Gå til hovedindhold
Dansk Fjernvarme
Ledelse & Bestyrelse
Medlemmer

PULS 2024: Vi var tættere på medlemmerne

Dansk Fjernvarmes PULS arrangement løb onsdag af stablen i Fjernvarmens Hus i Kolding. Det nye netværks tiltag, PULS Feel Good Festival, skabte de perfekte rammer til erfaringsudveksling og dybere samtaler.

20. jun. 2024
Tekst af Karen Grønning Mikkelsen, kgm@danskfjernvarme.dk
  • Læs op

Indhold

    Onsdag løb årets PULS arrangement af stablen i Fjernvarmens Hus i Kolding, hvor over 200 af Dansk Fjernvarmes medlemmer lagde vejen forbi Kolding for i fællesskab at tage pulsen på fjernvarmesektoren.

    Der ligger flere måneders forberedelse bag arrangementet, og 2024-udgaven af PULS fejrer 10-års jubilæum. Dette års PULS er en ekstra særlig begivenhed, og det var derfor til stor fornøjelse for Dansk Fjernvarmes direktør, Kim Mortensen, at opleve deltagernes begejstring for 2024-udgaven af PULS.

    - Jeg synes, at årets PULS er gået fantastisk. Det er skønt at mærke deltagernes smittende humør, og at samtalerne mellem medlemmer går på kryds og tværs.

    2024-udgaven af PULS lagde ud med forskellige oplæg i PULS Teltet. Oplæggene bød på en bred palette af emner såsom bæredygtig ledelse, fremtidens bestyrelsesarbejde, og diversitet i fjernvarmesektoren. Det er nogle af de emner, der i det første halve år af kalenderåret er blev debatteret i fjernvarmesektoren.

    Formiddagen på PULS 2024 var helt traditionel med gode oplæg og debatter i det store telt ved Fjernvarmens Hus i Kolding. Foto: Jesper Voldgaard.

    Der var lagt op til at deltagerne kunne lade sig inspirere af oplæggene og tage den viden med hjem og bruge den i deres eget arbejde.

    - Der er opmærksomhed omkring fjernvarmesektorens professionalisering af sektorens bestyrelsesarbejde og arbejdet med diversitet. Det er der mange, som følger med i, og derfor er det elementer, vi er nødt til at tage ind, påpeger Kim Mortensen.

    Og tilføjer:

    - Derfor håber jeg meget, at deltagerne bliver inspireret og tager med sig fra dagens oplæg, at det er elementer, de er nødt at handle på. Den viden håber jeg meget, at medlemmerne tager med sig hjem, og at vi også fremover kan se det på medlemsaktiviteterne.

    Efter oplæggene i PULS Teltet var der fem PULS Seminarer, hvor deltagerne kunne være med på et seminar. Seminarsessionerne varede hver 90 minutter ad gangen. Deltagerne kunne blandt andet blive klogere på om AI er vejen til optimering af fjernvarme og få eksperternes svar på fjernvarmens elektrificeringsdilemmaer.

    PULS Feel Good Festival

    Som noget helt nyt i år blev deltagerne til 2024-udgaven af PULS introduceret til PULS Feel Good Festival, som bød på samtale-scener i et afslappet loungeområde.

    Formand i Dansk Fjernvarme, Jesper Frost Rasmussen, og direktør Kim Mortensen var selv værter i et af de telte, hvor der var inviteret til afslappet debat. Foto: Jesper Voldgaard.

    Fokus var fortsat på faglige samtaler, men de mere afslappede rammer, som festivalområder skaber, skulle  skabe en uformel stemning, hvor deltagerne fik muligheden for at netværke med kollegaer fra fjernvarmebranchen.

    Netop seminarerne og PULS Feel Good Festival skaber de helt rigtige rammer for de dybere samtaler blandt deltagerne, som gør at Dansk Fjernvarmes medlemmer kommer tættere på hinanden og udveksler erfaring, påpeger Dansk Fjernvarmes direktør.

    - Jeg kommer tættere på medlemmerne, når rammerne er mere uformelle.

    Og tilføjer:

    - Næste år må vi også sørge for, at der er seminarier og mindre samtale-scener i PULS programmet til, at der tid til at medlemmerne kan tale med hinanden og i fællesskab komme tættere på emnerne og hinanden. Alt i alt har det været rigtigt godt.

    Skriv kommentar

    Andre klikkede på...