Fjernvarmebranchen: Lovforslag er en kæmpe ommer
Nyt lovforslag skævvrider klimaaftalens politiske hensigt til skade for forbrugerne og det grønne Danmark. Dansk Fjernvarme har netop afleveret sit høringssvar til lovforslaget.
- Vi har løbende over de seneste to år fremlagt en lang række solide, faktabaserede argumenter og forslag overfor Energistyrelsen og Klimaministeriet. Disse er blevet tilsidesat uden, at vi er bekendt med gode modargumenter, siger Kim Mortensen, direktør i Dansk Fjernvarme. Foto: Jesper Voldgaard.
Som opfølgning på en række punkter i klimaaftalen fra 2022 blev der den 28. juni 2024 indgået en tillægsaftale, som to timer efter aftalens offentliggørelse var blevet omsat til et lovforslag på ikke mindre end 146 sider. Dansk Fjernvarme har nærlæst lovforslaget og netop afleveret sit høringssvar.
Indledningsvis understreger Dansk Fjernvarme, at organisationen er enig i og bakker op om indholdet i Klimaaftalen fra 2022.
Brancheorganisationen er imidlertid ikke enig i centrale dele af den udmøntning af aftalen, som Klimaministeriet foreslår i lovforslaget. Det er Dansk Fjernvarmes klare opfattelse, at udmøntningen ikke afspejler den politiske hensigt, og at den vil have skadelige virkninger for fjernvarmeforbrugerne, for grønne investeringer, herunder særligt i investeringer i udfasning af naturgas, og for forbrugerpriserne på fjernvarme.
- Vi har løbende over de seneste to år fremlagt en lang række solide, faktabaserede argumenter og forslag overfor Energistyrelsen og Klimaministeriet. Disse er blevet tilsidesat uden, at vi er bekendt med gode modargumenter, siger Kim Mortensen i en reaktion på lovforslaget.
Derfor har brancheorganisationen udenfor sædvane valgt også at sende sit høringssvar direkte til ordførerne i forligskredsen for netop at give ordførerne indsigt i, at de politiske ønsker, de har indgået aftale om i forhold til især et nyt forbrugerprisloft, ikke er afspejlet i udmøntningen af aftalen.
Prisloft bør afspejle virkeligheden
Med lovforslaget indføres der især to væsentlige ændringer i rammevilkårene for sektoren. Først og fremmest indføres der nu et forbrugerprisloft, og desuden indføres et forbud mod kommunale § 60-selskaber i fjernvarmen.
- Den måde forbrugerprisloftet foreslås indført vil have betydelige skadelige virkninger for fjernvarmesektoren og begge forslag vil medføre store ekstraregninger for forbrugerne, sådan som lovforslaget er formuleret nu. Det står i skærende kontrast til det, vi har hørt fra politikerne, at de ønsker af sektoren, nemlig lave forbrugerpriser, mere grøn omstilling, udfasning af fossil energi og høj forsyningssikkerhed, siger Kim Mortensen, der fortsætter:
- Med lovforslaget bliver der nu indført et lag af bureaukrati og administration hos både myndighederne, men især også hos forsyningsselskaberne. Alt sammen for, helt teoretisk, at hente en nettogevinst, som myndighedernes beregning vil være på 5 kr. om året pr. familie. Det er ikke godt nok, og derfor synes vi, at myndighederne bør lytte til branchen, kigge ud i virkeligheden og bidrage til at sikre bedre vilkår for, at vi kan indfri de politiske forventninger til os.
FRA DANSK FJERNVARMES HØRINGSSVAR
Forbrugerprisloftet:
Hovedproblemet i den foreslåede model for forbrugerprisloftet er en kombination af, at:
- Prisloftet ikke afspejler virkeligheden.
- Selskaber med priser over prisloftet bliver hængt ud som underlagt skærpet tilsyn.
Der er flere grunde til, at det foreslåede prisloft ikke afspejler virkeligheden. En af disse er, at der ikke i lovforslaget er et formål om, at det skal sende det rigtige prissignal til forbrugerne, og at prisloftet derfor heller ikke er indrettet til det formål. En anden er, at det ikke fremgår tilstrækkeligt konkret af lovforslaget, hvordan prisloftet skal fastsættes. Det indeholder således ikke en metode for fastsættelsen, det sikrer ikke anvendelse af retvisende data og forudsætninger (selv om der udtrykkeligt var krav om det i tillægsaftalen fra 28. juni 2024), og det inddrager ikke nødvendige hensyn til forskelle mellem fjernvarme og varmepumper, til forbrugeres skifteomkostninger eller til de ekstraomkostninger fjernvarmen er pålagt.
Når lovforslaget ikke sikrer, at prisloftet afspejler forbrugernes virkelighed, vil det indebære, at staten kommer til at sende forkerte prissignaler til forbrugerne, og at fjernvarmeselskaber udstilles negativt over for forbrugerne på et urimeligt og forkert grundlag.
Efter vores opfattelse vil forbrugerne blive vildledt fremfor vejledt af staten med de signaler, der sendes med prisloftet. Ud over, at prisloftet ikke afspejler virkeligheden, vil prissignalet om at skifte til varmepumper i praksis alene være det relevante VE-alternativ for de 29 pct. af fjernvarmeforbrugerne, der bor i parcelhuse. Et statsligt signal om at skifte til varmepumper vil udgøre vildledning af de 71 pct. af fjernvarmeforbrugerne, der bor i lejligheder og rækkehuse.
Forbud mod kommunale § 60 selskaber:
Det andet hovedproblem er, at der i lovforslaget indgår et forslag om forbud mod kommunale § 60 selskaber på fjernvarmeområdet. Forslaget herom er tilsyneladende ministeriets bud på, hvordan aftaleteksten fra 2022 om en klar adskillelse af myndighed og drift skal udmøntes.
Det er udtryk for en overregulering, som der ikke er grundlag for. Det er ikke vores indtryk, at forligskredsen er blevet informeret om eller har drøftet dette forbud mod § 60-selskaber eller de konsekvenser, det vil have for en række større, kommunalt ejede fjernvarmeselskaber, der i dag er interessentselskaber, hvor der allerede er en klar selskabsmæssig adskillelse mellem myndighed og drift.
Et forbud mod kommunale § 60 selskaber i fjernvarmen vil påføre fjernvarmeforbrugerne meget betydelige og helt unødvendige ekstraomkostninger.
Skriv kommentar