”Jeg mener ikke, klimaneutralitet i 2045 er bedst for klimaet…”

- En gængs opfattelse af os fremtidsforskere er, at vi render rundt med en lille krystalkugle. Sådan indledte fremtidsforsker Martin Kruse sit indlæg på Dansk Fjernvarmes landsmøde.

Han præsenterede i øvrigt sig selv med, at han ikke tror, man kan forudsige fremtiden.

- Hvilket måske nok virker lidt paradoksalt, sagde han med et smil fra scenen til morskab i salen.

En af hans pointer var, at Danmark nok har en stor rolle at spille i den grønne omstilling. Men at det ikke sker ved, at Danmark bliver klimaneutral.

- Jeg mener ikke, at vi ikke skal nå i mål. Men måden, hvordan vi når i mål, er ret central, sagde Martin Kruse. 

Han pointerede, at i stedet for at nå målene, skal vi i højere grad fokusere på, hvad det er Danmark kan, hvor Danmark kan gøre en forskel:

• Eksportere teknologier
• Best practice
• Nye kompetencer

- Vores udslip er nemlig så lille, at de statistiske usikkerheder globalt er større! Så vi er nødt til at anerkende, at vores andedam kun er en andedam. Men vores teknologier kan eksporteres til udlandet og hjælpe globalt, sagde han og fortsatte:

-  Den måde vi får folk i tale på, måden vi løser problemer på, der er vi nødt til at se op og tænke over, hvordan vi kan hjælpe resten af verden med at løse problemerne. Fx vores erfaring med at løse udfordringen med NIMBY. Der kan vi hjælpe andre nationer med at komme gennem det samme.

Forbrugerne skal omvendes

Fremtidsforskeren mente også, at først og fremmest skal forbrugerne omvendes, hvis vi skal i mål med den grønne omstilling.

For forbrugerne er måske nok bekymrede for klimaet. Og de ved også, at der skal ændringer i den måde, vi lever på for at hjælpe på klimaproblemerne. Men når de skal til rent faktisk at gøre noget, så forsvinder opbakningen lige så stille.

- Så snart vi bliver konkrete med noget, de kan gøre, så falder støtten. Og det skyldes etisk dissonans. Som mennesker kan vi godt leve i det rum, hvor vi ved, at vi gør noget forkert. Men vi rejser fx halvvejs rundt om jorden alligevel, sagde Martin Kruse.

Og langt de fleste peger på, at det er andre, der har det største ansvar. Mens han pointerede, at det er dem, der ikke tror på klimaforandringer, der lever mest klimavenligt: Pensionisterne.

- Typisk dem over 80 år. De flyver ikke, de køber ikke nyt tøj, de spiser ikke voldsomt meget. Og de lever efter gode regler: Spis op! Lad være med at smide brugbart tøj ud, lød en mild formaning fra fremtidsforskeren til salen.

Men hvad skal der så til?

- Det at se en positiv fremtid motiverer meget mere end en negativ. Så det dur ikke at sige: Hvis du ikke gør det her, så dør du. Det er faktisk ikke nok. Men siger du: Her ude i fremtiden kan det blive så fedt, du kan tage en kop vand direkte fra en bæk og drikke af den. Hvilken fremtid vil du gerne have? Det rykker os, sagde Martin Kruse.