Gå til hovedindhold
Dansk Fjernvarme

Der var – også – travlt fredag på Landsmøde 2024

Fredagen på Landsmøde 2024 bød bl.a. på et nyt ministerbesøg og såvel oplæg som debat om det demokratiske ejerskab, mens der igen var travlt hos de mange udstillere.

25. okt. 2024
Tekst af Kim Vejrup, kve@danskfjernvarme.dk
  • Læs op

Indhold

    Der var fuld fart på åbningsdagen af Landsmøde 2024, men tempoet var også højt fredag i Bella Center Copenhagen på andendagen er energi- og forsyningsbranchens største årlige event.
    Allerede fra morgenstunden var der fornemt besøg i den store mødesal, hvor klimaminister Lars Aagaard havde fundet tid i sin kalender til at give sit besyv med omkring fjernvarmesektoren. Bl.a. med et budskab om, at der inden nytår bliver taget politisk beslutning på for eller imod prisloftet på overskudsvarme.

    Der blev også givet scenetid til unge talere i løbet af formiddagen med bud på, hvordan og hvorfor det er nødvendigt at finde plads til de unge i den grønne omstilling. Mens bl.a. formanden for COOP, Pernille Skipper, satte det demokratiske ejerskab i tale.

    Det sidstnævnte blev taget op igen senere på dagen, da direktør for Tænketanken Brundtland, Magnus Skovrind, igen satte fokus på, hvordan det demokratiske ejerskab har det, og hvordan fremtiden tegner for andels- og foreningstanken.

    Samtidig var der fortsat travlt hos de rekordmange udstillere på Landsmøde 2024. I forhold til tidligere år var der plads til flere, og samtidig var udstillerne samlet i det samme område.

    I videoen herunder kan du få et indtryk af dagen – fredagen – på Landsmøde 2024.

    Skriv kommentar

    Andre klikkede på...