skal derfor følge med i Statstidende af hensyn til at få stillet evt. krav overfor et dødsbo. |
|
Proportionalitetsprincippet |
I proportionalitetsprincippet ligger, at der ikke må anvendes mere indgribende foranstaltninger, hvis mindre indgribende foranstaltninger er tilstrækkelige, og indgrebet skal som middel stå i rimeligt forhold til målet. |
|
Præisolerede fjernvarmerør |
Den type fjernvarmerør som benyttes nu, er isoleret når de købes fra leverandøren, heraf præisoleret. |
|
Radiomodul |
En fjernvarmemåler kan have et indbygget radiomodul som muliggør en fjernaflæsning af måleren. |
|
Regionalt koordinationscenter |
Et regionalt koordinationscenter, som oprettes i Danmark i henhold til artikel 35 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om det indre marked for elektricitet. |
|
Rekonstruktion |
En rekonstruktion af en virksomhed har til formål at genoprette den kriseramte virksomheds økonomi, hvorved virksomheden undgår konkurs og i stedet fortsætter sin hidtidige drift. Hvis en rekonstruktion mislykkes, kan selskabet tages under konkursbehandling. |
|
Restance |
En kunde er i restance, hvis han ikke overholder sin betalingsforpligtelse til fjernvarmeselskabet. Når kunden er i restance starter en rykkerprocedure. |
|
Restanceprocedure |
Forløbet hvor fjernvarmeselskabet inddriver tilgodehavender fra kunder, som endnu ikke har betalt deres regninger. Selskabet skal udsende rykker 1. Rykker 2 udsendes hos de fleste selskaber med et lukkevarsel, såfremt kunden ikke betaler eller stiller sikkerhed for fremtidig levering af fjernvarme. |
|
Restancesag |
Der oprettes en restancesag, når kunden ikke er i stand til at betale sine regninger fra fjernvarmeselskabet. |
|
Restværdiforsikring |
Efter en brand, der skader bygningen mere end 50 %, kan det kræves at bygningen nedrives og at der opføres en ny bygning. En skadegrad på 30 % af restværdien kan udløse samme krav som ovenstående, dette skal ske ved en bindende aftaleindgåelse. Tjek forsikringsselskabets betingelser. |
|
Retshjælpsforsikring for erhvervsdrivende |
Retshjælpsforsikringen dækker som udgangspunkt udgifter til juridisk bistand, når virksomheden er part i en tvist. Dansk Fjernvarme anbefaler at selskaberne har en retshjælpsforsikring. Tjek forsikringsselskabet for betingelserne for en retshjælpsforsikring. |
|
Returtemperatur |
Den temperatur fjernvarmevandet har på vej tilbage til varmeværket kaldes returtemperatur (evt. returløbstemperatur). Returtemperaturen skal helst være under 40°C. |
|
Rimelighedsprincippet |
Tarifferne skal være indrettet på en rimelig måde, så en forbruger ikke betaler mere end sin respektive andel/belastning af fjernvarmesystemet. Da det er umuligt at opnå millimeterretfærdighed i denne henseende, accepteres forskellige metoder til fastlæggelse af tariffer, som tilnærmer sig den faktiske omkostning findes i varmeforsyningslovens (VFL) § 21, stk. 4. |
|
Rykkerskrivelser |
Breve som "rykker" altså påminder kunden om at vedkommende skal betale sin regning. Dansk Fjernvarme anbefaler at der udsendes 2 rykkerbreve og i forbindelse med det 2. rykkerbrev en lukkevarsel samt mulighed for sikkerhedsstillelse og afbetalingsordning. Hver rykkerbrev skal angive en frist på min. 10 dage. |
|
Samfundsøkonomi |
Ved fjernvarmeselskabets større investeringer vil der være et krav om, at projektet udviser positiv samfundsøkonomi i forhold til den eksisterende situation. Samfundsøkonomi er en 'cost benefit' analyse inklusiv miljøomkostninger og statens afgiftstab ved investeringen. |
|
Sikkerhedsstillelse |
En slags depositum, som fjernvarmeselskabet kan kræve til sikkerhed for fremtidige varmeleverancer, hvis en række betingelser er opfyldt. Kunden skal have haft et uregelmæssigt betalingsmønster og der skal foreligge en nærliggende risiko for at fjernvarmeselskabet vil lide et økonomisk tab uden denne sikkerhed. Der skal foretages en individuel vurdering af kundens forhold. Sikkerhedsstillelsen skal tilbagebetales, når kunden har betalt sine regninger stabilt i 12 på hinanden følgende måneder. |
|
Skifteretsattest |
En skifteretsattest udstedes af Skifteretten og er arvingernes bevis på, at de kan råde over den afdødes dødsbo. Skifteretsattesten er nødvendig, da der ikke må rådes over den afdødes ejendele før skifteretten har besluttet, hvordan afdødes formue skal fordeles. Det anbefales at fjernvareselskaberne prøver at få kontakt til evt. arvinger for at høre om aftalen om levering af fjernvarme skal fortsætte også selvom der endnu ikke er udstedt en skifteretsattest. |
|
Skylderklæring |
En skyldnererklæring er et dokument, som beskriver, at skyldner (debitor) skylder et vist beløb til en kreditor. En skyldnererklæring bruges typisk, hvis en person eller en virksomhed skylder en anden virksomhed et beløb for en vare eller tjenesteydelse, og ikke er i stand til at betale indenfor den aftalte tidsfrist. Det er kreditoren, som opretter dokumentet med oplysning om det skyldige beløbs størrelse, og med sin underskrift på dokumentet erkender debitoren at skylde det specifikke beløb til kreditoren. Skyldnererklæringen kan udover størrelsen af det skyldige beløb også indeholde aftale om en afdragsordning og eventuelle renter. En skyldnererklæring giver kreditoren en fordel i at have skyldnerens skriftlige accept på det skyldige beløb. Hvis kreditoren til eksempel har udstedt en faktura på en vare eller en tjenesteydelse til debitor, er der typisk en forældelse på kravet. Forældelsen på en faktura er 3 år. Har kreditoren derimod en skyldnererklæring med debitors underskrift på, er forældelsesfristen 10 år. En skyldnererklæring er således meget ligesom et gældsbrev. Men hvor et gældsbrev er en aftale der typisk bruges, når en låntager låner et beløb af en långiver og indeholder aftale om afdrag og renter, så er en skyldnererklæring et dokument, der bruges, når en skyldner ikke har været i stand til at overholde sine forpligtelser. |
|
Solfangervæske |
“Solfangervæske” er sammensat af tre bestanddele: Vand (typisk ca. 70 %) Glycol (typisk omkring 30 %) Inhibitorer (meget små mængder, <1 %). Glykol tilsættes for at frostsikre væsken, jo mere glykol jo lavere temperatur kan væsken holde til før den fryser til is. |
|
Solvarme |
Termisk energi fra solen. Energien optages via receivere der kan opbygges forskelligt. Mest udbredt i Danmark er planesolfangere, derudover findes parabolske solfangere og solfangere med optisk fokuserende linser. |
|
Solvarmepaneler |
Et solvarmepanel eller en solfanger er i stand til at optage og omsætte solens solenergi til varmeenergi. |
|
Sommerlast |
Den effekt som normalt bruges om sommeren. |
|
Spidslast |
Den effekt i de timer i løbet af året hvor fjernvarmeforbruget er størst. Teknologierne til spids- og reservelast anvendes i langt færre årlige driftstimere end grund- og mellemlast-teknologierne. El-, træpille-, naturgas-, fyringsoliekedler er derfor de mest egnede teknologier, da de ikke er forbundet med så høje investeringsomkostninger som grund- og mellemlast-teknologierne, og da de derfor kan have de laveste omkostninger pr. produceret energienhed, når der er betydeligt færre årlige driftstimer at fordele omkostningerne ud på. |
|
Spildvarme
|
Varme der bortledes til afkøling uden at det gør nytte, ses ofte i forbindelse med industrier og kontormiljøer. |
|
Spædevand |
Det fjernvarmevand som tilføres til ledningsnettet pga. utætheder. |
|
Spædevandstab |
Den mængde fjernvarmevand som mistes pga. utætheder. |
|
SRO-anlæg |
SRO-anlæg (Styring Regulering Overvågning) er en fællesbetegnelse for et samlet elektronisk system til styring og overvågning af et automatisk anlæg, f.eks. et produktionsanlæg på en fabrik, et vandværk, et varmeværk eller et renseanlæg. |
|
Standardvedtægt |
Vedtægterne er en del af aftalegrundlaget mellem fjernvarmeselskabet og andelshaverne/ ikke- andelshavere og lejere. Vedtægterne regulerer således primært de forenings- og selskabsmæssige forhold. Standardvedtægten, der i dag anvendes som grundlag i de fleste kundeejede selskaber blev først udgivet af Indenrigsministeriet i 1963. Siden er den blevet opdateret i samarbejde med det daværende gas- og varmeprisudvalg og Dansk Fjernvarme. Dansk Fjernvarme opdaterer nu standard vedtægterne under tilsyn af Forsyningstilsynet. |
|
Stikledning |
Den del af ledningsnettet der strækker sig fra en fælles gadeledning i offentlig/privat vej frem til kundens sokkel på privat matrikel. Fjernvarmestikledninger ejes typisk af et fjernvarmeselskab. For andre forsyningsformer ejes stikledningen typisk af kunden. Stikledninger der ejes af selskabet, skal registreres i LER (LedningsEjerRegistret). |
|
Stikledningsbidrag |
Forbrugerens betaling for etablering af egen stikledning. Ofte er der på tarifbladet angivet en fast pris for et stik af en given dimension og længde. |
|
Stilstandsvarme |
Varme der anvendes til at holde f.eks. en motor varm mens den ikke kører, så motoren ikke bliver kold og kræver lang opstartstid. |
|
Store elkedler |
Store elkedler fungerer typisk ved at en elektrode sænkes ned i saltvand i et kar og når der sættes strøm på denne elektrode varmes vandet op og kan veksles til fjernvarmesystemet. Mindre elkedler fungerer som en form for gennemstrømningsvandvarmere i stor skala. |
|
Substitionsprisprincippet |
Varmeforsyningen skal vælge den billigste forsyningskilde på sigt, hvilket betyder at hvis fjernvarmeselskabet kan producere varmen billigere, skal de gøre dette. Betyder også, at overskudsvarme fra en varmeleverandør skal være billigere end fjernvarmeværket selv kan producere den til. |
|
Sumforsikring |
Bygningerne fastsættes af forsikringstageren til en bestemt sum. Denne forsikringstype anvendes i sjældne tilfælde, da der sker fradrag for slid og alder i forhold til policens forsikringssum. Tjek med forsikringsselskabets betingelser. |
|
Sundhedsforsikring |
Mange virksomheder tegner en sundhedsforsikring for deres ansatte, selvom det ikke er en forpligtelse. Sundhedsforsikringen kan omfatte forskellige muligheder fx. fysioterapi, kiropraktor, adgang til privathospital m.m. |
|
Takstblad |
Takstbladet, også ofte kaldet tarifbladet eller prisbladet, er et væsentligt dokument i aftaleforholdet mellem fjernvarmeselskabet og dets kunder. Derfor skal takstbladet: indeholde alle tariffer, gebyrer mv. som fjernvarmeselskabet opkræver hos kunderne. Takstbladet skal derudover anmeldes løbende til Forsyningstilsynet, når der ændres i tarifferne, gebyrer mv. |
|
Termisk værk |
Et termisk værk anvender et brændstof (fx biomasse, gas m.v.), som forbrændes til at producere el og varme. Et termisk værk er regulerbart. |
|
Termonet |
Levering og optag af termisk energi via uisolerede rør. Temperaturen er tæt på jordtemperatur (< 20 C, i praksis 8-10 C), den hæves derfor ude hos kunden med en jordvarmepumpe eller i en varmepumpe hos fjernvarmeselskabet. |
|
Tilslutningsaftale |
En aftale mellem kunde og fjernvarmeselskabet om tilslutning til fjernvarmenettet. |
|
Tilslutningsarrangement |
De tekniske installationer efter stikledningen til ejendommens varmeinstallation. Tilslutningsarrangementet består grundlæggende af en varmeveksler eller en direkte tilslutning til opvarmning samt en varmeveksler eller varmtvandsbeholder til brugsvand. Herudover omfatter tilslutningsarrangementet reguleringsventiler og andre tekniske komponenter. Alt dette er i nyere installationer ofte samlet i en fjernvarmeunit, som er en isoleret boks på væggen. Se under "fjernvarmeunit". |
|
Tilslutningsbekendtgørelsen |
Lovgrundlag, hvor en kommune kan forpligte en ejendom til at være tilsluttet det kollektive varmeforsyningsanlæg i området. |
|
Tilslutningsbidrag |
Kunden betaler for selve tilkoblingen til fjernvarmeforsyningen via et investeringsbidrag og stikledningsbidrag. |
|
Tilslutningspligt |
Når en ejendom er forpligtet til at tilslutte sig fjernvarmeforsyningen. |
|
Totalforsikringssum |
Totalsummen for maskiner, anlæg og løsøre udgørtotalforsikringssummen, hvilket er all risk og brandforsikringssummen evt. tillagt indekssummen. |
|
Trafiklys (CO2-rangeringsmodellen) |
Indenfor fjernvarmedeklarationer hentyder dette ofte til CO2 - rangeringsmodellen, som fjernvarmeselskaberne skal gøre tilgængelige på deres hjemmeside. Rangeringsmodellen har farverne grøn, gul, og rød deraf kommer navnet Trafiklys. |
|
Transmissionsnet |
De fjernvarmerør som transportere store mængder fjernvarme fra et sted til at andet sted hvor der normalt ikke er koblet forbrugere på. Trykket i dette net er normalt højere end i distributionsnettet. |
|
Twinrør |
Et fjernvarmerør hvor der er 2 indvendige rør (frem- og retur). Rørene er præisoleret og indkapslet i en plastkappe. |
|
Tællerstand |
Tallet på måleren som viser hvad det samlede varmeforbrug er. |
|
Tørkogningsforsikring |
Brandforsikringen for løsøre dækker ved sprængning af dampkedler, kan også udvide til andre typer kedler. Tjek med forsikringsselskabets betingelser. |
|
Udenretlig inkasso |
Når fjernvarmeselskabet selv forsøger at inddrive gælden fra kunden via rykkerskrivelser og evt. med hjælp fra en advokat eller inkassobureau. |
|
Udtrædelsesbestemmelser |
De regler som regulerer udtrædelse/opsigelse af fjernvarmeforsyningen. |
|
Udtrædelsesgodtgørelse |
Begrebet udtrædelsesgodtgørelse dækker over det beløb, varmekunder - hvis det fremgår af leveringsbetingelserne - kan opkræves, når kunden vælger at lade ejendommen udtræde (afkobles) som varmekunde hos fjernvarmeselskabet. Kravet om udtrædelsesgodtgørelse bygger på et princip om at varmekunderne skal 'rydde op efter sig økonomisk' ved at betale deres andel af restgælden, når de udtræder af varmeforsyningen. |
|
Underdækning |
Underdækning betyder at selskabet ikke har haft en indtægt, så det har dækket selskabets indtægter. Når året er gået, vil fjernvarmeforsyningen i almindelighed altid have en over- eller underdækning. Årsagen er, at fjernvarmen afregnes til budgetterede priser. Over- eller underdækningen opstår med andre ord, fordi indtægterne hviler på budgetterede priser, mens omkostningerne er årets realiserede omkostninger. |
|
Unit |
Teknisk brugerinstallation der er placeret i bygningen, f.eks. i bryggers eller lignende rum. Unitten konverterer energien fra fjernvarmekredsen til bygningens varme brugsvandssystem og centralvarmesystem (radiator og gulvvarme). |
|
Uskiftet bo |
Uskiftet bo kan benyttes, hvis den afdøde efterlader sig en ægtefælle, og parret har fælles børn. Hvis afdøde har egne børn (særlivsarvinger), skal de acceptere, at dødsboet udleveres uskiftet til ægtefællen. Ellers skal boet efter deres afdøde forælder skiftes. Sidder en efterlevende ægtefælle i uskiftet bo, så skal den efterlevende indsættes som aftalepart til fjernvarmeselskabet, hvis det kun har været afdøde som har stået på aftalen/fakturaen med fjernvarmeselskabet. |
|
VAK |
Se akkumuleringstank. |
|
Variabelt bidrag |
Et tarifelement, hvor fjernvarmeselskabets variable omkostninger opkræves via et variablet bidrag ved kunden. Opkrævningen er pr forbrugt MWh. |
|
Varme- og brugsvandsinstallationer |
Ejendommens installationer til distribution af hhv. varme og varmt brugsvand (rørføring, radiatorer, gulvvarme, mv.). |
|
Varmebehov |
Bygningens fjernvarmeforbrug, altså varmebehov. |
|
Varmepumpe |
En maskine der kan producere varme til en høj temperatur, fra et medie med lav temperatur. Anlægget er i princippet det samme som et køleanlæg, dog udnyttes den varme side i stedet for den kolde produktion. |
|
Varsling af prisstigninger |
Væsentlige prisstigninger, der som udgangspunkt er prisstigninger på mere end 10 pct., skal som udgangspunkt varsles til kunderne med 3 måneders varsel. I perioder med store prisstigninger på energi med mere kan det ske, at det ikke er muligt for selskabet at overholde fristen på de 3 måneder. Det er dog vigtigt, at kunderne orienteres individuelt og hurtigst muligt, og de kan få en begrundelse for den manglende varsling. Der orienteres alene om ikke væsentlige prisstigninger eller evt. nedsættelse af priser senest samtidig med, de træder i kraft. |
|
Varsling af ændrede leveringsbestemmelser |
Ved væsentlige ændringer af leveringsbestemmelser skal dette varsles i henhold til varslingsbestemmelserne dvs. som udgangspunkt med 3 måneders individuel varsling. |
|
VE-anlæg |
Vedvarende energianlæg. |
|
Vedtægt |
Et regelsæt indenfor en virksomhed som fastlægger retsforholdet i selskabet, herunder selskabets navn, kapitalandele, formål, ledelsesorgan og generalforsamling. Vedtægterne er ydermere en del af aftaleforholdet mellem fjernvarmeselskabet og andelshaverne. Vedtægterne regulerer primært de forenings- og selskabsmæssige forhold. |
|
VE-elektricitet |
Elektricitet, der fremstilles ved anvendelse af vedvarende energikilder omfattet af lov om fremme af vedvarende energi. |
|
Vejrkompensering |
Vejrkompensering er en metode til at tilpasse og regulere den temperatur, som dit hjems varmeanlæg bruger. Det gør den ved at måle temperaturen udenfor, så temperaturen indenfor ikke er for høj eller for lav. |
|
Veksler |
En enhed der konverterer varmen fra et medie til et andet medie, uden at de har fysisk kontakt. Fx en veksler til at lave varmt vand er der fjernvarmevand på den ene side og brugsvand på den anden side - energien overføres fra fjernvarmevandet til opvarmning af brugsvandet uden at blive blandet. |
|
Velkomstbrev |
Et brev til en indtrædende fjernvarmekunde som informerer kunden om varmeleveringsaftalen og henviser til fjernvarmeselskabets hjemmeside og øvrige kontaktoplysninger. |
|
Vertikalt integreret virksomhed |
Anvendes i flere situationer. Kan være en virksomhed, som tager flere produkter med i koncernen f.eks. fjernvarme-, el- og vandforsyning. Kan også være virksomheder, som tager flere led i forsyningskæden med i selskabet fx handel med brændsler og brug af brændsler til varmeproduktion. Der vil normalt være tale om selvstændige juridiske enheder, men under styring og ledelse af samme ejere fx i koncern. |
|
Vinterlast |
Den effekt som normalt bruges om vinteren |
|
VVM-screening |
En VVM-screening er en miljøkonsekvensanalyse. Formålet med en miljøkonsekvensvurdering er at sikre at der gennemføres en vurdering af virkningerne på miljøet som grundlag for beslutningen om at give eller afslå tilladelse til anlægstyper, der kan påvirke miljøet væsentligt. |
|
VVS-installatøren, autoristeret |
En VVS virksomhed som har uddannet personale og en autorisation, som (hvis kræves af fjernvarmeselskabet) er berettiget til at udføre arbejde på ejendommens tilslutningsarrangement samt på varmeinstallationer med direkte tilslutning. |
|
WACC model |
Modellen er en beregning af en markedsmæssig, systematisk risikojustering. WACC står for Weighted Average Cost of Capital, dvs. de vægtede gennemsnitlige kapitalomkostninger. Altså de omkostninger der er forbundet med at fremskaffe kapital til virksomheden. WACC bruges også som diskonteringssats for fremtidige pengestrømme i en diskonteret pengestrømsanalyse. |
|
Ægtefællehæftelse |
Det er Dansk Fjernvarmes opfattelse, at ægtefæller hæfter samlet for forbrug af fjernvarme, da begge har glæde af fjernvarmen jfr. ægtefælleloven § 3. Dansk Fjernvarme opfordrer dog til at skrive begge ægtefæller/samlevende på fakturaen, så der ikke er tvivl om at begge hæfter. |
|
Ø-drift |
Den klassiske udvidelse af fjernvarmenettet bliver nu flere steder suppleret af, at fjernvarmeselskaber laver fjernvarme i nye, lokale net som altså ikke er koblet sammen med forsyningens eksisterende, primære fjernvarmenet: Såkaldt Ø-drift eller Ø-varme. |
|
Åbningsstatuts |
En oversigt over dødsboets aktiver og passiver, som giver et overblik over eventuel gæld eller bankindestående. |
|
Årsafregning |
Hver acontoregning dækker et kvartals forventet forbrug. Årsopgørelsen, der dækker et kalenderår og udsendes som udgangspunkt januar eller februar efterfølgende år. Det fremgår af årsopgørelsen om selskabet har haft over-eller underdækning. |
Skriv kommentar