Forbrugerprisloft: Dansk Fjernvarme skal i foretræde
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget i Folketinget tager imod delegation fra Dansk Fjernvarme den 28. november. Dansk Fjernvarme vil opfordre til, at man sætter forbrugerne i centrum ved at give dem faktuel oplysning.
Onsdag den 27. november skal Folketinget i gang med 1. behandling af L 78 – lov om ændring af lov om varmeforsyning og lov om planlægning. Det er regeringen, der har fremsat lovforslaget, der bl.a. indeholder krav om at indføre et forbrugerprisloft på fjernvarme.
Dansk Fjernvarme har været kritisk over – særligt – udformningen af et nyt forbrugerprisloft på fjernvarme, og derfor har brancheorganisationen for landets fjernvarmeselskaber nu fået et foretræde for Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget i Folketinget – dagen efter 1. behandlingen af lovforslaget.
Dansk Fjernvarme møder frem med et meget enkelt budskab til medlemmerne af udvalget: Lav lovgivning, der giver forbrugerne det rigtige prissignal i stedet for vildledning.
Udgangspunktet for det foreslåede prisloft er to ellers meget fornuftige hensyn. Det ene, at forbrugere, der vil være bedre tjent med anden opvarmning end fjernvarme, selvfølgelig ikke skal have fjernvarme. Det andet er, at der skal være fuld gennemsigtighed i alle fjernvarmepriser og i priserne på andre opvarmningsløsninger.
I lovforslaget foreslås en kombinationsmodel, som efter Dansk Fjernvarmes opfattelse vil få en række negative konsekvenser. Løsningen vil derfor være at skille de to hensyn ad i separate reguleringer.
Blandt de negative konsekvenser ved den foreslåede kombinationsmodel peger Dansk Fjernvarme på, at man i stedet for vejledning af forbrugerne ender med at vildlede forbrugerne, og at loven samtidig vil give et stop for de vigtige konverteringsprojekter.
Dansk Fjernvarme og forbrugerprisloftet
Det mener Dansk Fjernvarme om et eventuelt kommende forbrugerprisloft, som det er præsenteret af regeringen i sit lovforslag:
Fjernvarmebranchen: Lovforslag er en kæmpe ommer – artikel fra 22. august 2024
Læs hele høringssvaret fra Dansk Fjernvarme
Samtidig mener Dansk Fjernvarme, at loven vil føre til, at fjernvarmeselskaberne vil være mere tilbageholdende med investeringer i grønne løsninger. Og endelig bliver det nævnt, at yderområderne vil være særligt sårbare overfor de nye krav og regler.
På foretrædet vil Dansk Fjernvarme derfor foreslå politikerne to meget konkrete løsninger, som let kan indarbejdes som ændringer i lovforslaget.
Den ene er at indrette prisloftet til at sende det rigtige prissignal til de forbrugere, som vil være bedre tjent med andet end fjernvarme, og ved siden af det lave en separat regulering om transparens i konkurrencen på varmemarkedet.
Den anden løsning er at indrette prisloftet på en måde, hvor der skelnes mellem to statslige prissignaler til hhv. forbrugere, som vil skulle vælge mellem fjernvarme og varmepumpe, og til fjernvarmeforbrugere, som skulle træffe valg evt. at skifte væk fra fjernvarmen.
Dansk Fjernvarme og forbrugerprisloftet
Det mener Dansk Fjernvarme om et eventuelt kommende forbrugerprisloft, som det er præsenteret af regeringen i sit lovforslag:
Fjernvarmebranchen: Lovforslag er en kæmpe ommer – artikel fra 22. august 2024
Læs hele høringssvaret fra Dansk Fjernvarme
Dansk Fjernvarmes arbejdsgruppe for økonomisk regulering
I Dansk Fjernvarmes arbejdsgruppe om økonomisk regulering drøfter vi løbende forskellige emner i den økonomiske regulering, hvad linjen skal være i Dansk Fjernvarmes input til myndighederne og høringssvar, ligesom vi fra sekretariatets side også løbende orienterer om senest nyt vedr. den økonomiske regulering.
Alle medlemmer i Dansk Fjernvarme er velkomne til at deltage i arbejdsgruppen.
Ønsker man at deltage, kan man sende en mail til Tine Skovlund på ts@danskfjernvarme.dk. Så vil man fremover modtage indkaldelser til arbejdsgruppens møder, der foregår virtuelt på teams, og løbende få orienteringer, når der er nyt omkring ny økonomisk regulering. Der er også mulighed for at skrive sig på maillisten til orienteringsmails uden at melde sig ind i arbejdsgruppen.
Kontakt
Er der spørgsmål til ovenstående er du meget velkommen til at kontakte os.
- Chefkonsulent Michael Fibiger 👉 fib@danskfjernvarme.dk
- Chefkonsulent Tine Skovlund 👉 ts@danskfjernvarme.dk
Skriv kommentar