Energiparker skal sikre grøn energi – men kan blive konfliktzoner

Der er behov for at booste elproduktionen fra sol og vind på land frem mod 2030. Det var baggrunden for den politiske aftale, der blev indgået på Christiansborg i slutningen af 2023, og som vi begynder at se effektueringen af nu, hvor der rundtomkring i Danmark bliver udpeget energiparker.

- Det skal være en vindersag at få en energipark. Solceller og vindmøller fylder i landskabet, og de skal opføres i samspil med omgivelserne. Og vi baner vejen for grønne kraftcentre, der kan skabe lokal udvikling og vækst, lød det tidligere fra klima-, energi og forsyningsminister Lars Aagaard, da den politiske aftale blev indgået i december 2023.

Nabohensyn er vigtigt

Lov om statsligt udpegede energiparker, som blev vedtaget i 2024, gør det muligt at udpege energiparker på land med bedre vilkår for at etablere vindmøller og solceller samt andre typer anlæg, såsom PtX-anlæg og anden erhvervsmæssig bebyggelse.

Det er ministeren for byer og landdistrikter, der med kommunalbestyrelsens tilslutning udpeger arealer til energiparker. Udpegningen af energiparker vil ske i form af bekendtgørelser, som fastlægger rammer for arealerne, jf. Lov om statslig udpegning af energiparker.

– Vi har alle et ansvar for den historiske omstilling til grøn energi. Men vi skal sikre, at naboer til kommende energiparker bliver kompenseret ordentligt for det ansvar, de løfter. De nye energiparker er samtidig en god mulighed for at skabe udvikling og flere arbejdspladser lokalt, siger minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin.

Staten kan bestemme

Når et areal er statsligt udpeget som energipark, følger den nærmere planlægning efter Planlovens almindelige regler. Her er det en vigtig detalje i loven, at staten får mulighed for at overtage myndighedsbehandlingen af energiparkerne, så de kan etableres hurtigere og lettere end i dag.

Der har i 2022 og 2023 været indmeldingsrunder, hvor kommuner og VE-opstillere har haft mulighed for at indmelde arealer til potentielle energiparker. Ifølge den seneste status for indmeldinger af arealer på PlanInfo er der nu kommunal tilslutning til 25 energiparker.

Kommuner og opstillere kan indmelde arealer til potentielle yderligere statsligt udpegede energiparker med frist den 2. december 2024. Herudover forventes yderligere en ansøgningsrunde i 2025.

Kritik af energiparker

Planerne om de statslige energiparker har allerede ført til debat og kritik af, hvad de risikerer at komme til at betyde for fremtidens danske arealer.

Hos Landdistrikternes Fællesråd havde formand Steffen Damsgaard gerne set, at de kompensationsordninger der følger energiparkerne, havde været bedre. Ifølge formanden er det desuden problematisk, at aftalen ikke giver mulighed for at omplacere boliger i det åbne land. Steffen Damsgaard vurderer, at konsekvensen bliver affolkning af områder i og omkring de store solcelleparker og vindmøller.

Til TV MidtVest peger Steffen Damsgaard på det bemærkelsesværdige i, at energiparkerne fortrinsvis ser ud til at blive et jysk fænomen.

– Det er klart, at når vi hører, at 24 ud af 26 energiparker skal placeres i Jylland, så giver det anledning til både bekymring og eftertanke, konstaterer han.

Formand for Danmarksdemokraterne Inger Støjberg har også bidt mærke i den fordeling.

– Det kan man ikke byde de mennesker, som bliver plaget af at se på en "jernmark" i stedet for en kornmark udenfor vinduet. Man skal være klar over, at der er mennesker, der bliver stavnsbundet, fordi de ikke kan komme af med deres hus til den samme pris, siger hun til TV 2 og retter en kritik mod "politikerne på Christiansborg".

Ministeren for byer og landdistrikter, Morten Dahlin, understreger, at der har været størst interesse fra de jyske kommuner, når det gælder etableringen af energiparker.

– Der har været en særskilt problematik med infrastrukturen, som skulle være på plads. Men generelt har der været et større ønske fra Jylland i forhold til at få vedvarende energiparker, siger ministeren til TV MidtVest.