Digitalisering: Vi har stadig meget at lære

I en tid, hvor fjernvarmesystemer ændrer sig og udvider sig – og hvor bæredygtighed er altafgørende - bliver digitale værktøjer vigtige for at bringe fjernvarmen videre fremad.

Omtrent sådan lød en del af oplægget til en session om digitalisering ved den kongres, som den europæiske fjernvarmeorganisation Euroheat & Power i disse dage afvikler i hollandske Rotterdam.

Her er mere end 450 deltagere fra adskillige lande samlet til to dagen med masser af indlæg og netværk. En af dem er driftschef i HOFOR, Mette Kyed, der var inviteret til at holde et indlæg i netop sessionen om digitalisering.

Hun indledte med at kridte banen lidt op med nogle tal, der altid løfter lidt øjenbryn i fjernvarmekredse uden for Danmark: Fjernvarmen dækker 98 % af Storkøbenhavn og det sker med 86% CO2-neutral fjernvarme. De kommende år er udfordringen, at bringe det sidste tal op på 100 og samtidig mindske forbruget af biomasse.

Centrale redskaber bliver blandt andet varmepumper og energieffektiviseringer, der kan mindske temperaturen i nettet og dermed energiforbruget. I alt dette bliver digitale redskaber vigtige, fortalte Mette Kyed.

- Vi bruger eksempelvis allerede i dag digitale værktøjer og data i forhold til at afgøre, hvornår vi skal benytte varmepumperne. Vi bruger digitale redskaber til at følge og styre vores anlæg effektivt helt generelt og til den styring og optimering, der skal sænke temperaturen i nettet, fortalte hun fra scenen i Rotterdam.

Stadig meget at lære

Sessionen ved kongressen pegede på den facon på flere veje frem, hvor digitaliseringen bliver et væsentligt værktøj. Både på måder, vi allerede i dag kender og på måder, vi ikke kan forudse endnu.

Alle deltagere i panelet kom således til kort, da en spørger fra salen bad om deres bud på, hvordan kunstig intelligens har forandret fjernvarmen om eks. 5 eller 10 år. Her går udviklingen aktuelt så hurtigt, at ingen ønskede at vove et gæt på, hvad der præcist venter.

Mette Kyed ville dog godt komme med et bud på et område, hvor HOFOR efter hendes vurdering allerede i dag kan få mere ud af digitaliseringen.

- Vi undervurderer reelt hver dag, hvor mange data, vi egentlig har. Så jeg vil sige, at vi ikke bruger nok tid på at analysere vores data, lød det fra HOFORs driftschef.

I forlængelse af det kunne man måske godt tilføje, at mon ikke datamængde og analyse er et sted, hvor netop kunstig intelligens kommer til at spille en rolle.

Husk sikkerheden

Mette Kyed var en del af et panel, der diskuterede digitaliseringens muligheder foran tilhørerne ved kongressen, der holdes i en del af Rotterdams World Trade Center.

De øvrige deltagere i panelet var hollandske Hervé Huisman, stifter af selskabet Gradyent, tyske Matthias Ohl fra Iqony Fernwärme og polske Marek Froehlich fra selskabet Veolia. Sidstnævnte fik peget på en af digitaliseringens potentielle faldgruber – nemlig den, at bevægelsen fra analog til digital rummer en sikkerhedsrisiko. Det er eksempelvis relevant, når data flyttes i skyen.

- Vi er nødt til at holde et meget højt sikkerhedsniveau. I vores del af verden oplever vi allerede fjendtlig aktivitet, konstaterede han tørt.