Ingeniørforening revser prisloft på overskudsvarme

De store datacentre skyder op med en rasende fart i Danmark.

Det skaber et enormt elforbrug, som kun kommer til at stige i fremtiden – men til gengæld kan store mængder af den energi sendes tilbage til lokalområdet som fjernvarme.

Eller – det kunne den, hvis det ikke var for et prisloft på overskudsvarme, som lige nu blokerer for sektorkobling mellem datacentrene og fjernvarmen. I stedes har datacentrene ikke andet valg end at fyre for gråspurvene.

Det får nu Ingeniørforeningen, IDA, til at melde sig blandt koret af kritikere, der opfordrer politikerne til at skrotte prisloftet på overskudsvarme. Den nuværende regulering kaldes i en pressemeddelelse ligefrem ’hul i hovedet’ af foreningens formand, Laura Klitgaard:

- Klimamæssigt er det tåbeligt, at vi på den ene side tillader udbygning af voldsomt energislugende datacentre med rekordfart, men på den anden side blokerer for, at kommunerne kan udnytte overskudsvarmen, siger hun.

Sektorkoblingen haster

En ny prognose fra Energistyrelsen spår, at datacentrenes elforbrug vil vokse massivt i de kommende år i takt med, at flere store selskaber planlægger at bygge datacentre i Danmark.

Sidste år forventede styrelsen, at datacentre på danske jord ville forbruge 15TWh i 2040. Det tal er nu fordoblet til 29 TWh. En voldsom udvikling – som på ingen måde er et isoleret dansk fænomen, understreger Laura Klitgaard:

- Både Google og Microsoft har mere end svært ved at indfri deres klimamål, fordi AI er en så energislugende teknologi, som kræver flere og større datacentre. Derfor haster det med at få koblet datacentrene på fjernvarmenettet, og vi skal sikre, at de bliver bygget dér, hvor vi bedst kan udnytte overskudsvarmen til fjernvarme, siger hun.

Formanden påpeger desuden, at netop Danmark er et af de få lande, hvor forudsætningerne til at udnytte overskudsvarmen effektivt er på plads. Et udbygget fjernvarmenet som vores er nemlig helt afgørende.

Og potentialet herhjemme er stort: Overskudsvarme fra industri og datacentre vil i fremtiden kunne opvarme hundredtusinder af parcelhuse. Men i dag genanvendes kun omkring 13 procent af den industrielle overskudsvarme i Danmark.

- I takt med at der kommer flere og større datacentre i Danmark, skal vi selvfølgelig sikre, at vi udnytter overskudsvarmen maksimalt. Datacentre vil om få år være ansvarlige for en femtedel af Danmarks samlede energiforbrug. Derfor er det absolut magtpålæggende, at vi genanvender så meget af den energi som muligt, lyder det fra Laura Klitgaard.

Forbrugerne er allerede beskyttet

Herhjemme har vi allerede set flere eksempler på, at samarbejder mellem datacentre og fjernvarmeselskaber bliver udfordret eller ligefrem spændt ben for af prisloftet.

Odense, Viborg og Holbæk er bare et par eksempler – og efterhånden som flere datacentre skyder op, må man forvente, at der kommer flere til.

Også fra EU’s side presses der på for, at medlemslandene i højere grad udnytter potentialet i overskudsvarme. Men som lovgivningen er i dag, er udviklingen altså mere eller mindre gået i stå i Danmark – i hvert fald når det kommer til datacentre.

Og det endda uden grund. For prisloftet på overskudsvarme er tænkt som en beskyttelse af forbrugerne – men den beskyttelse findes allerede i varmeforsyningsloven, siger Laura Klitgaard. Derfor lyder hendes klare opfordring:

- Prisloftet er endt som en barriere for at foretage de nødvendige investeringer, som kan skabe en renere varmeforsyning. Forbrugerne er allerede godt beskyttet af varmeforsyningsloven, så jeg håber, at politikerne hurtigst muligt vil skrotte den bureaukratiske spændetrøje.