De danske fjernvarme-temaer er også europæiske

Sproget var engelsk, stedet Rotterdam i Holland og deltagerne fra mange forskellige lande i hele Europa. Men de emner, der var sat på programmet ved den Europæiske Fjernvarmeorganisation Euroheat & Powers kongres, kunne sagtens gøre det ud for nogle af Dansk Fjernvarmes temadage eller landsmødet.

Et kig ned over de to dages ret omfattende program med mere end 15 sessioner og omkring 60 indlægsholdere viser således emner som digitalisering, geotermi, fjernkøling, udnyttelse af overskudsvarme, kunstig intelligens og diversitet. Emner, der alle er yderst aktuelle i Danmark, og som står helt centralt placeret i dialogen i den danske fjernvarmesektor.

- På den måde kan man godt sige, at kongressen i Rotterdam har afspejlet, at vi i den danske fjernvarmesektor deler både udfordringer og muligheder med vores kollegaer fra resten af Europa, siger international chef i Dansk Fjernvarme, Birger Lauersen og fortsætter:

- Det er klart, at banen vi spiller på, og reglerne i gamet, er forskellig fra land til land. Groft sagt kan man sige, at vi alle har det til fælles at vi sørger for lunt vand i rør som opvarmningsform – stort set alt andet i forhold til regler, økonomi, regulering osv. er forskellige fra land til land.

- Og det er lige så klart, at vi er forskellige steder på fjernvarmens udviklingsrejse. Alligevel har vi mange ens udfordringer, eksempelvis med regulering, der ikke rammer helt rigtigt i forhold til at udnytte fjernvarmens muligheder, og med finansiering, der er vanskelig at få i mål. Der er til gengæld også masser af optimisme at spore, for fjernvarmens potentiale er i stigende grad ved at gå op for både EU og myndigheder og politikere rundt omkring.

Varmeplanlægning på vej frem

En session om varmeplanlægning var egentlig ret illustrativ i forhold til at både at vise fjernvarmens tiltagende optur rundt om i Europa og så at dens afsæt i dette øjeblik er på noget forskellige stadier.

Hilary Blackman, der arbejder som ”Energy Officer” i Edinburghs bystyre, var en del af panelet i denne session. Netop Skotland er blandt de lande, der har store ambitioner på fjernvarmens vegne og som har omfavnet varmeplanlægning som redskab igennem de senere år. Hun blev af en tilhører i salen spurgt til det vanskelige i, at sælge fjernvarmen som ny forsyningsform i et samfund, der ikke kender til den.

Hun erkendte, at det bestemt godt kunne være en vanskelig opgave. Den nuværende gasforsyning er måske nok ikke grøn og ej heller prisstabil på den lange bane – men den er velkendt og på den helt korte bane det sikre valg fremfor noget nyt ”district heating halløj”. Kan man nu stole på det?

Et sådant eksempel viser ifølge Birger Lauersen forskellen på at være en fjernvarmesektor som allerede forsyner 66 % af befolkningen, som vi gør i Danmark, og så en fjernvarmesektor som forsyner nogle ganske få procent, som vi ser i en række af de lande, hvor den først i disse år er på vej frem.

- Ja, vi ser også konverteringsprojekter i Danmark som ikke når den nødvendige tilslutning. Men grundlæggende er fjernvarmen en veletableret og velkendt del af den danske varmeforsyning, som der generelt er en høj tillid til, siger Birger Lauersen og fortsætter:

- I en del lande skal den status først bygges op og det sker mange steder over for befolkninger, der ikke altid har en høj tillid til energiselskaber ønske om at ville dem noget godt. Her skal man først forklare hvad fjernvarme overhovedet er for noget og overbevise folk om, at det nu også virker hver dag.

Baggrunden for sessionen om varmeplanlægning er, at EU som en del af ”Fit for 55” pakken har vedtaget en pligt til, at alle større byer og bysamfund skal udarbejde varmeplaner og i det arbejde inddrage relevante interessenter såsom varmeselskaber. Noget, de potentielt kan få stor betydning i forhold til at få fjernvarmen mere på banen – for netop samlede planer for byområder vil typisk vise, hvad fjernvarmen kan bidrage med.

Danmark som reference

Sessionen om varmeplanlægning var også et billede på en anden tendens ved Euroheat & Powers kongres: Den hyppige reference til Danmark som et foregangsland, man kan lade sig inspirere af på mange områder.

Vi så som eksempel Danmark-referencer flere gange i en session om fleksibilitet ved at der blev refereret til varmelagringscases i Vojens og Høje Taastrup. Men i tilfælde omkring varmeplaner blev referencen til Danmark som absolut foregangsland serveret med et stort glimt i øjet af sessionens ordstyrer, den canadisk-fødte journalist Adrian Hiel, der i dag arbejder med EU-politik og mediekontakt hos den Bruxelles-baserede organisation Energy Cities.

Undervejs præsenterede han tilhørerne i salen for en hurtig afstemning på storskærmen, som de kunne deltage i via deres telefon. Spørgsmålet var ”Hvor langt er din by med varmeplanlægning?”.

Svarmulighederne gik fra ”Varmeplanlægning? Det aner min by ikke, hvad er” i den pessimistiske ende af skalaen til midten med svarmuligheder som ”Ja, vi har en plan” og ”Vi er sørme også begyndt at implementere den”, for at slutte i optimistiske ende af skalaen med svarmuligheden ”I live in Denmark”.