Grøn varmefusion krydser Gudenåen

Gravemaskinerne har travlt i området omkring Himmelbjerget.

Her er en 8,5 km lang transmissionsledning mellem Ry og Gl. Rye ved at blive gravet ned på en strækning gennem skov og over mark, og hvor ledningen skal krydse både jernbanen og Gudenåen. Den fysiske sammenkobling af de to fjernvarmenet følger efter en fusion mellem Ry Varmeværk og Rye Kraftvarmeværk, som trådte i kraft 1. januar 2024.

Prisstigningerne på naturgas i 2022 ramte Rye Kraftvarmeværk så hårdt, at værket frygtede for, om økonomien – og i særdeleshed varmeprisen for de 413 kunder – kunne holde til det. Cirka 40 procent af varmen blev produceret på gaskedler, så naturgasprisen havde en afgørende indflydelse på økonomien.

Den alvorlige situation foranledigede en henvendelse til naboselskabet Ry Varmeværk – med henblik på en fusion. Beregninger viste, at en fusion gav bedre økonomisk mening end egne investeringer i grøn varmeproduktion. Den gensidige dialog mellem selskaberne mundede ud i en fusionsaftale godkendt af bestyrelser og generalforsamlinger.

– Vi har været gennem grundige drøftelser og beregninger forud for fusionsaftalen, men det mest krævende i processen har faktisk været at få den nye selskabskonstruktion godkendt af SKAT og derefter at få diverse myndigheders godkendelse af vores nye transmissionsledning. Det har trukket ud og trukket ud. Men nu er det hele omsider og heldigvis faldet på plads, fortæller Simon Boel, bestyrelsesformand for Ry Varmeværk.

Elektrisk produceret varme

Det nye Ry Varmeværk er en konstruktion med et andelsselskab, der ejer et anpartsselskab, som ejer de tekniske anlæg og er arbejdsgiver for de seks medarbejdere.

Selskabet har 3.450 andelshavere og kunder, og for et samlet budget på cirka 120 millioner kroner bliver der nu investeret i at fremtidssikre en grøn varmeforsyning i Ry og Gl. Rye.

Størstedelen af investeringerne går til nye elbaserede, varmeproducerende anlæg i Ry, hvor man hidtil har produceret sin varme på flis. I foråret 2023 blev der installeret en 8 MW elkedel sammen med en 3.500 m3 stor akkumuleringstank, og i efteråret 2024 idriftsættes en varmepumpe med en varmeeffekt på 9-12 MW (alt efter årstid). Hertil kommer den 8,5 km lange transmissionsledning, som skal binde de to fjernvarmenet sammen til ét.

– Et vigtigt mål er at få udfaset brugen af naturgas på gaskedlen i Gl. Rye. Det skal ske ved, at vi sender varme fra vores produktionsanlæg i Ry til Gl. Rye. Om sommeren bliver solfangerne i Gl. Rye og varmepumperne vores primære varmekilde, mens vores to fliskedler primært skal køre i fyringssæsonen, eller hvis strømmen bliver meget dyr. Elkedlen kører kun, når elprisen er tilstrækkelig lav, ellers er varmepumpen med sin COP på 3-4 den mest effektive og rentable varmeproducent, siger Flemming Joel Skjødt, direktør for Ry Varmeværk.

Klimamæssigt kommer fusionen til at betyde en mindre udledning af CO₂, da andelen af naturgas vil blive nærmest elimineret. Den forventede CO₂-reduktion er på 80-100 ton årligt.

– Fremover skal gaskedlen i Gl. Rye kun bruges til nødlast, hvis vores andre anlæg ikke kan levere den nødvendige varme. Det meste varme i Gl. Rye kommer fremover fra værket i Ry, siger Flemming Joel Skjødt.

– I Ry har vi været CO₂-neutrale i mange år i kraft af vores fliskedler, og nu bliver vi rigtig grønne. Til daglig forventer vi at producere al vores varme på forskellige kombinationer af flis, varmepumper, elkedel og solvarme. Det giver højere forsyningssikkerhed, at vi har flere slags varmeproduktion at vælge imellem. På den måde har vi altid et alternativ både forsyningsmæssigt og prismæssigt, hvilket også er vigtigt af hensyn til sikring af varmeprisen, siger Simon Boel.

Besparelser på brændsler

Økonomisk kommer de to tidligere selskabers kunder ind i det nye selskab med forskellige udgangspunkter.

De 413 andelshavere i Gl. Rye skal de næste otte år betale et gældsudligningsbidrag, der svarer til gældsforskellen imellem forbrugerne i Gl. Rye og Ry. Herefter vil varmeudgiften være den samme for alle kunder.

– I Gl. Rye var den gennemsnitlige varmepris i 2023 på ca. 19.500 kr. indtil fusionen. Efter fusionen ligger den på ca. 17.800 kr., så det bliver på sigt en markant besparelse for de kunder, når gældsudligningen er afviklet, da varmeprisen i Ry er ca. 13.200 kr. per år, fortæller Flemming Joel Skjødt.

Økonomien i det nye selskab vil få et tilskud i kraft af de systemydelser, som man tilbyder Energinet. Med både elkedel, varmepumper og akkumuleringstanke er der mulighed for at stå til rådighed for op- og nedregulering foruden forskellige systemydelser, som skal balancere elnettet.

– Vores elkedel står allerede til rådighed for op- og nedregulering, og det skal vores kommende CO₂-varmepumpe også. Den vil være i stand til hurtig opog nedregulering. Af samme grund har vi også udbygget vores akkumuleringstanke, siger Flemming Joel Skjødt.

Som led i udbygningen med en stor varmepumpe har værket også fået etableret en 10 kV højspændingsforbindelse.

– Vi har betalt fuld tilslutningsafgift, så vi sikrer den nødvendige råderet med en dedikeret forbindelse til nærmeste transformerstation. Vi bliver den største forbruger i Skanderborg Kommune med forventet 27.000-30.000 MWh årligt, som skal ses i forhold til en samlet varmeproduktion på 60.000 MWh. Men der er beregnet en årlig besparelse på vores samlede brændselsudgifter på 1,2-1,5 mio. kr. baseret på sparet naturgas og flis, når alt er betalt og afskrevet, siger Simon Boel.

Alle vælger fjernvarme

I Ry og Gl. Rye er der meget begrænset konkurrence til fjernvarmen.

– Vi er i den situation, at nærmest alle i vores område ønsker fjernvarme. Vi har en tilslutningspris på 35.000 kr. inkl. moms og en årlig gennemsnitlig varmeudgift i den billigste halvdel på landsplan. Det gør det svært for individuel opvarmning at gøre sig gældende. Og det vil vi udnytte de kommende år, hvor der er planer om yderligere 400-500 kunder, efterhånden som der udstykkes og bygges nye boliger i Ry og Gl. Rye. Vi er et meget populært sted at bo for mange, der arbejder i Aarhus, så vi forventer flere indbyggere, efterhånden som der bliver givet byggetilladelser, siger Simon Boel.

Fremtiden kan således komme til at byde på nye investeringer. Der er plads til udbygning med mere varmepumpekapacitet, og på ønskesedlen står også en vindmølle, der kan producere strøm til både egne anlæg og salg til nettet.

– Vi ser andre varmeværker, som har opnået gevinster ved at producere strøm. Det kunne også blive det næste skridt for os. Men den store ubekendte i fremtiden er, hvad politikerne på Christiansborg beslutter. Hvilke investeringer vil man fremme, og hvilke vil man gøre dyrere? Da jeg begyndte i fjernvarmen for 30 år siden, handlede det om hurtigst muligt at få naturgas ind i nettet for at udfase olie og kul. Så kom solvarmen og den store biomassebølge, og nu handler det om elektrificering og sektorkobling. Vi kigger jo 25-30 år frem med vores investeringer, før de er afskrevet – så må vi håbe, at politikerne tager hensyn til det, siger Flemming Joel Skjødt.

DENNE ARTIKEL ER TIDLIGERE BRAGT I MAGASINET FJERNVARMEN JUNI 2024.